Pårørendesamarbejde

​På Psykiatrisk Center Glostrup lægger vi stor vægt på at have et godt samarbejde med de pårørende – til gavn for både patienten og de pårørende.​ Det er vores erfaring at patientens nærmeste ofte kan bidrage med nyttig viden om patienten, som kan hjælpe os med at sammensætte det bedste behandlingstilbud. Og omvendt kan forståelse af sygdommen gøre det lettere at være pårørende.

Pårørendesamtale
Vi tilbyder altid en pårørendesamtale som fx kan dreje sig om, hvad din pårørende fejler og hvilken behandling der tilbydes. Samtalen aftales med patientens kontaktperson. Ved indlæggelse skal samtales som udgangspunkt tilbydes indenfor syv dage. Det er muligt at aftale en ny samtale senere, f.eks. om behandlingsforløbet, udsigten til bedring og planer om udskrivning. For patienter, der er henvist til et ambulant tilbud, tilbydes også en pårørendesamtale.

Bemærk at en pårørendesamtale kræver patientens samtykke, og at patienten som udgangspunkt er med til samtalen.

Folder - Information til pårørende
Region Hovedstadens Psykiatri har udarbejdet en folder om at være pårørende. Se pdf-versionen her.

Mere information

Redaktør