Om afsnittet
På afsnit B1 behandles voksne patienter over 70 år med psykiatriske lidelser og ældrepsykiatriske problemstillinger.
Afsnit B1 er et intensivt døgnafsnit med 15 sengepladser.
Behandling
Behandlingen tilpasses den enkelte patient og kan blandt andet omfatte medicin, miljøterapi, farmakologisk behandling, ECT, psykoterapeutisk behandling, sanseintegration og tilbud om fysioterapi, ergoterapeutiske aktiviteter, socialrådgiverbistand og eventuelt psykologsamtaler under indlæggelsen.
Behandling af psykisk sygdom er som lægevidenskabeligt speciale baseret på forskning og udvikling af medicinske og psykologiske behandlingsmetoder, samt andre behandlingsformer. Behandlingen tager udgangspunkt i den kognitive metode, som er en videnskabelig underbygget terapiretning, samt Safewards, der er en evidensbaseret model, til at forbedre sikkerheden og trygheden på psykiatriske afdelinger.
Medarbejdere
Medarbejderstaben består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og recoverymentorer. Derudover er en musikterapeut tilknyttet afsnittet.
Besøgstider
Der er ingen faste besøgstider i Region Hovedstadens Psykiatri. Ro og hvile bliver dog prioriteret i tidsrummet fra kl. 21.00 – 9.00.
Det er altid muligt at tale med medarbejderne i afsnittet om besøg.
Husorden
Hent afsnittets husorden her:
Husorden