Distriktspsykiatri

​Psykiatrisk Center København tilbyder behandling i dit lokalområde uden indlæggelse. Vi har tilknyttet 4 Distriktpsykiatriske Centre med 3 tilhørende Opsøgende Psykiatriske teams i bydelene Indre By & Østerbro, Nørrebro, Bispebjerg & Brønshøj og Frederiksberg & Vanløse.​



I distriktpsykiatrien hjælper vi dig, der lider af svære psykiske sygdomme som skizofreni og andre psykoser samt alvorlige personlighedsforstyrrelser.​

Distriktpsykiatrisk Center
Du kan komme i behandling på et af de Distriktpsykiatriske Centre i Københavns tre bydele via henvisning fra din egen læge.  Behandlingsforløbet sammensættes i fællesskab passende til dig og din problemstilling. I behandlingen indgår samtaler, socialrådgivning og socialt netværksarbejde, medicinsk behandling og undervisning i psykisk sygdom. ​

Distriktpsykiatrien samarbejder desuden med socialcentret og de øvrige sociale og socialpsykiatriske tilbud i området. 

OPUS
Derudover er der i distriktpsykiatrien et behandlingstilbud til unge, som kaldes OPUS. OPUS er et tilbud om psykosocial behandling til dig som ung, som har fået en psykose eller psykoselignende symptomer. Læs mere i menuen.​