Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro

Psykiatrisk Ambulatorium tilbyder behandling til dig, som lider af svære psykiske sygdomme som skizofreni og andre psykoser samt alvorlige personlighedsforstyrrelser og som bor på Nørrebro.

Har du fået en henvisning, vil du som det første blive tilset af en læge. ​Dernæst sammensætter vi i fællesskab et behandlingsforløb passende til dig.​
​​

Behandling
I behandlingen indgår samtaler, socialrådgivning, socialt netværksarbejde, medicinsk behandling og undervisning i psykisk sygdom. Vi tilbyder også hjælp til pårørende afhængig af behov. Behandlingen kan foregå på Psykiatrisk Ambulatorium eller ved hjemmebesøg.

Psykiatrisk Ambulatorium har et tæt samarbejde med Psykiatrisk Center Københavns sengeafsnit, der varetager behandlingen af bydelens borgere under indlæggelse. 

Psykiatrisk Ambulatorium samarbejder desuden med socialcentret og de øvrige sociale og socialpsykiatriske tilbud i området. 

Behandlingen varetages af centrets tværfaglige personale, der består af læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, fysio- og ergoterapeuter samt plejere.

Både dig og dine pårørende kan henvende sig uden forudgående aftale. Vi tager også imod henvendelser fra sociale myndigheder og andre.

Patientinformation

Redaktør