Personlighedsforstyrrelsen opstår tidligt i personens udviklingsforløb, som et resultat af forskellige behov som ikke bliver mødt i barndommen, men de kan forandre sig senere i livet pga. af livsomstændigheder, der ændrer sig og påvirker personen.
Grunden til at der bliver diagnosticeret personlighedsforstyrrelser er, at forstyrrelserne kommer til udtryk på en måde som er anderledes og overvældende i forhold til den måde, hvorpå at gennemsnitsmenneske i en given kultur føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre.
Da forstyrrelsen bl.a. påvirker, hvordan man forholder sig til andre, så skaber det ofte stor lidelse for personen med forstyrrelsen.
Ængstelig Evasiv personlighedsstruktur
Denne type personlighedsforstyrrelse karakteriseres af følelser som ængstelse, anspændthed, usikkerhed og en oplevelse af mindreværd.
Når man har denne personlighedsstruktur, vil man have tendens til at være følsom overfor afvisning og kritik, som skaber en frygt for at knytte sig til andre.
Det gør også at man har en vedholdende stræben efter anerkendelse og følelsesmæssig varme fra andre. Desuden er der tendens til at undgå forskellige aktiviteter på grund af ængstelse for mulige farer eller risikomomenter ved selv helt dagligdags forhold.
Dependent personlighedsstruktur
Når man har en dependent personlighedsstruktur, har man en udtalt passiv afhængighed af andre mennesker, når der skal træffes større og mindre afgørelser i livet.
Man har en tendens til at frygte at bliver forladt, da man oplever sig som hjælpeløs og utilstrækkelig.
Derfor giver man efter overfor andres ønsker og forventninger og overlader ansvaret til andre.
Emotionelt ustabil per sonlighedsstruktur
Denne form for personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved, at man svinger meget følelsesmæssigt. Desuden har man en tendens til at blive kapret af følelser, således at man bagefter ikke kan genkende sig selv, eller forstår hvorfor man reagerede, som man gjorde.
Der er en tendens til at handle impulsivt og uden hensyntagen til konsekvenserne.
Man har en tilbøjelighed til følelsesudbrud og manglende evne til at styre disse udbrud.
Desuden kan man være stridbar og konfliktsøgende.
Der skelnes mellem to typer forstyrrelser:
den impulsive type, som overvejende karakteriseres af følelsesmæssig instabilitet og manglende impulskontrol, og
borderlinetypen, som yderligere karakteriseres af usikkerhed med hensyn til selvopfattelse, livsmål og indre valg.
Når man har en borderline personlighedsstruktur har man desuden en tendens til intense og ustabile forhold til andre mennesker og ofte selvdestruktiv adfærd, herunder selvmordsforsøg.
Skematerapi
Skema Terapi er en terapiform, der arbejder med at blive opmærksom på uhensigtsmæssige mønstre, som er opstået under opvækst og ungdom.
Terapien er en videreudvikling af kognitiv adfærdsterapi, og den fokuserer på at være oplevelsesorienteret, hvilket indebærer at være mindre rettet mod omstrukturering af tanker og mere rettet mod processer. Dvs. processer der ikke kan nås med ord alene, men som skal opleves, så der opstår nye forståelser af de erfaringer, man har gjort sig gennem livet.
Dette fører til, at de sædvanlige reaktionsmønstre svækkes, og nye får mulighed for at blive indøvet.
Begrebet skematerapi er baseret på begrebet skema.
Et skema er den måde, vi forstår os selv, og hvordan vi forstår verden. Dvs. et grundlæggende og stabilt mønster som vi tolker det, vi oplever igennem.
I skematerapi vil man typisk arbejde med de skemaer, som kaldes for dysfunktionelle, hvilket vil sige dem, der skaber lidelse og problemer for en.
Skemaer aktiveres og bliver tydelige i forskellige situationer, og når dette sker, så vil man oftest reagere med at gå ind i en mode.
En mode er en følelsesmæssig reaktion på hændelser i nuet, som aktiverer et skema. Det kan være, at man har et skema, der omhandler, at man er utilstrækkelig, hvilket kan betyde at man går ind i et mode, hvor man græder og bliver bange, når risikoen for at blive ladt alene er tilstede i situationen.
Terapien arbejder på at afdække og blive opmærksom på uhensigtsmæssige mønstre og reaktioner, og stiller alternative handlemåder og tankegange op.