Vores team er tværfagligt sammensat af psykiatere, psykologer, uro-fysioterapeut og sekretærer. Det er vores opgave at undersøge, rådgive og behandle dig og din problemstilling. Det kunne fx være omkring:
- Seksuelle samlivsproblemer
- Seksuelle problemstillinger i forbindelse med sygdom
- Seksuelle problemstillinger i forbindelse med handicap
- Personer, der har begået, eller er i fare for at begå seksualkriminalitet
- Seksualitet i forbindelse med udviklingsforstyrrelser og misdannelser
- Seksuelle afvigelser
Har du sexologiske problemer, eller spørgsmål til emnet, er du altid velkommen til at kontakte klinikken helt anonymt på en af vores telefonrådgivninger, se kontaktinformation i boksen til højre.
OBS vedr. adgangsforhold på Sexologisk Klinik
Hvis du er gangbesværet og ikke kan gå på trapper, bedes du venligst meddele os dette, da vi ikke har elevator. Samtalen vil i givet fald foregå andetsteds med adgang til elevator.