Psykiatrisk Center Nordsjælland er en del af det psykiatriske universitetshospital Region Hovedstadens Psykiatri.
Centret er beliggende i Hillerød, Frederikssund og Helsingør.
Døgnafsnit
Afdelingerne i Hillerød og Helsingør har døgnafsnit med i alt 162 sengepladser fordelt på to akutmodtageafsnit samt almene og intensive afsnit, herunder specialafsnit for henholdsvis unge (udredning) og ældre.
Ambulatorier
Herudover er der i Hillerød et centerdækkende ambulatorium, som varetager udredning og behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser i pakkeforløb, et ældrepsykiatrisk ambulatorium samt et OPUS-team.
På alle tre matrikler er der tilknyttet distriktspsykiatrisk afsnit - i Frederikssund er det organiseret med særligt fokus på hurtigt opsøgende udkørende funktion, kaldet F-ACT (Flexible Assertive Community Treatment).
Psykiatrisk Center Nordsjælland samarbejder med ni kommuner.