I forbindelse med psykisk sygdom og indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller i ambulant behandling, oplever mennesker ofte et fald i funktion, motivation og tilknytning.
Man kan opleve:
At krop, tanker og følelser ikke fungerer som vanligt.
At have fået svært ved at udføre sine daglige aktiviteter i og med sine omgivelser.
Ikke at føle sig helt deltagende i egen hverdag, i samfund og liv.
Der vil dog altid være styrker, ressourcer og håb at finde med lidt hjælp, og som under behandling med aktivitet og stille samvær kan styrkes.
Ergoterapeuter varetager netop undersøgelse og behandling, hvor aktivitetsproblematikker, funktionsniveau, aktivitetsengagement, sansemodulation, genoptræning og recovery er i fokus.
Den ergoterapeutiske udredning og behandling
Denne er en del af den tværfaglige behandling og foregår via samtaler og aktiviteter.
Der tilbydes aktivitetsgrupper og/eller individuel ergoterapi f.eks med fokus på:
At træne at færdes i det offentlige rum, hverdagsaktivitet, at være sammen med andre om noget.
At finde mestringsstrategier og tilpasning af omgivelser og aktiviteter i forhold til f.eks angst, depressiv eller psykotisk tilstand, og selvregulering i aktivitet og hvile.
Udarbejdelse af sanseprofil der giver et billede af, hvordan man påvirkes af stimuli, og hvordan man kan indrette sig i overensstemmelse med det samt kan kommunikere behov og ressourcer i forhold til det til sin omverden.
At finde fornyet motivation f.eks. igennem kreativ aktivitet, musik og færden i naturen.
Vurdering af funktionsniveau.
Udarbejde genoptræningsplaner i forbindelse med udskrivning fra Psykiatrisk Center Nordsjælland
Kontakt
![]()
Skriv til udviklingsergoterapeut Pia (send ikke følsomme eller fortrolige oplysninger)