Vi behandler mennesker på 18 år eller derover, der lider af psykisk sygdom, og som har brug for behandling og støtte døgnet rundet. Sygdommene kan fx være angst, depression, personlighedsforstyrrelser, skizofreni eller andre psykoser.
Behandlingen består af undersøgelse, vurdering mhp. diagnostik, medicinsk behandling i kombination med samtaleterapi - individuelt eller i gruppe, miljøterapi og undervisning (psykoterapi).
Desuden kan behandlingen omfatte ergo- og fysioterapi samt vurdering og koordinering af evt. behov for sociale foranstaltninger.