Gå til hovedindhold

​​

Liselotte er ergoterapeut i retspsykiatrien

​46-årige Liselotte Bjørn Jensen uddannede sig sent som ergoterapeut, og hun værdsætter den lange relation med patienten. Hun og hendes kolleger forsøger at få ergoterapi ind i alle hverdagens store og små aktiviteter.

Jeg har før arbejdet i rejsebranchen, men uddannede mig til ergoterapeut for fire et halvt år siden, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for det enkelte menneske.

Jeg vidste fra starten, at det skulle være psykiatrien, da jeg har haft psykisk sygdom tæt på i familien og synes, det er et spændende speciale. Jeg kan helt ærligt sige, at det er blevet endnu mere meningsfuldt, end jeg turde håbe på. 

​For mig som ergoterapeut er den lange relation med patienten afgjort det bedste i jobbet. Vi har jo vores patienter i flere år, så vi har længere tid til at fordybe os. Det giver nogle unikke muligheder for at bygge relationen op og for motivationsarbejdet. Når vi kender patienterne så godt, kan vi finde lige præcis dét, der motiverer den enkelte. 

​Jeg er kontaktperson for flere patienter, og det kan også involvere opgaver, der ikke lige er ergoterapeutiske. Det kan fx være at gå med i køkkenet og lave frokost eller gå på netbank sammen med patienten. Vi prøver at få ergoterapi ud af så mange aktiviteter i hverdagen som muligt og støtter op om, at patienten gør noget. Vi tror på, at alle kan deltage på deres eget niveau. Kan man fx ikke selv skifte hele dynebetrækket, kan man måske holde i et hjørne af det, mens vi hjælpes ad. 

​Man skal have øje for de mange små sejre i hverdagen og være god til at juble og dyrke de små succeser. Det er jeg og mine kolleger, og derfor er det det fedeste arbejde i verden. Lige nu kunne jeg ikke forestille mig at arbejde med noget andet.

​Det er et meget fleksibelt arbejde i forhold til at efteruddanne sig og fx være på nedsat tid en periode. Jeg har taget et semester på Aalborg Universitet i socialt arbejde på kandidatniveau og er i gang med at tage en diplomuddannelse i psykiatri. Det er en specialistuddannelse, der giver viden om de nyeste tendenser inden for mit arbejdsområde.

Vi er fem ergoterapeuter på min afdeling, og generelt arbejder vi meget tværfagligt på Sct. Hans. I mit team er vi både sygeplejersker, pleje-, social-og sundhedspersonale, pædagog og en socialrådgiver. Vi har team-dag hver tredje måned, men bruger hinanden på daglig basis til hurtigt at opklare nogle ting i hverdagen. Jeg kan fx have behov for at vide noget om patientens medicin, fordi det kan have betydning for vores relation. Som ergoterapeut er jeg med til undersøgelser af patienternes fysik, det kognitive og laver funktionsbeskrivelser, så vi har et overblik over hele deres funktionsevne, til når de skal videre fra os. Man kan sikkert finde jobs med mere mono-faglighed fx ren genoptræning, men jeg ville ikke bytte for noget.

​Jeg kan godt lide sport og går ofte ture og træner med patienterne, for med en 'walk and talk' får man en helt anden snak end ved at sidde om bordet. Vi bruger dagligt den flotte natur i Roskilde til at gå, løbe cykle og har hunde i afsnittene, som vi går med i terrænet. Jeg kan også godt lide at lave mad sammen med patienterne.

​De fleste af patienterne er relativt velbehandlede, og vi er godt normeret på Sct. Hans. Vi arbejder meget med begrebet secure-recovery, og jeg har aldrig følt mig utryg på arbejde. Jeg har altid kolleger omkring mig og er aldrig alene. Det findes simpelthen ikke. Man har en særlig form for bevidsthed, når man træder ind på sin arbejdsplads, der er anderledes end på et kontor eller i supermarkedet. Det er en præmis, men ikke noget, der forstyrrer min arbejdsglæde og forhold til patienterne.

​Lige præcis for en ergoterapeut er potentialet for aktiviteter i det nye byggeri helt fantastisk. Det er bygget med tanke på, at man har lyst til at gå ind i det – ikke ud af det. Vi får mulighed for at lave nogle fede aktiviteter, som vi ikke kan nu. For eksempel får vi sportsal, café, fælles træningsområde, varmtvandsområde og musikrum inden for væggene, så patienter, der ikke har udgang, stadig kan blive styrket i deres recovery-proces. De er her i lang tid og må ikke miste håbet og deres funktioner og færdigheder undervejs.


Sidst opdateret:
Redaktør
mette østerdal
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden