Systemisk narrativ behandlingsfilosofi

Den systemiske ide
Den systemiske idé går i korte træk ud på at fokusere på relationer imellem mennesker i stedet for at fokusere på det enkelte menneskes psyke. Der er central antagelse om, at det er umuligt at udtale sig objektivt om et andet menneskes indre verden. Det skyldes ideen om multivers: at hver enkelt person konstruerer sin egen verden, og vi derfor alle ser på virkeligheden forskelligt. Det gør skyldsspørgsmål uinteressante, ligesom det er umuligt at have retten til at definere det gode liv.

Narrativ metode
Den narrative metode bygger på ideen om, at mennesker organiserer deres liv i historier. Hvis et menneske lever et liv domineret af negative historier, går alternativ viden om livet tabt, således at det er svært at få øje på, hvad der ellers er erfaret i livet. Når man arbejder narrativt laver man begrebsudvikling (udvikler sproget) sammen med den, der ønsker hjælp. Derved skabes nye platforme, hvorfra nye handlemuligheder viser sig.

Én metode i det narrative arbejde er at adskille problemet fra personen gennem eksternalisering. Derved gør man det muligt for personen at forholde sig til problemet. Spiseforstyrrelsen opfattes som en selvstændig størrelse med egne intentioner og planer for personen: 
«Hvornår følte du, at spiseforstyrrelsen begyndte at overtage dit liv? Er der særlige tidspunkter på dagen, hvor spiseforstyrrelsen slår til? Har du en fornemmelse af hvilke planer spiseforstyrrelsen har med dig og dit liv?» 
Med denne type spørgsmål forsøger man terapeutisk at kortlægge problemernes landskab. Man forsøger at skabe en distance mellem personens og spiseforstyrrelsen, så personen ikke længere føler, at «jeg er spiseforstyrrelsen», men at «spiseforstyrrelsen forsøger at udøve magt over mig og mit liv». Erfaringen er, at denne eksternaliseringsteknik kan være meget frigørende, fordi spiseforstyrrelsen ikke længere er identitetsskabende.

Redaktør