Trauma Informed Care er udviklet i USA. I 1998 blev ACE (Adverce Childhood Experiences) studiet gennemført der viste en sammenhæng mellem traumer i barndommen og en lang række af negative effekter senere i livet (f.eks. misbrug eller hjertesygdom). I 2001 udgav Harris og Fallot bogen ”Using Trauma Theory to Design Service Systems” der beskrev hvad der skulle til for at skabe trauma-bevidste pleje- og behandlings systemer. Samme år skabte 12 stater et uformelt netværk (State Public Systems Coalition On Trauma) for at dele ideer og understøtte udviklingen af traume-bevidste pleje- og behandlings systemer i USA. Dette udviklede sig de næste år og i 2004 blev en liste af kriterier, om hvordan man opbyggede traume-bevidste systemer, udgivet (Trauma Services Implementation Toolkit for State Mental Health Agencies, Jennings, 2004). Samme år begyndte US Federal Substance Abuse and Mental Health Services Administration (SAMHSA) arbejdet med at beskrive, udvikle, undervise og forske i området og herefter bredte det sig ud over verden. Den danske oversættelse af TIC er blevet TBT (Traume-Bevidst Tilgang).

I forbindelse med TBT defineres et traume som: Et traume opstår efter en enkelt episode, flere episoder eller et sæt af omstændigheder, der opleves af den enkelte som fysisk eller emotionelt skadelige eller livstruende og som vedvarende påvirker individets funktionsevne og mentale, fysiske, sociale, emotionelle eller spirituelle trivsel i negativ retning.

TBT er ikke en behandlingsform, som f.eks. traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi, eksponeringsterapi eller EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing), men en overordnet pleje- og behandlingsmæssig tilgang.

En psykiatrisk organisation (her menes hospital/afdeling/afsnit/bo-institution/etc.) kan defineres som værende traume-bevidst eller at arbejde med TBT, når alle medarbejdere i organisationen har en forståelse af traumers indgribende effekt på individet, familier, grupper, organisationer og samfund. Organisationen skal som helhed aktivt undgå re-traumatisering ved at medarbejderne forstår de mulige veje til recovery og genkender symptomer på traumer hos patienter, pårørende, personale og andre involverede i organisationen. Denne viden om traumer skal integreres i politikker, procedurer og praktiske handlinger. En traume-bevidst tilgang inkluderer seks principper: 1) sikkerhed, 2) pålidelighed og gennemsigtighed, 3) peer-støtte, 4) samarbejde og gensidighed, 5) empowerment og 6) kulturelle, historiske og kønsmæssige problemstillinger¹.