Recovery

​Region Hovedstadens Psykiatri definerer recovery som en ”dybt personlig og unik forandringsproces med hensyn til ens holdninger, værdier og mål, færdigheder og/eller roller​.

​​​​

Det er en måde at leve et tilfredsstillende liv på præget af håb og aktiv medvirken selv med de begrænsninger, der er forårsaget af sygdom. Recovery indebærer udvikling af ny mening og nyt formål i ens liv”. (Strategi for brugerdeltagelse, Region Hovedstadens Psykiatri 2014

Definitionen kommer fra den amerikanske psykolog William A. Anthony, tidligere leder af Center for Psychiatric Rehabilitation ved Boston University og en af de første til at sætte recovery på dagordenen. Det skete i den centrale artikel Recovery from mental illness. The guiding vision fra 1993 (artiklen kan downloades nedenfor).

Med vægten på recovery som en personlig proces er recovery-orienteringen i Region Hovedstadens Psykiatri i overensstemmelse med det fokus, der også gælder i mange brugermiljøer. Det centrale er ikke nødvendigvis at blive symptomfri, men at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, sådan som mennesker med egen erfaring definerer det. Recovery er set på denne måde mere og andet end at komme sig fra en psykisk sygdom. Det er som den amerikanske psykolog Patricia Deegan, der har egne erfaringer med diagnosen skizofreni, formulerer det, ”en proces, en måde at leve sit liv på og en måde at tilnærme sig tilværelsens udfordringer på. Det er ikke en lineær proces, men mere at beskrive som en serie af begyndelser, der foregår med små skridt”

Følgende komponenter fremhæves ofte som afgørende i en recovery-proces (Andresen, Oades & Caputi, 2003):

1. Skabe og opretholde håb – tro på sig selv; have en personlig aktørbevidsthed; stille sig optimistisk til fremtiden.

2. Genskabe en positiv identitet – skabe en ny identitet, der indtænker sygdommen, men opretholder en grundlæggende positiv selvopfattelse.

3. Skabe et meningsfuldt liv – få sygdommen til at give mening; finde frem til en mening med livet trods sygdommen; engagere sig i livet.

4. Påtage sig ansvar og styring – føle, at man har kontrol over både sygdommen og sit liv.

Recovery er derfor på ingen måde identisk med remission. Recovery betyder heller ikke nødvendigvis helbredelse (’klinisk recovery’ eller ’fuldstændig recovery’, se nedenfor) ). I stedet fremhæves overalt i recovery-litteraturen den enkeltes unikke livsrejse med henblik på at opbygge et personligt meningsfuldt liv, med eller uden symptomer.​​

Klinisk recovery
I et historisk og klinisk perspektiv er det imidlertid vigtigt samtidig at være opmærksom på recovery som et resultat (klinisk recovery), sådan som det fremgår af de mange internationale opfølgningsstudier af især forløbet hos mennesker med skizofreni. Netop disse studier, hvoraf flere af de gennemførte i nyere tid er samlet i WHO-undersøgelsen fra 2007 - Recovery from Schizophrenia: An International Perspective: A Report from the WHO Collaborative Project, the International Study of Schizophrenia - har været afgørende baggrundsforskning for den gennemslagsslagskraft, som recovery-tænkningen har haft i mange lande, fordi de dokumenterer, at sygdomme, som vi tidligere anså som kroniske, oftere må betragtes som episodiske. Et 25-årigt multicenterstudie med opfølgning på 18 store patientgrupper viser således, at omkring halvdelen kommer sig over den psykiske sygdom (Harrison 2001). Dette gælder også for mennesker indenfor skizofreni-spektret. Afhængigt af, hvor forløbsstudierne er udført, og hvordan resultaterne gøres op, er de tal, der ofte fremholdes her mht. recovery, at omkring 20-25% kommer sig fuldstændigt, mens yderligere omkring 40-50% kommer sig socialt.

Ved klinisk recovery forstås derfor recovery som et udfaldsmål og der sondres mellem fuldstændig og social recovery (Warner 2010).

Ved fuldstændig recovery forståes: Et fravær af psykotiske symptomer og en tilbagevenden til det funktionsniveau, personen havde før sygdommen.

Ved social recovery forstås: En økonomisk og boligmæssig uafhængighed (stabilitet) og lav grad af social forstyrrelse, mens personen stadig godt kan have visse symptomer.

Referencer
Recovery from mental Illness: the guiding vision of the mental health service system in the 1990s
William A. Anthony
Psychosocial rehabilitation journal 16(4), 11–23, 1993
 (Anthony: Recovery from Mental lllness​)

Recovery : the lived experience of rehabilitation
Patricia Deegan
Psychosocial Rehabilitation Journal, 9 (4), 11-19, 1988 

The experience of recovery from schizophrenia: towards an empirically validated stage model 
Retta Andresen, Lindsay Oades, Peter Caputi
Australian and New Zealand journal of psychiatry 37(5), 586-594, 2003

Harrison et al, 2001: Recovery from psychotic illness: a 15- and 25-year international follow-up study The British Journal of Psychiatry 178: 506-517 

​Does the scientific evidence support the recovery model?
Richard Warner
Psychiatric bulletin 34(1), 3-5, 2010
Du kan downloade artiklen herfra

Redaktør