Til dig der snart bliver kollega til en recovery-mentor

Hvad er fordelene ved at have en recovery-mentor ansat?
En recovery-mentor er et synligt eksempel på, at mennesker, der har oplevet svær psykisk sygdom, kan komme sig og igen leve et meningsfuldt og rigt liv. Recovery-mentoren vil derfor være et synligt håb for både kollegaer og patienter.

En recovery-mentors opgave er at bidrage til det recovery-orienterede arbejde ved at styrke forståelsen for patientens perspektiv og bidrage til, at patientens egne ønsker og drømme inddrages i behandlingen. Mentoren kan desuden være med til at sætte mere fokus på patientens styrker og ressourcer. På den måde bidrager recovery-mentoren til at understøtte patientens deltagelse i eget behandlingsforløb.


En recovery-mentor kan derudover være med til at skærpe opmærksomheden på fremgangsmåder og forforståelser og kan på den måde være med til at inspirere til ny refleksion over praksis.

Hvad er forskellen på en recovery-mentor og en peer-støttemedarbejder?
Begge har erfaringer med at komme sig fra psykisk sygdom. I RHP har vi valgt at kalde peer-støttemedarbejdere for recovery-mentorer, men funktionen er den samme.

Hvad kan en recovery-mentor tilbyde som sundhedsfagligt personale ikke kan?

Vi har alle brug for ligestillede at tale med, når vi havner i krise eller i pressede ukendte situationer, og peer-støtte bruges i mange netværk i vores hverdag. Et par eksempler er misbrugsbehandling, mødregrupper og sorggrupper. Det kan opleves som en lettelse for en patient, når de møder et menneske, der kan sige: "dét kender jeg godt" i et behandlingssystem, hvor fokus primært er på symptomer og behandling. Når et andet menneske kan sætte sig ind i, hvordan det opleves at blive indlagt for første gang, frygten for at skulle klare sig selv, at alle ens drømme braser sammen, og livet slet ikke blev som forventet, så skaber det en oplevelse af at blive spejlet, og der opstår en mere ligeværdig relation. En recovery-mentor kan bidrage til dette ved at dele egne erfaringer med patienterne, ved at fokusere på patientens ressourcer og drømme og ved at hjælpe patienten til at være en aktiv spiller i egen behandling.

 

 

Skal en recovery-mentor være socialt-, sundhedsfagligt eller pædagogisk uddannet?
Nej ikke nødvendigvis. En recovery-mentor er ansat til at bruge egne erfaringer med psykisk sygdom og med at komme sig. Uddannelsesniveauet hos en recovery-mentor har ikke relevans i forhold til at kunne udføre peer-arbejdet. Der er fordele og ulemper ved at have en mentor med en social-, sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund. Fordelen kan være, at man kender sundhedsvæsenet, forstår "fagsproget", kulturen osv. Ulempen kan være, at man ender med at bevæge sig væk fra rollen som peer og kommer til at nærme sig sine sundhedsfaglige kollegaers arbejdsopgaver og tilgang for meget. Fordelen ved at have en helt anden uddannelsesmæssig baggrund kan være, at man ser og stiller spørgsmålstegn ved nogle andre ting, som man måske ikke bemærker, hvis man i forvejen kender til kulturen.


Opgaverne for recovery-mentoren lyder meget ligesom de opgaver, jeg har. Hvad er forskellen?
Forskellen er tilgangen. Ergoterapeuten tager udgangspunkt i aktivitetsperspektivet, lægen tager udgangspunkt i symptomer på psykisk sygdom og mentoren i de levede erfaringer. En recovery-mentor fokuserer ofte mest på alt det raske i patienten og forsøger at understøtte patientens empowerment og recovery-proces i størst muligt omfang. Recovery-mentoren beskæftiger sig derimod knap så meget med sygdom og symptomer, medmindre det er specifikt ønske fra patienten.

 

Skal jeg tage særlige hensyn til recovery-mentoren?

Det bedste, du kan gøre, er at spørge den pågældende mentor. Som udgangspunkt skal du se en recovery-mentor som enhver anden kollega.

 

Hvad nu hvis recovery-mentoren bliver syg?
Ingen kender fremtiden. Skulle det ske, at recovery-mentoren viser symptomer på psykisk sygdom, gælder de samme retningslinjer, som hvis det var tilfældet med en sundhedsfaglig kollega.

 

Kan man stole på, at recovery-mentoren er rask nok til at indgå i behandlingen af patienter?
Der er en risiko for at blive ramt af psykisk sygdom, uanset om man er uddannet sygeplejerske eller ansat som recovery-mentor. En recovery-mentor er opmærksom på eventuelle triggere og symptomer, og det forventes, at vedkommende er i stand til at tage affære, hvis han eller hun oplever mistrivsel. Recovery-mentorerne ansættes, fordi de allerede er langt i egen recovery-proces. Skulle det ske, at en recovery-mentor udviser mistrivsel og symptomer, kan du som kollega udtrykke din bekymring direkte til mentoren og/eller til din leder, akkurat som du ville gøre i samme situation med en sundhedsfaglig kollega.

Kan vi stadig tale frit i personalegruppen, selvom vores recovery-mentor er til stede?
En recovery-mentor er ansat på lige fod med alle andre i teamet, så I kan naturligvis tale, som I plejer. Når I får en recovery-mentor ansat i personalegruppen, vil der dog ofte opstå et naturligt fokus på afdelingens sprogbrug, hvilket kan medvirke til en positiv ændring i sproget.


Må jeg spørge ind til recovery-mentorens historie, diagnose og behandling?
Man må altid spørge, men det står recovery-mentoren frit for at sige fra, hvis spørgsmålet er for privat. De fleste recovery-mentorer er komfortable med at dele deres sygdoms- og recovery-historie, så længe det giver mening i en arbejdssammenhæng.


SKAL en recovery-mentor dele sin historie?
Nej, en recovery-mentor skal ikke nødvendigvis dele hele sin livshistorie med sine kollegaer og/eller patienter. På Peeruddannelsen lærer recovery-mentoren at dele erfaringer i det omfang, det er meningsfuldt, samt at udvælge anekdoter og erfaringer, der har relevans for samtalen. Nogle recovery-mentorer vælger at dele deres recovery-fortælling i starten af ansættelsen, så kollegaerne ved, hvilke områder recovery-mentoren har særlig erfaring med.


Skal recovery-mentorer dele alt hvad de taler med patienten om?
Der skabes ofte et særligt fortroligt rum, når mentor og patient har samtaler, fordi begge deler deres erfaring, men recovery-mentoren skal selvfølgelig videregive oplysninger af relevant karakter til teamet. Mentoren vil dog som udgangspunkt altid forsøge at støtte patienten i selv at viderebringe relevante oplysninger til teamet, den behandlende læge eller kontaktpersonen.

Der kan indimellem opstå fejlagtige forestillinger om, at recovery-mentorer kan have hemmeligheder med patienterne, eller at de ikke støtter op om den retning, der er valgt for behandlingen. En recovery-mentor ansat i behandlingspsykiatrien modarbejder ikke behandlingen upåagtet, hvilken personlig holdning han eller hun har. Selvom der ofte opstår et fortroligt rum mellem mentor og patient, vil mentoren ikke tilbageholde oplysninger, der har relevans for behandlingen eller hvis patienten er til fare for sig selv eller andre.

 

Er det overhovedet forsvarligt at lade en uuddannet tidligere patient blive ansat i behandlingspsykiatrien?
Ja. Erfaringer fra udlandet og fra Danmark viser, at peer-medarbejdere er en virksom ressource i den sundhedsfaglige indsats. Der er forskningsmæssigt belæg for, at peer-medarbejdere bidrager til recovery-processen både hos peer-støttegiver og modtager. Derudover kan peer-støtte påvirke organisationer i en mere recovery-orienteret retning. En recovery-mentor skal ses som en ligeværdig kollega og sparringspartner, der bidrager med supplerende perspektiv i det tværfaglige samarbejde. 


Redaktør