Sofie 21 år

​Sofie blev indlagt akut på hospitalet efter at have indtaget en overdosis panodil. Selvmordsforsøget var ikke planlagt men blev begået i affekt, da hendes kæreste gennem har forladt hende.

​Sofies baggrund
Sofie blev på grund af moderens alvorlige psykiske problemer og svære stofmisbrug fjernet fra hjemmet, da hun var helt lille. Hun voksede op i en god plejefamilie sammen med sin biologiske storebror og to yngre stedsøstre. Sofie trivedes i sin plejefamilie og blev knyttet til dem, som var det hendes biologiske forældre. Sofie var især stærkt knyttet til sin plejemor og havde et godt men knapt så tæt forhold til sin plejefar, der arbejdede som langturschauffør og derfor sjældent var hjemme.

Hver anden weekend skulle Sofie være sammen med sin biologiske mor. Samværet var helt på morens præmisser, og hun fortsatte sit misbrug, også mens Sofie var hos hende. Samværet forstyrrede Sofie i hendes hverdag og gav hende svære følelsesmæssige konflikter. Efter hvert besøg hos moren tog det gerne Sofie adskillige dage, før hun igen var i stand til at vende tilbage til en normal hverdag. I mellem tiden var hun splittet mellem glæden og trygheden i plejefamilien og loyaliteten over for sin biologiske mor.

Sofie ville på den ene side gerne være fri for disse besøg, fordi det hver gang mindende hende om, at hun ikke var som de andre børn og fordi det gjorde hende forfærdelig ked af det, at se sin mor så alene og forpint i sin sygdom og sit misbrug. På den anden side gav disse tanker Sofie dårlig samvittighed og hun følte et stort ansvar overfor sin mor.

Sofie gik i skole og havde gode kammerater. Da hendes mor blev indlagt på psykiatrisk afdeling langt fra Sofies hjem, havde hun lange perioder, hvor hun helt glemte at hun var plejebarn og dermed anderledes fra sine klassekammerater. Sofie var i modsætning til sin bror, den stille, lidt forsagte pige, som ikke gjorde meget væsen af sig. Hun var pligtopfyldende, dygtig i skolen og fik gode karakterer.

Ulykken
Da Sofie var 17 år, døde hendes plejemor i en tragisk trafikulykke, hele familien var i dyb sorg og savnede plejemoderen som familiens samlingspunkt. Plejefaren taklede sin sorg ved at arbejde mere, end han hidtil havde gjort, og var nu endnu mere væk fra hjemmet. Sofie kom hurtigt til at overtage sin plejemors rolle, som den der holdt sammen på familien. Hun tog ansvaret for alle de praktiske opgaver, som moderen ellers havde stået for, når faren ikke var hjemme. De følgende år var for Sofie præget af vældig mange pligter overfor familien, besøg hos moren, der synes at få det stadig værre, og faglige udfordringer i gymnasiet.

Kæresten
I slutningen af 2.g mødte Sofie Lukas, som hun blev meget forelsket i. Hun knyttede sig stærkt til både ham og hans familie, som tog imod hende med åbne arme. Forholdet til Lukas førte en ny familie med sig, hvor hun følte sig velkommen og ikke havde det store ansvar, som hun havde i sit eget hjem. Da Lukas var en populær dreng med en stor venskabskreds blev Sofie, som Lukas’ kæreste også lukket ind i denne kreds af venner. De tilbragte mange weekender sammen, både med vennerne hvor de festede, men også med Lukas’ familie, som Sofie efterhånden var blevet meget glad for.

Sofie og Lukas’ forhold varede et år. Det var Lukas der tog beslutningen om at ende forholdet. Han havde i lang tid følt at Sofie ville ham mere, end han ville hende. Han følte det som en belastning at hun altid ville være sammen med ham, og at han aldrig kunne være sammen med sine venner alene. Sofie kunne godt mærke, at Lukas trak sig mere og mere, og reagerede ved at knytte Lukas mere til sig, ringede oftere, sendte sms’er og foreslog blandt andet, at de skulle flytte sammen efter 3.g. Lukas var godt klar over at bruddet ville gøre Sofie frygtelig ked af det, men besluttede sig alligevel for at ende forholdet.

Sofie følte, at hendes verden sank i grus og hun kunne slet ikke forestille sig, hvordan hun skulle være i stand til at leve uden Lukas. Han var lyspunktet i en hverdag fyldt med pligter og ansvar. Sammen med ham kunne hun være en normal ung kvinde, der festede og havde det sjovt. Hun græd meget, gemte sig under dynen på sit værelse og ville ikke tale med nogen.

Selvmordsforsøget
Da hun et par dage efter bruddet var alene hjemme, fik hun voldsom hovedpine og ledte på badeværelset efter nogle hovedpinepiller. Da hun stod med pilleglasset i hånden fik Sofie en pludselig indskydelse og slugte i affekt ca. 100 styks pinex.
Hun tumlede grædende ind på sit værelse, hvor hun lagde sig på sin seng og skrev en afskeds-sms til Lukas. Lukas blev bange og ringede til Sofies plejefar, som straks kom hjem og ringede efter en ambulance. Sofie blev bragt til akut modtagerafdeling, hvor hun blev udpumpet. Derudover skulle hun drikke aktivt kul, som skulle sinke optagelsen af de farlige stoffer i blodet og drop med modgift. Sofie var meget trist da hun vågnede på hospitalet, men også lettet og glad over, at det ikke var lykkedes hende at tage sit eget liv.

Hjælpen
Efter en kort indlæggelse på medicinsk afdeling, blev Sofie henvist til videre behandling i Kompetencecenter for selvmordsforebyggelse. Sofie tog imod tilbuddet og mødte tre dage senere op til den første samtale med en af centerets psykologer. Her fik Sofie tilbudt et korterevarende ambulant forløb med psykoterapi (samtaleterapi) med henblik på at støtte og hjælpe hende med de problemer, der havde ført til selvmordsforsøget.

I den periode, Sofie var tilknyttet kompetencecentret, blev det løbende vurderet, om der var risiko for, at hun ville forsøge at tage sit eget liv igen. Som noget af det første udarbejdede Sofie sammen med psykologen en kriseplan som viste, hvad Sofie gerne ville have, der blev gjort i tilfældet af, at hun kom i en krise igen. Der var telefonnumre på Sofies nærmeste pårørende, på den sundhedsfaglige kontaktperson i centeret og på Livslinien (telefonisk hjælpelinje til selvmordstruede). Derudover talte Sofie med psykologen om, hvad hun selv kunne gøre, hvis der skulle dukke nye selvmordstanker op.

Sofie brugte for eksempel musik, puslespil eller et langt varmt bad til at komme på andre tanker og regulere sine til tider voldsomme følelsesudbrud. Særligt en bestemt CD, som hun altid forbandt med positive og lykkelige barndomsminder med plejemoderen, var en god afledningsmanøvre.

Hvor er Sofie nu?
Sofie var glad for, at hun kunne få en tid i Kompetencecenteret for Selvmordsforebyggelse så hurtigt efter udskrivelsen. Hun oplevede at der var god tid i centeret og at psykologen havde tilstrækkelig ro og nærvær til at lytte. Det var en lettelse for hende at få talt om sin historie og de seneste dages hændelser, og at der er nogle som viste forståelse for hendes situation og handlinger.

Sofie blev mødt med en forståelse om, at det lige nu føltes slemt, men at man erfaringsmæssigt ved, at det med tiden bliver bedre.​

Efter 6 psykologbehandlinger i centeret blev Sofie og psykologen enige om, at Sofie havde brug for yderligere behandling. Der var behov for en dybere bearbejdning af Sofies personlige vanskeligheder og ubearbejdede sorg efter plejemorens pludselige dødsfald. Psykologen rettede derfor henvendelse til psykoterapeutisk ambulatorium og efter kort tid blev Sofie indkaldt til forsamtale med henblik på opstart i Interpersonel terapigruppe.

Redaktør