Nye data tyder på, at der kommer flere unge, som både har psykiske vanskeligheder og et problematisk forbrug af rusmidler. Unge med dobbeltdiagnose er derfor et område, der burde være langt mere fokus på. Det mener Helsefonden, som lige har forlænget et to-årigt initiativ, der har sat fokus på de unge med dobbeltdiagnose, med fire år mere. Initiativet hedder UngeAlliancen, og vi har spurgt to af de drivende kræfter i UngeAlliancens sekretariat om, hvordan verden gerne skulle se ud i 2030, hvis forholdene for de unge skal være afgørende bedre. Og ikke mindst, hvad UngeAlliancen gerne skal have søsat om fire år, når støtten udløber, og sporene mod 2030 gerne skal være lagt.