Konference: Skal apoteket sælge cannabis?

Fast hånd eller varmt hjerte? Det var spørgsmålet på Rådet for Socialt udsattes konference om afkriminalisering vs. kriminalisering af narkotika. De seneste årtier har set en udvikling mod stadigt højere straffe for stofbesiddelse som led i Krigen mod Narko, men flere amerikanske stater og europæiske lande vender i disse år på en tallerken - skal Danmark følge trop?

​Er misbrug en forbrydelse eller et sundhedspro​​blem?

Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, bød d. 2​. december 2015 velkommen til en konference med titlen 'Narkotika - aspekter ved kriminalisering/afkriminalisering'. 

Rådet for S​ocialt Udsatte er et råd under Social- og Indenrigsministeriet, der er uafhængigt af ministeriet, men som bl.a. har til opgave at komme med forslag til, hvordan ​​man kan give udsatte borgere styrkede muligheder for at ​skabe et bedre liv. En motivation for at afholde konferencen, forklarede Jann​ Sjursen, er, at rådet næste år vil tage stilling til, hvordan de positionerer sig ift. en mulig afkriminalisering af narkotikaområdet.

Afsættet for konferencen var spørgsmålet om, hvor vidt problemer med narkotika bedst løses ved at håndhæve forbuddet grundigere, eller om narkotika-problematikken hellere skal flyttes fra det juridiske system til sundhedsområdet.

Blandt de mest udsatte borgere er gruppen med psykiske lidelser eller sårbarheder og et samtidigt misbrug - og heldigvis var det en væsentlig pointe blandt flere af oplægsholderne, at der findes en særlige gruppe, som har en øget risiko for at få problemer med rusmidler. 

Selvom konferencen henviste bredt til afkriminalisering af narkotika, så drejede langt de fleste indlæg og debatter på konferencen sig om cannabis. Rationalet bag dette blev udlagt som, at cannabis skadesmæssigt befinder sig i en anden kategori end andre illegale stoffer, og at udbredelsen af cannabis er klart større end for de øvrige illegale stoffer. 

Udvalgte oplæg

Den første oplægsholder var Bengt Svensson​, professor emeritus ved Malmö Högskola, som fokuserede på den svenske og i nogen grad også den danske tilgang til narkotikapolitik. Bengt Svensson opsummerede de svenske erfaringer sådan her:

"Tærsklen for at anvende narkotika er højere i Sverige, fordi der er større repressalier. Man får færre brugere, men flere dødsfald."​

Den næste foredragsholder var Emil Kiørboe, tilknyttet Institut for Menneskerettigheder, der gennemgik narkotikalovgivningens historik. 

​Det var især bemærkelsesværdigt, at de store internationale konventioner i FN-regi primært stammer fra en tid, hvor den illegale narkotika var spill-over fra legal handel, mens den problematiske narkotika i dag i langt højere grad har afsæt i kriminelt baseret produktion, distribution og detailhandel. 

Et andet interessant punkt, som måske kan skimtes, hvis man forstørrer billedet til højre, er, at de internationale konventioner eksplicit har sigtet mod en total fjernelse af stoffer fra det sorte marked, hvilket altså meget langt fra har været en succes.

Ift. den danske indsats beskrev Emil Kiørboe en politimæssig indsats, som med afsæt i en række stramninger gennem de seneste årtier har ført til, ​at der i dag er større fokus på at ramme stofmisbrugeren end tidligere, hvor fokus mere eksklusivt var på sælgere og bagmænd.


​​Emil Kiørboe fra Institut for Menneskerettigheder fortalte om narkotikalovgivningens inter+ og nationale historie. Klik her for en større version, hvor punkterne bedre kan ses.

​Blandt de øvrige oplægsholdere var  Kim Møller, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet samt Mads Uffe Pedersen, Center for Rusmiddelforskning. De var fælles om at pege på, at afkriminalisering ikke er en entydig størrelse, og at der er mange forhold, som skal tages med i overvejelserne. Særligt Mads Uffe Pedersen pegede på, at gruppen, som vil få problemer med cannabis, hvis det blev mere tilgængeligt, er ret veldefineret.

​​Mads Uffe Pedersen gav endvidere udtryk for, at han går ind for en ændring af status quo, men at det er alt for tidligt at lægge sig fast på en bestemt model, delvist fordi han frygter, at den sårbare gruppe vil lide under øget tilgængelighed, men også fordi der rent implementeringsmæssigt er rigtig mange overvejelser at gøre sig. F.eks. nævnes det ofte i debatten, at apotekerne kan stå for at sælge cannabis, men for MUP er dette et yderst tvivlsomt forslag, fordi apotekerne​​ traditionelt ikke sælger rusmidler og formodentlig ingen interesse vil have i det. 

​​Mads Uffe Pedersen viser slide omkring de sårbare unge. Det er de unge med stærke eksternaliserende træk​ (fremgår ikke af dette slide) på især teknisk skole, produktionsskole og handelsskole, som bliver storforbrugere. Klik for større version​.

Kim Møller pegede i sit oplæg blandt andet på, at der er en lang række både fordele og ulemper både ved kriminalisering ​og​ afkriminalisering - groft skitseret i følgende oversigt:

 

 

​Fordele ved kriminalisering:
  • ​​lavere forbrug
  • offentlig orden
Fordele ​ved afkriminalisering:
  • ​​individuel frihed
  • adskilte markeder​
​Ulemper ved kriminalisering:
  • stigma
  • politiressourcer
​Ulemper ved afkriminalisering
  • højere forbrug
  • øget synlighed

​Blandt de øvrige oplæg var Peter Ege, tidligere socialoverlæge i København og Mads Fuglede, USA-kommentator, og desuden var der mange relevante kommentarer fra salen, hvor både brugerorganisationer (f.eks. Hus Forbi​, Sand​​), professionelle behandlere og politikere var til stede. ​

Stadig forvirret - men på et højere plan?​

​Set fra dobbeltdiagnoseområdet rejste debatten mange potente spørgsmål, hvor klare svar endnu er fraværende:

  • Vil en afkriminalisering øge forbruget hos gruppen af psykisk sårbare/diagnosticerede?
  • Vil en afkriminalisering give behandlingspersonalet i psykiatrien bedre mulighed for at inddrage misbrug, fordi tabu og stigma mindskes?
  • Hvad vil en afkriminalisering betyde for udbuddet af stoffer mht. potens og psykiske skadevirkninger (jf. f.eks. THC-CBD-balancen i cannabis)?
  • Hvilke implikationer vil en afkriminalisering have på psykosociale forhold omkring anskaffelse og brug af cannabis/narkotika - f.eks. omkring socialisering til misbrug, kriminalitet
Selvom der var brugere og brugerorganisationer til stede, så glimrede forskning, der tager afsæt i brugernes perspektiv,​ dog ved sit fravær. F.eks. mente en oplægsholder ikke, at kriminalisering gør et stof mere attraktivt for brugerne, hvilket prompte blev modsagt af en cannabis-bruger fra salen. 

Brugerperspektivet i front

I den forbindelse er det interessant, som Jann Sjursen kort berørte, at den seneste satspuljeaftale afsætter et beløb netop til at afdække brugernes perspektiv på den nuværende narkotika-indsats. Den præcise tekst i satspuljeforliget er:
 

"Undersøgelse af stofmisbrugsområdet fra et brugerperspektiv. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016 til en undersøgelse, der har til formål at tilvejebringe et brugerperspektiv på hverdagen for mennesker med et stofmisbrug i relation til lovgivning og praksis på området. Den kvalitative undersøgelse skal gennemføres i samarbejde med praktikere på området og bredt se på brugernes møde med myndigheder mv. samt belyse, hvordan midlerne på området anvendes mest hensigtsmæssigt ud fra et brugerperspektiv. " (Kil​de: SIM)​

Forhåbentlig - kan man tilføje - kommer denne undersøgelse også til at inddrage mennesker fra dobbeltdiagnoseområdet.

Meget tyder på, at de kommende år vil byde på store ændringer i den måde lovgivningen omkring stoffer håndteres på mange steder i den vestlige verden. Måske bliver det vigtigste spørgsmål - på sigt - ikke om, men i højere grad hvordan ​en omlægning af lovgivningen skal udmøntes.​ Og selvom de ressourcestærke vil se det som en kærkommen frihedsgrad, så er der grund til at tænke grundigt over, hvordan vi samtidig kan beskytte og hjælpe de udsatte - måske endda bedre end det er muligt i dag.
 
Det bliver interessant at høre, hvad Rådet for Socialt Udsatte ender med at anbefale ift. kriminalisering vs. afkriminalisering - en anbefaling som formodentlig kommer engang i 2016.

​ 

Redaktør