Har du lyst til at vide mere om mennesker, som lever med samtidig psykisk sygdom og misbrugsproblemer (dobbeltdiagnose) samt anvende og udbygge din socialepidemiologiske værktøjskasse, så er det dig, vi leder efter.
Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose
Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose er en aktiv forsknings- og udviklingsafdeling bestående af 4-6 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde (antropologer, psykologer, folkesundhedsvidenskab) under centerledelsen på Psykiatrisk Center Sankt Hans. Kompetencecenteret arbejder mod at forbedre alle aspekter af livet for mennesker med dobbeltdiagnose. Psykiatrisk center Sct. Hans, hvor kompetencecenteret har til huse er Danmarks ældste psykiatriske hospital og kan til efteråret fejre 200 års jubilæum.
Du vil blive tilknyttet den kvantitative del af et projekt, som anvender både kvantitative og kvalitative metoder til at belyse sammenhængen mellem psykisk sygdom, misbrug og kriminalitet, herunder både ser på beskyttende faktorer og risikofaktorer. Den kvantitative del bygger på data fra Metropolitkohorten og en række danske registre.
Mulige arbejdsopgaver
- Litteraturgennemgang inden for emnet psykisk sygdom, kriminalitet og misbrug
- Statistiske analyser af data vedr. ovenstående
- Medvirken ved arrangementer i forbindelse med Psykiatrisk center Sct. Hans 200 års jubilæum
De konkrete arbejdsopgaver aftales ud fra ønsker og faglige kompetencer. Såfremt du ønsker det og kemien er der, så vil der være mulighed for at skrive speciale på projektet.
Vi forestiller os at du
- er studerende på kandidatdelen
- er ambitiøs og har et højt fagligt niveau
- har lyst til at prøve dine statistiske værktøjer af
- er interesseret i psykisk sygdom og misbrugsproblematikker
- er interesseret i social epidemiologi
- er interesseret i at skrive en videnskabelig artikel
Vi tilbyder
- Kontorplads
- Faglig sparring
- Mulighed for at være en del af et stærkt tværfagligt miljø herunder deltage i afdelingsmøder, journal club, faglige frokoster mv.
- Kompensation for udgifter til transport fra København til Roskilde under praktikforløbet (ungdomskort).
Praktiske oplysninger
Vi er fleksible vedr. de praktiske omstændigheder i forbindelse med praktikforløbet, men vi forestiller os at det er ca. 30 timer om ugen og starter slut august eller start september og løber mindst 4 måneder frem.
Såfremt du vil høre mere om projektet eller har andre spørgsmål så kontakt endelig projektleder Solvej Mårtensson på telefonnummer: +45 20 59 73 12 eller mail: solvej.maartensson.01@regionh.dk
Send ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer til solvej.maartensson.01@regionh.dk senest d. 22. april.