Gå til hovedindhold

Modul 6 - Livshistoriefortælling

Formål

Formålet med modul 6 er at introducere deltagerne til livshistorie som peer-faglig metode samt at klæde dem på til at anvende elementer af metoden i det daglige arbejde.

Indhold

Livshistoriefortællinger er en metode, der kan anvendes til at dele historien om eget liv i individuelle samtaler eller i grupper. Metoden kan hjælpe med at bryde med en dominerende negativ livs- eller sygdomsfortælling og kan bidrage til, at peer-støttemodtageren får en større forståelse og accept af sin tilværelse og af sig selv. I fortællingen reflekterer peer-støttemodtageren over sit liv og forsøger at skabe mening og sammenhæng i tidligere begivenheder, hvilket kan hjælpe peer-støttemodtageren videre i sin recovery-proces.

Deltagerne introduceres til den narrative tilgang og til livshistoriefortælling som metode i det peer-faglige arbejde. Vi afprøver metoden i praksis gennem øvelser, der blandt andet sætter fokus på vendepunkter og kunsten at sætte fokus på de positive fortællinger. Sammen reflekterer vi over livshistoriefortælling som metode i en peer-faglig kontekst, og vi diskuterer en række af livshistoriefortællingens dilemmaer.

Dagene indeholder elementer af teori, formidling af den personlige fortælling, øvelser, refleksion og dialog.

Læringsmål

  • Viden om livshistoriefortælling som metode i peer-fagligt arbejde, herunder viden om det teoretiske fundament for metoden
  • Kompetencer til vurdere, hvornår livshistoriefortælling er relevant at anvende som metode og til at reflektere over, hvornår og hvordan det er relevant at inddrage elementer fra egen livshistorie
  • Færdigheder i at gennemføre samtaler med livshistoriefortælling som omdrejningspunkt 


Tilbage til oversigtssiden

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden