Kære alle transkulturelt interesserede læger
Onsdag 23. oktober kl. 15-17 har vi næste Transkulturelle Lægeforum på CTP med et spændende program:
- Præsentation og gennemgang af artiklen: Treatment adherence to psychotropic drugs among non-Western migrants: A systematic review ved Hinuga Sandahl
- Derefter et par cases med fokus på netop denne problemstilling og/eller beslægtede psykofarmakologiske udfordringer
- Endelig en kritisk gennemgang af det i CTP anvendte skriftlige psykoedukationsmateriale til flygtninge som skal behandles med medicin mod depression, PTSD og søvnbesvær
Lægeforum foregår i konferencerummet på CTP og alle læger er velkomne. Der vil være sødt, salt og vådt til at holde jer skarpe på.
Vi håber at se så mange som muligt.
Mange hilsner fra
CTP lægerne