Tværfaglighed og tillid er nøglen til god behandling Speciallæge Ida Ingeholm Klinkby arbejder med unge i alderen 14–17 år i børne- og ungdomspsykiatrien. For hende handler god behandling om respekt, samarbejde og at hjælpe unge med at finde fodfæste i livet – ikke kun i diagnosen. Jeg hedder Ida og er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Jeg har været i børne-og ungdomspsykiatrien siden 2016 og blev færdig som speciallæge i 2023. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville arbejde med børn og unge – men jeg troede, jeg skulle være børnelæge. Det ændrede sig, da jeg havde mit første klinikophold i børne- og ungdomspsykiatrien. Det var en øjenåbner. Her var plads til grundighed, tværfagligt samarbejde og en tilgang, hvor forskellige perspektiver spiller ind – både pædagogens, psykologens og lægens. Det gjorde stort indtryk på mig. Ida Ingeholm Klinkby Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri siden 2023 Startede i børne- og ungdomspsykiatrien i 2016 Arbejder i Ambulatorium for unge (14–17 år) i Hillerød Har både faste patienter og fungerer som konsulent i komplekse sager Jeg arbejder i Ambulatorium for unge mellem 14 og 17 år i Hillerød. Jeg møder patienterne på mange forskellige måder. Det kan være til udredning og behandling – fx i form af medicinkontrol, psykoedukation (viden om din diagnose) eller støttende samtaler. Nogle ser jeg en enkelt gang, andre følger jeg over længere tid. Jeg har også en funktion som konsulent i særligt komplekse forløb, hvor jeg understøtter mine kolleger eller vurderer vanskelige sager. Når jeg sidder med en ung og deres familie, starter jeg altid med at spørge: “Hvad er vigtigt for jer, vi taler om i dag?” Det skriver jeg ned, så vi sammen laver en fælles dagsorden. Det er en lille ting, men den har stor betydning. Den skaber ro, struktur og tillid – og giver plads til det, de unge og deres forældre oplever som vigtigt. Jeg har selvfølgelig også min egen dagsorden – især når det handler om medicin eller udredning – men den skal balanceres med patientens og familiens perspektiv. Når den unge oplever at have indflydelse, bliver det lettere at arbejde videre sammen. Det gælder både, når vi vurderer symptomer, og når vi overvejer, hvilken behandling, der er den rette. Jeg hjælper med at leve – ikke bare overleve I mit arbejde kan jeg virkelig mærke, at vi gør en forskel. Jeg har fulgt unge, der ikke har været uden for en dør i flere år, men som med tiden finder mod og overskud til at melde sig til en ungdomsuddannelse, komme tilbage i skolen eller genoptage kontakten med venner. Det er meget givende at opleve forløb, hvor den rette kombination af terapi, støtte, medicinsk behandling og samarbejde på tværs af sektorer har gjort det muligt at få hverdagen til at hænge sammen igen. For mig handler det ikke kun om at lindre symptomer. Jeg plejer at sige, at jeg ikke bare hjælper med at overleve – jeg hjælper med at leve. Det er en grundlæggende drivkraft for mig. Når jeg ser en ung rejse sig og tage ejerskab over sit liv igen, ved jeg, at det er det hele værd. En vigtig del af mit arbejde handler også om at sikre kvaliteten i udredning og behandling. Nogle gange skal vi have en ekstra samtale for at blive helt sikre på diagnosen – og den tager vi så. Det er vigtigt for mig at gøre det ordentligt. Diagnoser skal give mening for den unge og familien – og være noget, de kan bruge til at forstå sig selv bedre. Forældrene spiller også en stor rolle. Mange har kæmpet længe, før de kommer her. De kan være slidte, frustrerede eller usikre på, hvordan de bedst hjælper deres barn. Jeg prøver altid at få samtykke til at inddrage dem – og nogle gange har jeg også samtaler kun med forældrene. Det er vigtigt for mig at få forklaret, at det ikke er familien, der er problemet, men problemet der er problemet. Og sammen prøver vi at finde ud af, hvad der skal til for, at deres barn kan få det bedre. Nysgerrighed og respekt i hver samtale For mig er det relationelle lige så vigtigt som det faglige. Vi kan vi have nok så meget viden og teori, men det nytter ikke, hvis ikke den unge føler sig set og respekteret. Derfor prøver jeg altid at møde patienterne med nysgerrighed og uden fordomme. Jeg spørger til det, der fylder for dem, og jeg prøver at forstå, hvordan de ser deres egen situation. For mange unge har brugt en del kræfter på at skjule, hvordan de egentlig har det. Det gælder især piger med autisme, der ofte har lært sig sociale strategier, som skjuler deres vanskeligheder. Når vi får kradset i den facade på en nænsom måde, kan det være en stor lettelse for dem at blive forstået. Der er mange fordomme om børne- og ungdomspsykiatrien. At vi hurtigt deler diagnoser ud, eller at vi kun tænker i medicin. Men det stemmer ikke med virkeligheden. Vi arbejder både med medicin, terapi og patientens dagligdag. Vi gør os umage for at forstå hele barnet og dets livssituation. Jeg håber, alle, der møder os, kan mærke, at de bliver mødt med respekt og alvor. Det vil jeg gerne være med til at stå for. Det er os, du møder Denne artikel er en del af en serie under titlen ’Det er os, du møder’. Artikelserien sætter fokus på de forskellige fagligheder i den ambulante del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hensigten er, at artiklerne på sigt skal være en fast, samlet del af præsentationen for patienter og familier af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Mød de andre her.
Tværfaglighed og tillid er nøglen til god behandling Speciallæge Ida Ingeholm Klinkby arbejder med unge i alderen 14–17 år i børne- og ungdomspsykiatrien. For hende handler god behandling om respekt, samarbejde og at hjælpe unge med at finde fodfæste i livet – ikke kun i diagnosen. Jeg hedder Ida og er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri. Jeg har været i børne-og ungdomspsykiatrien siden 2016 og blev færdig som speciallæge i 2023. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville arbejde med børn og unge – men jeg troede, jeg skulle være børnelæge. Det ændrede sig, da jeg havde mit første klinikophold i børne- og ungdomspsykiatrien. Det var en øjenåbner. Her var plads til grundighed, tværfagligt samarbejde og en tilgang, hvor forskellige perspektiver spiller ind – både pædagogens, psykologens og lægens. Det gjorde stort indtryk på mig. Ida Ingeholm Klinkby Speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri siden 2023 Startede i børne- og ungdomspsykiatrien i 2016 Arbejder i Ambulatorium for unge (14–17 år) i Hillerød Har både faste patienter og fungerer som konsulent i komplekse sager Jeg arbejder i Ambulatorium for unge mellem 14 og 17 år i Hillerød. Jeg møder patienterne på mange forskellige måder. Det kan være til udredning og behandling – fx i form af medicinkontrol, psykoedukation (viden om din diagnose) eller støttende samtaler. Nogle ser jeg en enkelt gang, andre følger jeg over længere tid. Jeg har også en funktion som konsulent i særligt komplekse forløb, hvor jeg understøtter mine kolleger eller vurderer vanskelige sager. Når jeg sidder med en ung og deres familie, starter jeg altid med at spørge: “Hvad er vigtigt for jer, vi taler om i dag?” Det skriver jeg ned, så vi sammen laver en fælles dagsorden. Det er en lille ting, men den har stor betydning. Den skaber ro, struktur og tillid – og giver plads til det, de unge og deres forældre oplever som vigtigt. Jeg har selvfølgelig også min egen dagsorden – især når det handler om medicin eller udredning – men den skal balanceres med patientens og familiens perspektiv. Når den unge oplever at have indflydelse, bliver det lettere at arbejde videre sammen. Det gælder både, når vi vurderer symptomer, og når vi overvejer, hvilken behandling, der er den rette. Jeg hjælper med at leve – ikke bare overleve I mit arbejde kan jeg virkelig mærke, at vi gør en forskel. Jeg har fulgt unge, der ikke har været uden for en dør i flere år, men som med tiden finder mod og overskud til at melde sig til en ungdomsuddannelse, komme tilbage i skolen eller genoptage kontakten med venner. Det er meget givende at opleve forløb, hvor den rette kombination af terapi, støtte, medicinsk behandling og samarbejde på tværs af sektorer har gjort det muligt at få hverdagen til at hænge sammen igen. For mig handler det ikke kun om at lindre symptomer. Jeg plejer at sige, at jeg ikke bare hjælper med at overleve – jeg hjælper med at leve. Det er en grundlæggende drivkraft for mig. Når jeg ser en ung rejse sig og tage ejerskab over sit liv igen, ved jeg, at det er det hele værd. En vigtig del af mit arbejde handler også om at sikre kvaliteten i udredning og behandling. Nogle gange skal vi have en ekstra samtale for at blive helt sikre på diagnosen – og den tager vi så. Det er vigtigt for mig at gøre det ordentligt. Diagnoser skal give mening for den unge og familien – og være noget, de kan bruge til at forstå sig selv bedre. Forældrene spiller også en stor rolle. Mange har kæmpet længe, før de kommer her. De kan være slidte, frustrerede eller usikre på, hvordan de bedst hjælper deres barn. Jeg prøver altid at få samtykke til at inddrage dem – og nogle gange har jeg også samtaler kun med forældrene. Det er vigtigt for mig at få forklaret, at det ikke er familien, der er problemet, men problemet der er problemet. Og sammen prøver vi at finde ud af, hvad der skal til for, at deres barn kan få det bedre. Nysgerrighed og respekt i hver samtale For mig er det relationelle lige så vigtigt som det faglige. Vi kan vi have nok så meget viden og teori, men det nytter ikke, hvis ikke den unge føler sig set og respekteret. Derfor prøver jeg altid at møde patienterne med nysgerrighed og uden fordomme. Jeg spørger til det, der fylder for dem, og jeg prøver at forstå, hvordan de ser deres egen situation. For mange unge har brugt en del kræfter på at skjule, hvordan de egentlig har det. Det gælder især piger med autisme, der ofte har lært sig sociale strategier, som skjuler deres vanskeligheder. Når vi får kradset i den facade på en nænsom måde, kan det være en stor lettelse for dem at blive forstået. Der er mange fordomme om børne- og ungdomspsykiatrien. At vi hurtigt deler diagnoser ud, eller at vi kun tænker i medicin. Men det stemmer ikke med virkeligheden. Vi arbejder både med medicin, terapi og patientens dagligdag. Vi gør os umage for at forstå hele barnet og dets livssituation. Jeg håber, alle, der møder os, kan mærke, at de bliver mødt med respekt og alvor. Det vil jeg gerne være med til at stå for. Det er os, du møder Denne artikel er en del af en serie under titlen ’Det er os, du møder’. Artikelserien sætter fokus på de forskellige fagligheder i den ambulante del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Hensigten er, at artiklerne på sigt skal være en fast, samlet del af præsentationen for patienter og familier af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Mød de andre her.