Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Kort om FBT-behandlingen

Familie baseret terapi (FBT) er den behandlingsmetode, der virker bedst til børn og unge med spiseforstyrrelser. Baggrunden er den, at familien som regel er den vigtigste ressource, når et barn eller en ung skal overkomme noget, der er meget svært. Derfor er familien den vigtigste ressource i behandlingen. Behandlingsforløbet inddeles i 3 faser, se nedenfor.​

Ved tilbagemeldingssamtalen giver vi konkrete informationer om fx hvor mange måltider vi anbefaler den unge, om der er anbefalet sygeorlov mm.

Vi har også nogle råd til jer om spiseforstyrrelsens væsen - se fold-udteksten om "At adskille person og problem".​

​Ved tilbagemeldingen efter udredningsdagen får I som familie konkret vejledning. Filen "Jeres indivuduelle vejledning ved tilbagemeldingssamtalen​" i højre side viser et skema, hvor teamet har gjort jeres individuelle vejledning tydelig for jer. 

Vejledningen revurderes løbende med jeres faste behandlere.​



​Fase 1 (ca. 10 sessioner)
  • Fokus: Den somatiske tilstand.
  • Mål: Stabil vægtindhentning på gennemsnitlig 1 kg pr. uge med henblik på at få en sund krop.
  • Roller: Forældrene tager det fulde ansvar for spisning. Søskende har en ​støttende rolle, der ikke indebærer ansvar for spisning. Det kan også være hyggeligt samvær.
  • Behandling: Familie Baseret Terapi én gang ugentligt.
  • Overgang til næste fase: Når vægtindhentningen er stabil, og spisningen er mindre konfliktfyldt. 
Fase 2 (ca. 6 sessioner)
  • Fokus: Stabilisering af spisning/vægt og en sund krop.
  • Mål: Ansvaret for spisning gives gradvist tilbage til den unge.
  • Roller: Den unge øger gradvist sit ansvar og sin selvstændighed i forhold til egen spisning. Forældrene støtter den unge i øget ansvarstagning, og søskende har fortsat en støttende rolle.
  • Behandling: FamilieBaseret Terapi ca. hver 2.-3. uge.
  • Overgang til næste fase: Vægt omkring 95-100 % af normal vægt. Den unge har det fulde ansvar for egen spisning, men kan fortsat opleve spiseforstyrrede tanker uden at handle på disse tanker.

Fase 3 (2-4 sessioner)
  • Fokus: Et ungdoms- og familieliv, hvor spiseforstyrrelsen ikke er i centrum.
  • ​​Mål: Genetablering af den unges selvstændighed og udviklingsproces i forhold til familien, venner, uddannelse og fritiden. Genetablering af familielivet.
  • Roller: Den unge har igen det fulde ansvar for sit liv, inklusiv spisning. Forældrene slipper fokus på spiseforstyrrelsen og støtter den unge i ungdomslivet og i at opnå selvstændighed. 
  • Behandling: FamilieBaseret Terapi 1 gang om måneden i 2-3 måneder.
  • Afslutning: Stabil vægt omkring 95-100 % af normal vægt. Normaliseret forhold til mad og motion. Evt. fortsat spiseforstyrrede tanker, som ikke påvirker spiseadfærden, men kan være til stede i en kortere eller længere periode efter afsluttet behandling. 
​Læs om intensiveringstræet i folderen side 7.

I har fået mange informationer og det kan være svært at huske alt. Derfor har vi lavet denne liste med råd til, hvordan I håndterer måltiderne. Det er ikke alle råd, der passer til alle.

Tag jeres spørgsmål med til næste gang vi ses. 
  • Vi anbefaler som udgangspunkt 6 måltider, 3 hovedmåltider, 3 mellemmåltider.
  • Morgenmad, frokost, aftensmad. 10’er mad, eftermiddagsmellemmåltid, sent mellemmåltid. Dvs. måltid ca. hver 3. time. 
  • Alle måltider forberedes af en forælder, og indtages med en forælder. 
  • Det er jer forældre som vurderer portionsstørrelser, som I vurderer er nok til at vægtøge. 
  • Ingen madvarer skal være light eller sukkerfrit
  • De drikkevarer som indtages, kan med fordel være energiholdige, gerne sødmælk, juice, sød saft, sodavand.
  • Måltiderne skal ikke trække ud, det anbefales at et hovedmåltid indtages inden for 20-30 min, mellemmåltider inden for 15 min. Sæt f.eks. et minutur evt. på telefonen.
  • De unge/børnene bliver ofte affektprægede før, under og efter et måltid, det er naturligt når man er ramt af en spiseforstyrrelse, derfor er det vigtigt at være sammen med sit barn, også bagefter måltidet, her kan man have et fælles ”afledning” mål, f.eks. se tv-serier, lægge puslespil, høre lydbog, spille UNO, perleplader, male mandalamalebog el.
  • Forsøg ikke at skælde ud, selvom du føler frustration. Del dine udfordringer når du kommer ind til samtaler i ambulatoriet.
  • Hvis I er to forældre, så diskuter ikke evt. uenighed omkring maden foran jeres barn, det vil spiseforstyrrelsen udnytte.
  • Toiletbesøg skal være klaret inden måltiderne. Det kan være fristende at bruge det lukkede rum til at motionere og/eller opkast. 

I behandlingsforløbet taler vi om, at jeres barns vanskeligheder er påvirket af en ’spiseforstyrrelse’, der prøver at trænge sig på. Vi taler om ’spiseforstyrrelsen’ som om, at den er en person med eget liv. Som én, der vil noget med jeres barn og jeres familie. Den måde at forstå og tale om spiseforstyrrelsen på, bliver kaldt for ’eksternalisering’. 

Vi ser problemet som noget, der er uden for jeres barn og iblandt jer som familie og som noget, som I sammen kan kigge på udefra, forholde jer til og arbejde med at håndtere og minimere.

En spiseforstyrrelse bruger en masse tricks for at få mulighed for at vokse. Det kan være en hjælp at tænke på, at det ikke er jeres barn men spiseforstyrrelsen, som:
  • gerne vil lave konflikter (for at flytte fokus væk fra sig selv).
  • gerne vil skjule sig (derfor gik der tid, før den blev opdaget).
  • som ikke vil trøstes (derfor afviser jeres barn jer). 
Ved at tænke på den måde, bliver det måske også tydeligere, at I ikke kæmper mod - men kæmper med - jeres barn. Også selvom det måske ikke altid ser sådan ud eller føles på den måde. 
Som forældre kan man i sin magtesløshed blive vred på sit barn og kræve, at den umulige teenager ‘tager sig sammen’. Ved at forstå spiseforstyrrelsen som noget eksternt kan det blive tydeligere, at det, man umiddelbart ser som problematisk adfærd, faktisk er symptomer. Det er det samme som, at feber er et symptom på influenza og ikke noget, man bebrejder sit barn for at have. Ved at tale om spiseforstyrrelsen i 3. person er det muligt at skelne mellem de tanker, følelser og handlinger, der hører til henholdsvis problemet og den unge. 
I nogle familier vælger de at give problemet (den påtrængende spiseforstyrrelse) et navn. I andre familier tegner de problemet eller skriver et brev til det. 

Vi opfordrer jer til, at I også hjemme hos jer taler på en eksternaliseret måde om de vanskeligheder, jeres barn har. 
Sidst opdateret:
Redaktør
Charlotte Klitgaard
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden