Gå til hovedindhold

​​​​

Barnets lov

​Den 1. januar 2024 trådte barnets lov i kraft. Nedenfor vil du kunne læse lidt mere om de områder i lovgivningen, der ofte vil være relevante for familier tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center.

Det er lovens formål at:
  1. At tilbyde børn og unge og deres familier rådgivning, hjælp og støtte for at forebygge sociale problemer.
  2. At tilgodese særlige behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer hos et barn eller en ung.

Hjælp og støtte efter lovgivningen tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unge og familiens behov, forhold og forudsætninger.
(Barnets lov § 1, 2024)

Systematik i den kommunale sagsbehandling

Her får du et overblik over sagsforløbet i Barnets lov. 
(Kilde: Social- og Boligstyrelsen)

Den første kontakt til kommunen kan være en underretning/ henvendelse. Det kan eksempelvis være en underretning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center om, at jeres barn er påbegyndt i et udrednings- eller behandlingsforløb, og at der kan være behov for kommunal støtte. Det kan også være, at I selv har rettet henvendelse fordi I vil søge om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal screene alle sager skal screenes uanset om der er tale om en underretning om et barn eller en ung eller en ansøgning om støtte, herunder handicapkompenserende støtte.

En screening skal ses som en indledende vurdering på baggrund af de foreliggende oplysninger. Såfremt der er tale om en problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning, kan der i visse tilfælde iværksættes støtte, herunder træffes afgørelse om visse handicapkompenserende ydelser på baggrund af denne screening.

(kilde: Social, Bolig og Ældreministeriet)
​

​Når kommunen modtager en underretning/henvendelse, så skal det vurderes om, der er behov for særlig støtte og hvis der er behov for særlig støtte, hvilken støtte der er behov for. Hvis kommunen ved eller antager at et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter barnets lov, så skal kommunen tage stilling til om, det er:

1) En problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets eller den unges støttebehov. Altså om kommunen allerede har nok oplysninger til at vurdere behovet for særlig støtte.
2) En problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov.
3) En problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets eller den unges støttebehov. 
​​(Barnets lov §18, 2024)

Der er ikke særlige krav til indholdet af en screening. Som udgangspunkt foretages screeningen på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen. 

Det kan fx være en underretning, ansøgning om handicapkompenserende støtte, udtalelse fra skolen, observationer fra øvrige relevante fagprofessionelle eller andet, der giver et overblik over barnets eller den unges umiddelbare støttebehov. 

Kommunen skal i screeningen have opmærksomhed på, om der er tale om én eller flere sammenhængende problematikker.

​Der er ikke en lovbestemt tidsfrist for udarbejdelse af en screening, men retssikkerhedslovens § 3 fastsætter, at spørgsmål om hjælp skal behandles så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken hjælp. 
​

Hvis kommunen ikke har tilstrækkelige oplysninger til at vurdere barnets, den unges forhold eller støttebehov, så skal der foretages den nødvendige afdækning.

  • Afdækningen er en mindre omfattende afklaring og dokumentation af barnets/ den unges end en børnefaglig undersøgelse.
  • Afdækningen skal være med inddragelse af de fagfolk, som allerede har viden om barnets/den unges og familiens forhold.
  • Afdækningen gennemføres så vidt muligt i samarbejde med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren
I afdækningen vurderes det, om der skal foretages en afdækning af et eller flere forhold af betydning for støttebehovet for eventuelle andre børn eller unge i familien.
​(Barnets lov §19, 2024)

Der er ikke fastsat en tidsfrist for udarbejdelse af afdækningen, men da den er mindre omfattende end den børnefaglige undersøgelse, tager den forventeligt kortere tid at udarbejde end en børnefaglig undersøgelse. 
​​​
Når kommunen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov, skal de tilbyde en eller flere af følgende tidligt forebyggende indsatser til barnet, den unge eller familien:
1. Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
2. Netværks- eller samtalegrupper.
3. Rådgivning om familieplanlægning.
4. Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns, en ungs eller familiens vanskeligheder.
​(Barnets lov §30, 2024)
En forebyggende indsats kræver ikke, at der foretages en afdækning (se nærmere under punkt 3. Yderligere afdækning i kommunen) eller udarbejdes en børnefaglig undersøgelse (se nærmere under punkt 5. Børnefaglig undersøgelse).

Tilbud om forebyggende indsatser er ikke en afgørelse, der er derfor ikke adgang til at klage over tilbuddet. 
​

Kommunen skal laves en børnefaglig undersøgelse:

  • Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder hvor der er overvejelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet.
  • Når der er viden eller mistanke om, at et barn eller en ung har været udsat for overgreb.
  • Når et barn eller en ung har været på krisecenter eller herberg mv. med en forælder på grund af vold i hjemmet.

    Kommunen kan derudover træffe afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, når det vurderes, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov.
    (Barnets lov §20, 2024)

    Den børnefaglige undersøgelse skal være afsluttet senest 4 måneder efter kommunen er blevet bekendt med, at barnet/den unge kan have behov for særlig støtte. I forbindelse med en børnefaglig undersøgelse af et barn eller en ung skal kommunen vurdere, om der skal foretages en børnefaglig undersøgelse af evt. andre børn og unge i familien.

    Den børnefaglige undersøgelse skal ikke være mere omfattende end nødvendigt. Det er intentionen med en børnefaglig undersøgelse er, at kommunen undersøger alle forhold omkring barnets, den unges og familiens situation, at de sammen med jer danner et helhedsorienteret billede af de faktorer, der har betydning for barnets/den unges trivsel og udvikling.

    Kommunen skal inddrage relevante fagprofessionelle, der allerede har viden om barnet/den unge i undersøgelsen.

    En børnefaglig undersøgelse skal indeholde en socialfaglig vurdering, hvor kommunen tager stilling til, om der er grundlag for at iværksætte støtte og i givet fald hvilken støtte.

    Mens kommunen laver den børnefaglige undersøgelse, kan der iværksættes sideløbende støtte, når der er behov for det. Ved den børnefaglige undersøgelses afslutning skal der tages stilling til, om sideløbende skal forlænges, afsluttes eller ændres til anden hjælp eller støtte.​ 
​

Kommunen skal, når det vurderes at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte træffe afgørelse om en eller flere af følgende støttende indsatser: 

  1. Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign.
  2. Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.
  3. Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien.
  4. Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge.
  5. Familiebehandling eller behandling af barnet eller den unge.
  6. Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, på et børne- og ungehjem.
  7. Støtteophold i en almen plejefamilie, i en forstærket plejefamilie, i en specialiseret plejefamilie, i en netværksplejefamilie eller på et børne- og ungehjem.
  8. Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Afgørelsen om støttende foranstaltninger træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældermyndighedsindehaver(ne).

Kommunen skal vælge den eller de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte. Kommunen skal i afgørelsen angive formålet med indsatsen og den forventede varighed. Der skal i forbindelse med afgørelsen og herefter løbende tages stilling til behovet for udarbejdelse af barnets plan/ungeplan/helhedsorienteret plan.

De støttende indsatser kan iværksættes på grundlag af en afdækning (se punkt 3 ovenfor om Ydereligere afdækning i kommunen) eller en børnefaglig undersøgelse (se punkt 5 ovenfor om Børnefaglig undersøgelse)  af barnets eller den unges behov.
(Barnets lov § 22, 2024)
Kommunen skal efter konkret og individuel vurdering yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.
​​(Barnets lov § 86, 2024)

For at komme i betragtning til dækning af merudgifter, så er det et krav at barnet/ den unge tilhører målgruppen af børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Funktionsevne betyder barnets evne til at udføre forskellige fysiske og psykiske aktiviteter. 

Funktionsevnen vurderes oftest i forhold til, hvad personer på samme alder ville kunne klare
Fysisk eller psykisk kan fx være udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, udviklingsforstyrrelser, hjerneskade eller nedsat hørelse.


  • Formålet med dækning af udgifterne er, at dække de merudgifter, som I ikke ville have haft, hvis barnet/ den unge ikke har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse. De samlede merudgifter skal overstige et årligt minimumsbeløb på kr. 5.519 (2024 niveau) og skal være en direkte konsekvens af funktionsnedsættelsen.
Du kan læse mere om merudgifter og ansøge her (link til Borger.dk, hvor du skal vælge din hjemkommune)​

​

Kommunen skal efter konkret og individuel vurdering yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet eller den unge passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet eller den unge.

​​(Barnets lov § 87, 2024)

For at komme i betragtning til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, så er det et krav at barnet/ den unge tilhører målgruppen af børn og unge under 18 år med en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Funktionsevne betyder barnets evne til at udføre forskellige fysiske og psykiske aktiviteter. Funktionsevnen vurderes oftest i forhold til, hvad personer på samme alder ville kunne klare

Fysisk eller psykisk kan eks. være udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi, diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, udviklingsforstyrrelser, hjerneskade eller nedsat hørelse.

Beløbet for den tabte arbejdsfortjeneste fastsættes på baggrund af forælderens tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på 35.247,00 kr. om måneden (2024 niveau) for 37 timer. Maksimumsbeløbet reduceres i forhold til den andel, de visiterede timer til tabt arbejdsfortjeneste udgør af den samlede arbejdstid. ​

Du kan læse mere om tabt arbejdsfortjeneste og ansøge her (link til Borger.dk, hvor du skal vælge din hjemkommune) 

​​​​





Sidst opdateret:
Redaktør
Charlotte Klitgaard
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden