Artiklen 'Elevated lipid class concentrations in females with anorexia nervosa before and after intensive weight restoration treatment—A lipidomics study' er netop blevet publiceret i i International Journal of Eating Disorders (IJED).
I undersøgelsen blev der fundet højere lipider hos patienter med spiseforstyrrelsen anorexia nervosa sammenlignet med raske kontrolpersoner, og at disse lipider forblev forhøjede selv efter vægtøgningsbehandling. Nogle af disse lipider er i tidligere studier blevet linket til hjertesygdomme og type 2-diabetes.
Vi kender ikke årsagen til de forhøjede lipider hos patienter med anorexia nervosa. Det er dog værd at undersøge nærmere i nye studier, for at finde ud af om det kunne skyldes en underliggende forstyrrelse af lipidstofskiftet eller kunne være påvirket af det øgede kalorieindtag for at opnå hurtig vægtøgning under indlæggelse.
Læs hele artiklen her https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/eat.24063