Børne-/unge-/søskendekurser tilbydes børn og unge af forældre, som er eller har været i psykiatrisk behandling hos Psykiatrisk Center Nordsjælland.
HVAD TILBYDER BØRNE-/UNGE-/SØSKENDEKURSET?
• Viden om, hvad psykisk sygdom er gennem øvelser, undervisning og leg
• At møde andre børn og unge, der har oplevelser, som barnet/den unge kan genkende
• Værktøjer til at sætte ord på tanker og følelser
• 8 ugers forløb
HVEM KAN DELTAGE?
• Børn og unge mellem 9 og 16 år
• Kurset er som udgangspunkt for børn og unge af forældre, der er eller har været i behandling på et psykiatrisk center i Region Hovedstaden.
HVOR MØDES VI?
Børnene/de unge mødes 8 eftermiddage på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Vi inddeler børnene/de unge efter alder og så snart, der er børn/unge nok i samme aldersgruppe, kontaktes forældrene og et kursusforløb startes op. To fagpersoner med erfaring fra psykiatrien leder kurserne. Deltagelse er gratis.
Via linket herunder kan du se en kort infofilm om børne-/unge-/søskendekurser (lidt nede på siden). Du kan også læse mere om kurset og om tilmelding.
Film om børnekurser i psykiatrien