At forstå angst

kursus​​ 1 , kursus 2


​​​​​​​​​​​

At opleve angst i hverdagen er svært. Det kan være svært at tage bussen, at være blandt andre mennesker, man kan opleve pludselig angst, uden at man selv synes, at der er nogen grund til angsten. Angst kan påvirke livskvaliteten og hverdagen i betydelig grad.

På kurset undersøger vi angstens natur og de forskellige måder, den kan vise sig på. Vi arbejder med forskellige måder vi kan forstå angst på. Vi ser på hvordan man kan arbejde med angst i et recovery-perspektiv. Vi deler idéer og erfaringer med værktøjer, der kan hjælpe i hverdagen og prøver en kort mindfulness-øvelse. Litteratur og kunst kan være en inspiration til at tackle angst.

Undervisningen består af oplæg, øvelser og erfaringsudveksling.  

Webinaret består af 3 undervisningsgange hver på 2 timer. 

Det fysiske kursus består af 3 undervisningsgange hver på 2½ time.

​kursus​​titel​datoer​tidspunkt​sted
​1


​At forstå angst
onsdag den 21. februar
onsdag den 28. februar
onsdag den 6. mrts
​10.00 - 12.00
webinar
læs om webinarer her​

​2
​​At forstå angst​
​onsdag den 24. april
onsdag den 8. maj
onsdag den 15. maj
​13.00 - 15.30
​Psykiatrisk Center Ballerup
Redaktør