Den danske neuropsykolgiske undersøgelse af ECTs bivirkninger (DANSECT)

​Formålet er at beskrive hyppigheden af denne frygtede, men formentligt relativt sjældne bivirkning med hukommelsesproblemer samt finde prædiktorer for dens opståen. Perspektivet er, at man så bedre vil kunne rådgive den enkelte patient vedr. fordele og ulemper ved behandlingen.

​Elektrokonvulsiv terapi (ECT) er en af de mest effektive behandlingsformer mod svære depressioner, som vi har i dag. Efter ECT-behandling oplever omkring 80 % af patienter typisk en markant bedring i deres symptomer, og bl.a. selvmordsrisikoen nedsættes ganske betydeligt. Men på trods af, at ECT har stor effekt på hovedparten af patienter, er virkningsmekanismerne bag behandlingens effekt endnu ikke klarlagt. Ydermere hersker der stadig debat om mulige bivirkninger af behandlingen, herunder om behandlingen medfører kognitive funktionsnedsættelser. Af disse er påvirkningen af den autobiografiske hukommelsesfunktion særligt ubehagelig og frygtet. Den autobiografiske hukommelse udgør de personlige erindringer fra vores liv og repræsenterer en vigtig del af vores identitet.


Formål: Vi vil undersøge virkninger og bivirkninger ved ECT, samt finde prædiktorer for effekt, tilbagefald og bivirkninger.


Metode:  Projektet vil bestå af to dele (Work Package 1 og Work Package 2):

  1. WP1: Første del af projektet undersøger strukturelle hjerneforandringer hos patienter med depression før, lige efter og 6 måneder efter en ECT-behandlingsserie, ved brug af moderne MR teknikker.
  2. WP2: Anden del af projektet, undersøger endvidere det kognitive funktionsniveau, herunder den autobiografiske hukommelse, 6 måneder efter endt ECT-behandlingsserie med et omfattende neuropsykologisk testbatteri. Formålet med denne del af projektet er blandt andet at belyse de frygtede hukommelsesbivirkninger efter ECT, samt at sammenholde dette med MRI fund af strukturelle hjerneforandringer. Endemålet vil være at udvikle en model, som kan forklare og potentielt forudsige kognitive funktionsnedsættelser efter ECT.

I WP1 planlægger vi at undersøge 60 patienter fra Region Hovedstadens psykiatriske centre. WP2 er landsdækkende, derfor samarbejder vi med bl.a. psykiatrien i Vejle og Vordingborg for at finde 200 patienter til denne del af projektet.


Resultater og konklusion:

Vores forventninger til, hvad vi kan opnå med projektet, er at bedre rådgivningen af
patienter, der skal tage stilling til om de vil have ECT. Vi forventer først og fremmest at projektet vil belyse mekanismerne bag ECTs virkning, og give svar på i hvilken udstrækning, behandlingen medfører kognitive bivirkninger. Herved forventer vi at kunne finde prædiktorer for behandlingens effekt, bivirkninger og tilbagefald. Hvis disse forventede resultater opnås, vil det på længere sigt være målet at implementere brugen af neuropsykologisk testning og MR-scanninger forud for ECT, som praksis i Region Hovedstadens Psykiatri og over resten af verden. I forlængelse heraf er det en forventning, at projektets resultater vil bidrage til mere viden om og forståelse for ECT som effektiv og sikker behandlingsmetode, og dermed skabe større tryghed for det sundhedsfaglige personale, patienterne selv og deres pårørende.

​Fonde der støtter projektet:



Redaktør