Psykoterapi og Kognition

Formål

Programmets overordnede formål er at forske i måder at optimere psykoterapeutiske behandlingsformer for patienter med psykiatriske lidelser. Yderligere har programmet fokus på at undersøge og behandle kognitive vanskeligheder ved psykiatriske tilstande, primært psykosespektrum lidelser. Målet er at skabe et grundlag for at kunne tilbyde en mere målrettet og individualiseret behandling af svære psykiatriske lidelser. 


Projekter 


FOCUS

FOCUS-projektet er et randomiseret forsøg, der har til formål at undersøge, hvorvidt kognitiv træning (kaldet kognitiv remediering) kan hjælpe folk i risiko for psykose til at fungere bedre i hverdagen samt eventuelt forebygge udviklingen af en psykose. Desuden undersøges det, ​om der er biologiske markører, der kan forudsige sygdomsforløbet.

Studiet inkluderer 126 patienter, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage standardbehandling eller standardbehandling samt intensiv kognitiv træning.

Der foretages grundig psykopatologisk udredning, neuropsykologisk undersøgelse samt MR-scanning ved start i projektet samt ved 6- og 12 måneders opfølgning.

Kognitiv remediering: Den kognitive træning består af 20 gruppesessioner (á 2½ time) og 12 individuelle sessioner (á 1 time). Der arbejdes med optræning af neurokognitive og socialkognitive færdigheder blandt andet ved hjælp af computerøvelser samt gruppeøvelser.

Støtte: FOCUS-projektet støttes økonomisk af Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens Forskningsfond, Trygfonden samt Det Frie Forskningsråd, bevillings-ID DFF-4004-00314.




Challenge-projektet: behandling af hørelseshallucinationer ved brug af virtual reality

Mange patienter med skizofreni er plaget af hørelseshallucinationer. Hørelseshallucinationer optræder i form af stemmer, som oftest har et negativt indhold. Det kan være, at de er udskældende eller truende. Medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi har en vis effekt, men der er en stor gruppe patienter, som fortsat hører stemmer, selvom de har fået den bedste medicinske og psykoterapeutiske behandling, man aktuelt råder over.

I Challenge-projektet vil vi forsøge at hjælpe patienter med hørelseshallucinationer til at få bedre kontrol over stemmerne og til at blive mindre belastede af de stemmer, de hører ved brug af en innovativ psykoterapeutisk behandling kaldet virtual reality avatar terapi. Psykoterapeutisk behandling af hørelseshallucinationer handler sædvanligvis om, at terapeuten prøver at hjælpe patienten med at ignorere stemmerne. Ideen bag virtual reality avatar terapi er, at terapeuten støtter patienten i en mere direkte i dialog med de plagsomme stemmer. Ved hjælp af et tegneprogram skaber patienten en avatar, som ligner den person, som ligger bag hørelseshallucinationerne. Ved brug af et stemmeforvrængningsprogram, skal patienten indstille avatarens stemme elektronisk, således at den lyder så præcist som muligt ligesom den stemme, som patienten hører. Terapeuten kan så skifte mellem at tale som sig selv og som den ubehagelige avatar. Igennem behandlingen opfordres og støttes patienten i at sige fra overfor stemmerne, således at stemmerne gradvist kommer til at optræde sjældnere, eller får mindre betydning for patienten.

CHALLENGE-projektet afprøver denne virtual reality avatarterapien i tre danske regioner (region Hovedstaden, Region Nord og Region Syd). Terapien vil blive afprøvet i et mobilt virtual reality format, hvilket vil muliggøre, at terapien kan gennemføres i patientens vanlige behandlingstilbud eller i vedkommendes hjem.

Projektet er et randomiseret, kontrolleret forsøg, der inkluderer 266 patienter med alvorlige hørelseshallucinationer; halvdelen skal afprøve 9 sessioner med virtual reality avatarbehandling, mens den anden halvdel får et tilsvarende antal støttende samtaler. Patienterne genundersøges ved 12- og 24 uger efter inklusion i projektet. Der startes inklusion medio 2020. Såfremt der findes en positiv effekt af behandlingen, forventes den at kunne udbredes til ambulante psykiatriske enheder i Danmark. 




SO-REAL

I SO REAL projektet sammenlignes det nuværende psykoterapeutiske gruppebehandlingstilbud til individer med socialangst, med et nyt behandlingstilbud som bruger virtual reality til at tilvænne patienterne til svære sociale situationer.  

Mennesker, der lider af socialangst (også kaldet socialfobi), er kendetegnet ved at være overdrevent opmærksomme på sig selv og at have udtalt frygt for at blive bedømt negativt af omgivelserne i specifikke - eller i alle - sociale situationer. Socialangst er en af de hyppigste psykiske lidelser og er desuden ofte langvarig og har stor indvirkning på dagligdagen for dem, der er ramt af lidelsen.

I behandlingen af socialangst indgår øvelser hvor individet udsætter sig for sociale situationer, som vedkommende plejer at undgå. Dette kaldes eksponeringsterapi. Forskning har vist, at eksponeringsterapi er et afgørende element i behandlingen af socialangst.

Eksponeringsterapi kan dog være vanskeligt at organisere og kontrollere og nogen patienter afviser at deltage i det, fordi de tror de ikke kan håndtere det. I SO REAL projektet, undersøger vi om det kan være mere effektivt at lave eksponeringsterapi i virtual reality, end i virkeligheden. Brugen af virtual reality har de fordele at det øger kontrollerbarheden, fleksibiliteten, patientens fortrolighed og mindsker logistisk besvær.

SO REAL projektet er det største projekt nogensinde som undersøger effektiviteten af at bruge virtual reality i behandlingen af socialangst og dets resultater vil vejlede fremtidig klinisk brug af virtual reality i en lang række behandlingsformer og problemstillinger.   

Udover den primære undersøgelse af behandlingens effektivitet, så undersøges det også med biometriske måleværktøjer, hvordan angstprovokerende virtual reality film påvirker fysiologien. Desuden undersøges med dybdegående interviews af behandlere og patienter, hvordan det opleves at give og modtage terapi med virtual reality




CAVIR-projektet

CAVIR-projektet er et samarbejdsprojekt med Professor Kamilla Miskowiak fra Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) på Psykiatrisk Center København. Projektet har til formål at afprøve om en virtual reality-baseret test kan vurdere hverdagskognitionen til patienter hos psykosespektrum- og affektive lidelser. Yderligere skal et pilotstudie undersøge effekten af et virtual reality baseret træningsprogram til at forbedre hverdagskognitionen.



Face your Fears

Projektet er et stort randomiseret, klinisk forsøg, der har til formål at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapi suppleret med virtual reality eksponering (KAT-VR) overfor traditionel kognitiv adfærdsterapi (KAT) til patienter med paranoide symptomer.

Projektet inkluderer 256 personer fra Region Hovedstadens Psykiatri, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage 10 sessioners KAT-VR eller 10 sessioners KAT som supplement til deres standardbehandling. Der foretages undersøgelser ved behandlingsafslutning samt ved 9 måneders opfølgning.

Behandlingen forventes at reducere paranoide symptomer, social angst og socialkognitive vanskeligheder. Yderligere foretages der sundhedsøkonomiske beregninger til at afklare, om behandlingen er cost-effective. 




Medarbejdere 

  • Lise Mariegaard, psykolog, specialist i psykoterapi
  • Lisa Smith, specialpsykolog, specialist i psykoterapi, ph.d. studerende
  • Benjamin Arnfred, psykolog, ph.d. studerende
  • Tina Dam Kristensen, psykolog, ph.d., post.doc forsker
  • Lisa Grønberg Riisager, psykolog, ph.d. studerende
  • Tina Højsgaard Tingleff, psykolog
  • Jens Einar Janssen, specialpsykolog, ph.d., specialist i psykoterapi
I Challenge-projektet: fire psykologer fra Region Nord og to speciallæger og to sygeplejersker fra Region Syd.
Emilie Kühnel, psykologistuderende
Sarah Møller, psykologistuderende
Caroline Jørgensen, psykologistuderende 






Redaktør