Recovery & Inklusion

Formål    

Programmet Recovery & Inklusion arbejder bredt for gennem forskning at skabe mulighed for at mennesker med sindslidelser kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt i samfundet. Vi har især fokus på at udvikle og afprøve recovery-orienteret indsatser og arbejder på tværs af fag og sektorer. Vi inddrager endvidere mennesker med levede erfaring i vores forskning.  


Projekter


IMR

En undersøgelse af effekten af programmet Illness Management and Recovery (IMR) i rehabiliteringsindsatsen til mennesker med svære sindslidelser

 Helle Dalum, Sofie Bratberg Jensen, Lene Falgaard Eplov

Introduktion

Illness Management and Recovery er et undervisningsbaseret systematisk rehabiliteringsprogram, der bygger på recovery-tankegangen. Det er et program, der er udviklet til at hjælpe mennesker med alvorlige sindslidelser med at opsætte individuelle meningsfulde mål for tilværelsen og motivere dem til selv at bidrage til deres recovery-process. IMR-programmet handler ligeledes om, at deltagerne erhverver sig viden om og færdigheder i at udvikle mestringsstrategier i forhold til den psykiske lidelse og dermed arbejder mod opnåelse af de individuelt opsatte mål. IMR-programmet er udviklet ved en gennemgang af de eksisterende psykosociale interventioner rettet mod at udvikle færdigheder i at håndtere alvorlig psykisk sygdom. Dette resulterede i en identifikation af fem empirisk underbyggede interventioner: 1) psykoedukation, 2) kognitive- og adfærdsmæssige tilgange til at øge medicin komplians, 3) udvikling af tilbagefaldsforebyggende plan, 4) social færdighedstræning, samt 5) træning af mestringsstrategier i forhold til vedvarende symptomer. Programmet strækker sig over ni måneder med ugentlige sessioner, enten individuelt eller i gruppe. Da nærværende undersøgelse blev iværksat var der publicerede resultater fra tre randomiserede undersøgelser, alle med positivt resultat. Dog gælder det for alle forsøg, at der er forskellige metodologiske begrænsninger ved studierne, eksempelvis manglende styrkeberegning og blinding.

 

Formål

Projektets formål er at undersøge effekten af Illness Management and Recovery (IMR) i forhold til klinisk

 

Metode

Projektet består af 3 delprojekter:

  • Delprojekt 1 har til formål at undersøge effekten af IMR i et randomiseret design hhv. lige efter afslutning af interventionen og et år efter endt intervention sammenlignet med standardbehandling, hvor behandlingen er givet som gruppeintervention i distriktspsykiatrien til mennesker med skizofreni og bipolare affektive sindslidelser.
  • Delprojekt 2 har til formål at undersøge IMR-deltagers oplevelse af programmet, herunder om det har påvirket deres recovery-proces og i givet fald hvordan.
  • Delprojekt 3 har til formål at foretage et Cochrane review vedr. effekten af IMR inkluderende eget studie. 

     
    Resultater

    Vi fandt ingen øget effekt af IMR på såvel klinisk som personlig recovery og sygdomsmestring, når man sammenlignede IMR med standardbehandling, målt lige efter afslutning af IMR-indsatsen og efter 1 år. Det kvalitative studie understøttede fundet vedr. klinisk recovery, men man fandt i disse interviews tegn på øget sygdomsmestring og begyndende personlig recovery. Vi har ikke endnu resultater på Cochrane revciewet.




IPS og IPS-MA

Baggrund: Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) er en beskæftigelsesindsats, der internationalt har vist gode resultater i forhold til at støtte personer med alvorlig psykisk sygdom til at opnå og fastholde ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Den overordnede filosofi er, at personer med alvorlige sindslidelser kan arbejde eller tage en uddannelse, når der opnås et godt match mellem kandidaten og arbejds- eller uddannelsesstedet, samtidigt med at kandidaten modtager sideløbende intensiv støtte. IPS er integreret i den psykiatriske behandling og har fokus på kandidatens egne valg og præferencer. Derudover arbejder IPS-konsulenterne opsøgende med henblik på at skabe relationer på det lokale arbejdsmarked og matche kandidaten til ledige stillinger. International forskning med IPS-metoden har yderligere indikeret, at effekterne kan forstærkes ved at tilbyde træning i kognitive og sociale færdigheder.

Metode: På baggrund af positive internationale erfaringer med IPS-metoden, blev det danske IPS-forsøg gennemført i perioden 2012-2017. I alt blev 720 deltagere med alvorlig sindslidelse, herunder skizofreni og andre psykoselidelser, bipolar sindslidelse og tilbagevendende depression, tilfældigt randomiseret til tre grupper: 1) IPS 2) IPS plus træning i kognitiv og sociale færdigheder (IPSE) eller 3) Standardindsatsen, som den traditionelt tilbydes i jobcenteret. Deltagerne blev rekrutteret fra distriktspsykiatriske centre og OPUS teams i København, Frederiksberg, Odense eller Silkeborg, og havde alle et ønske om at komme i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Resultater: Det kliniske randomiserede forsøg viste, at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var flere deltagere der kom i ordinært arbejde eller uddannelse i IPS-gruppen sammenlignet med af deltagerne i standardindsatsen (59,9% vs. 46,5% Success Rate difference (SRD) 0.134 (95% 0.009 to 0.257 P=0.002). Forskellen mellem IPSE og SAU var 59.0% vs. 46.5% (SRD 0.126; 95% CI 0.003 to 0.256 P=0.026). IPSE-deltagerne arbejdede eller studerede derudover flere timer sammenlignet med standardindsatsen (340t vs. 488t SRD=0.151; 95% CI 0.01 to 0.295; P=0.016)). IPS-deltagerne arbejdede eller studerede ligeledes flere timer sammenlignet med standardindsatsen (410t vs. 340t. SRD=0.127; 95% CI -0.017 to 0.276; P=0.004). Deltagerne i begge IPS-grupper kom derudover signifikant hurtigere i arbejde eller uddannelse og de var signifikant mere tilfredse med den behandling de havde modtaget målt med client satisfaction scale. Der var ikke forskel mellem grupperne i forhold til depressive, psykotiske eller negative symptomer, samt kognitiv funktion eller helbredsrelateret livskvalitet, og dermed ingen indikation af at IPS leder til forværring af symptomer eller har andre negative konsekvenser. 

Konklusion: Med udgangspunkt i vores resultater og den eksisterende forskning, synes IPS og IPS suppleret med kognitiv og social træning (IPSE), at være farbare metoder til at øge beskæftigelses- og uddannelsesgraden blandt personer med alvorlig psykisk sygdom, der har et ønske om at komme i arbejde eller uddannelse. Deltagerne i IPS-grupperne var signifikant mere tilfredse med indsatsen, og sammenholdt med de positive resultater i forhold til beskæftigelse og uddannelse anbefales det, at IPS-indsatsen implementeres og udbredes til flest mulige.

Igangværende studier: Igangværende studier som alle forventes afsluttet primo 2020 er analyser af effekter ved 30 måneders opfølgning, sundhedsøkonomisk analyse samt prædiktorstudier.


Individual Placement and Support, modificeret til mennesker med nyligt diagnosticeret angst, depression eller bipolar lidelse, IPS-MA.

Baggrund: Lidelser som angst, depression og bipolar lidelse er hyppigt forekommende, og har ofte store konsekvenser for de der rammes, men også massive samfundsøkonomiske konsekvenser. Angst er den lidelse der er årsag til langt de fleste førtidspensioneringer i Danmark, langt flere end lidelser som skizofreni, lænderygsmerter og depression. Langt de fleste mennesker ønsker at komme tilbage i beskæftigelse, og forskning viser, at med det rette jobmatch og den rette tilrettelæggelse af arbejdet er det i høj grad muligt at få folk tilbage i arbejde. Individual Placement and Support (IPS) er en velundersøgt, evidensbaseret beskæftigelsesindsats målrettet mennesker med svære sindslidelser, men evidensen er ikke så stærk hvad angår mennesker med angst og depression. Individual Placement and Support (IPS) modificeret til mennesker med nyligt diagnosticeret angst, depression eller bipolar lidelse (IPS-MA) bygger på principperne bag IPS, og består af individualiseret mentorstøtte, sideløbende karriererådgivning, koordinering af de indsatser der iværksættes fra forskellige instanser, hjælp til udredning af privatøkonomi, samt kontakt til arbejdsgivere for at støtte deltagerne i at komme i beskæftigelse og fastholde det. Fokus er at borgerne skal tilbage i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Metode: Effekten af IPS-MA indsatsen blev afprøvet i et randomiseret klinisk studie. Deltagerne, der alle havde været indlagt eller i ambulant behandling med angst, depression eller bipolar lidelse, blev randomiseret til enten at modtage sædvanlig beskæftigelsesindsats plus et IPS-MA forløb (n=162), eller sædvanlig indsats alene (N=164). Deltagerne blev interviewet og svarede på online spørgeskemaer ved start, og efter hhv. et og to år. Det primære effektmål var arbejde eller uddannelse efter to år, mens sekundære effektmål var antal uger i arbejde eller uddannelse, grad af symptomer på angst eller depression, funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet.

Resultat: Efter to år var 44.4% i arbejde eller uddannelse i IPS-MA gruppen, sammenlignet med 38.6% i kontrol gruppen, forskellen var dog ikke signifikant (p=0.20). Efter et år var 32.5% i arbejde eller uddannelse i IPS-MA gruppen, sammenlignet med 28% i kontrol gruppen, heller ikke denne forskel var statistisk signifikant. Der var heller ikke statistisk signifikant forskel på nogle af de øvrige sekundære effektmål. De eneste signifikante fund var, at deltagerne i IPS-MA gruppen var signifikant mere tilfreds med den behandling de havde modtaget både efter et og to år, og at IPS-MA gruppen rapporterede at være mere klar til at lave den forandring der skulle til for at komme i arbejde eller uddannelse efter et år, men efter to år havde forskellen udlignet sig, og var ikke længere signifikant.

Konklusion: IPS-MA fik ikke flere i arbejde eller uddannelse end den sædvanlige beskæftigelsesindsats. Den manglende effekt kan skyldes, at indsatsen ikke var integreret med behandlingsindsatsen, hvilket er en vigtig del af IPS indsatsen.





Collabri og Collabri Flex

Baggrund: Angst og depression er hyppige sygdomme, og mange mennesker der oplever symptomer på angst og depression behandles i dag i primærsektoren. Praktiserende læger har ikke altid mulighed for selv at varetage relevant behandling og har begrænsede henvisningsmuligheder; der er f.eks. ofte brugerbetaling på psykologbehandling og ventetid til privatpraktiserende psykiater, hvilket yderligere kan forhindre eller forsinke behandlingen. 

Projekt Collabri og Collabri Flex har til formål at undersøge effekterne af en særlig samarbejdsform mellem almen praksis og psykiatrien, hvor den praktiserende læge samarbejder med en care manager (har typisk en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse, erfaring fra psykiatrien og uddannelse i kognitiv adfærdsterapi) og en psykiater om at tilbyde evidensbaseret behandling til deres patienter med angst og depression. Samarbejdsformen hedder på engelsk collaborative care og har i udenlandske randomiserede studier vist positive effekter på deltagernes symptomer på angst og depression sammenlignet med almindelig behandling. I den danske model for collaborative care som afprøves i projekterne, er behandlingen baseret på en struktureret behandlingsplan, hvor der tilbydes behandling (f.eks. psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og/eller medicin) efter stepped care princippet. For at sikre høj faglighed superviseres projektets care managere i kognitiv adfærdsterapi og af en psykiater i behandlingstilrettelæggelse. For at sikre høj grad af kommunikation mellem de fagprofessionelle mødes de praktiserende læger hyppigt med care managerne og deltager i supervision og undervisning ved psykiater.

 Metoder: Projekt Collabri består af fire cluster-randomiserede studier, der undersøger effekten af collaborative care vs. standard behandling for mennesker med hhv. depression, social fobi, panikangst og generaliseret angst. Projekt Collabri blev initieret november 2014 og stoppede med inklusion af deltagere primo 2017. Det lykkedes ikke at rekruttere det forventede antal deltagere til studierne, særligt deltagere i kontrolgrupperne manglede. Derfor blev det besluttet at bruge erfaringerne fra Collabri projektet til at forbedre collaborative care modellen og ændre studiedesignet. Medio 2018 blev to nye randomiserede studier (Collabri Flex studierne) med individuel randomisering initieret. Projekt Collabri Flex afsluttede inklusion af deltagere ultimo 2019 og har til formål at undersøge effekten af collaborative care vs. consultations-liaison (praktiserende læge har mulighed for råd og vejledning fra care manager og psykiater) for hhv. depression og angst tilstande (herunder socialfobi, panikangst og agorafobi, generaliseret angst og OCD). De primære effektmål i begge projekter er angst og depressionssymptomer 6 måneder efter behandlingsstart. Indlejret i depressionsstudierne undersøges desuden to metoder til identifikation af depression; standard identifikation og case-finding (brug af screeningsinstrumentet Major Depression Inventory (MDI) ved klinisk mistanke).

 Resultater: Tilsammen er 1431 deltagere med angst og depression inkluderet i effektstudierne. Der forventes endelige resultater ultimo 2020.

 Diskussion: Projekt Collabri og Collabri Flex vil supplere hinanden og bidrage med vigtig viden omkring effekterne af collaborative care for mennesker med angst og depression i en dansk kontekst. Resultaterne vil desuden indgå i en medicinsk teknologivurdering om collaborative care i Danmark.  

Læs mere om projektet her: Collabri




IBBIS

Baggrund: Psykiske lidelser vurderes årligt at koste dansk økonomi svarende til 3,4 % af bruttonationalproduktet gennem tabt produktivitet, sociale ydelser og behandling. Depression, angst og stress fører i stigende grad til sygemeldinger og førtidspension i Danmark og andre høj-indkomstlande. Borgere, som skal vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygemelding med disse sygdomme, har brug for støtte fra flere sider: jobcenteret, sundhedsvæsenet, arbejdspladsen ligesom pårørende ofte er vigtige aktører. Projekt IBBIS har til formål at afprøve en integreret indsats, hvor indsatserne er koordineret og et tværfagligt team samarbejder med borgeren om at forbedre processen med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den integrerede sundhedsfaglige- og beskæftigelsesrettede indsats består af en række del-indsatser, som tilbydes til borgeren efter stepped care-princippet efter en grundig udredning.

Projekt IBBIS består af 6 studier. To RCT-studier undersøger om en integreret beskæftigelses- og behandlingsindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser medfører hurtigere tilbagevenden til arbejde, sammenlignet med en standardindsats på beskæftigelses- og sundhedsområdet. Det Psykiatriske Udredningsstudie undersøger effekten af en IBBIS psykiatrisk udredning sammenlignet med en standard sundhedsfaglig vurdering hos praktiserende læge, på efterfølgende beskæftigelsesstatus. Procesevalueringen evaluerer implementeringen af udvalgte processer i IBBIS interventionerne. Den Sundhedsøkonomiske Evaluering giver en økonomisk omkostningseffektivitetsvurdering af IBBIS-interventionen. Prædiktions-studiet har til formål at undersøge faktorer, som forudsiger tilbagevenden til arbejde.

Metoder: RCT-studierne er designet som to tre-armede, parallelle, randomiserede, kontrollerede effektstudier, RCT1 og RCT2. Der inkluderes 594 personer til hver RCT, dvs. i alt 1188 personer. RCT1 tester IBBIS-interventionen over for forsøgsdeltagere med depression, generaliseret angst, social fobi eller panikangst. RCT2 afprøver IBBIS-interventionen over for forsøgsdeltagere med stresstilstandene udbrændthed, tilpasningsreaktion eller stress.

I begge studier sammenlignes return to work-raten imellem gruppe 1) sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet standardindsats, gruppe 2) sundhedsfaglig IBBIS-intervention og standard beskæftigelsesindsats og gruppe 3) sundhedsfaglig IBBIS-intervention integreret med IBBIS-beskæftigelsesintervention. Sekundære effektmål er symptomniveau, andel i arbejde, tid til gensygemelding og funktionsniveau. Da det er uklart om sundhedsfaglig behandling alene kan forkorte tiden før tilbagevenden til arbejde, sammenlignes den integrerede IBBIS-indsats også med den sundhedsfaglige indsats. Deltagere vil blive rekrutteret fra jobcentre i fire kommuner fra 1. april 2016 til ultimo marts 2018.

I Det Psykiatriske Udredningsstudie sammenlignes en interventionskohorte, der består af alle borgere, der udredes i IBBIS-teamet, men som ikke modtager IBBIS-behandling, med en kontrolkohorte, der består af borgere, der er berettiget til henvisning IBBIS-udredes, men som ikke tilbydes det. Procesevalueringen fokuserer på implementeringen af tre udvalgte kerneelementer fra IBBIS-interventionen: 1) Integration af indsatser gennem relationel koordinering mellem fagfolk i IBBIS-teamet 2) Deltagerinddragelse igennem fælles beslutningstagning ved treparts-samtalerne 3) Problemløsning på arbejdspladsen gennem samarbejde mellem jobkonsulent, arbejdsgiver og deltager. Den sundhedsøkonomiske evaluering beregner omkostningseffektiviteten af IBBIS-interventionerne sammenlignet med standardinterventioner ud fra en standard cost-benefit formel. Prædiktionsstudiet indeholder en struktureret litteraturgennemgang af prædiktorer for tilbagevenden til arbejde, samt en analyse af prædiktorer for tilbagevenden til arbejdet i IBBIS-samplet. 5

Diskussion: De seks studier vil bidrage med vigtig viden om sygemeldte med lettere psykiske lidelser og integrerede sundhedsfaglige og beskæftigelsesrettede indsatser. Hvis tilbagevenden til arbejde er forbedret med de nye interventioner, kan projektet bidrage med ny viden om shared care modeller mellem behandlings- og beskæftigelses sektoren i et skandinavisk velfærdssystem.

IBBIS 2: Integreret behandling og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med angst, depression, personlighedsforstyrrelser, stresstilstande og funktionelle lidelser

Baggrund: Med baggrund i erfaringerne fra det igangværende projekt IBBIS udvides indsatsen for at sikre at alle borgere, der er sygemeldte med en psykisk sygdom, eller hvor der er mistanke om en psykisk sygdom, kan tilbydes udredning og en integreret sundhedsfaglig- og beskæftigelsesrettet indsats. Den integrerede sundhedsfaglige- og beskæftigelsesrettede IBBIS indsats, udvides til også at inkludere sygemeldte personer med funktionelle lidelser og personlighedsforstyrrelser ud over depression, angst og stress-tilstande. Indsatsen er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats, som organiseres i Jobcenteret, men hvor sundhedspersonalet er ansat i en regional enhed, med henblik på en forankring i et stærkt sundhedsfagligt miljø.

Metode: Studiet er et klinisk randomiseret forsøg, hvor formålet er at undersøge om sygemeldte borgere med angst, depression, stresstilstande, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle lidelser, som tilbydes en integreret sundhedsfaglig- og beskæftigelsesrettet indsats, får hurtigere og mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med personer som modtager standardindsats. 1416 deltagere randomiseres til enten IBBIS 2 elle standardindsats. Det primære effektmål er tid til tilbagevenden til arbejde fra baseline til 12 måneders opfølgning.

Diskussion: Såfremt at effekterne af studiet er signifikante og relevante, vil der kunne implementeres en indsats hvor personalet i de kommunale jobcentre kan henvise alle borgere, der er sygemeldt, enten med eller under mistanke om en psykisk lidelse eller funktionel lidelse, til en grundig psykiatrisk udredning. Med IBBIS indsatsen og den tidligere afprøvede IPS-indsats vil man dermed have tilgængelige tilbud til langt hovedparten af mennesker med psykiske sygdomme i Danmark.

Læs mere om projektet her: IBBIS




MA&R

Forskningsprojektet Meningsfulde Aktiviteter og Recovery, MA&R, undersøger effekten af en nyudviklet indsats der har til formål at støtte den enkelte i at være mere aktiv i hverdagen, for dermed igen at få en større tilknytning til og del i sociale fællesskaber. Indsatsen kaldes Meningsfulde Aktiviteter og Recovery (MA&R).

Projektet undersøger om MA&R er en bedre indsats end den, der i dag tilbydes i psykiatriske ambulatorier og i socialpsykiatriske tilbud overfor mennesker der oplever at deres funktionsevne er blevet nedsat som følge af en psykisk sygdom.

Projektet gennemføres som et forskningsforsøg, hvor deltagerne tildeles enten et forløb i Meningsfulde Aktiviteter og Recovery, eller et forløb i de almindelige kommunale tilbud, via lodtrækning. 128 deltagere kommer med i forsøget, 64 i hver gruppe. Der måles på om den enkelte deltager får en større tilknytning til samfundet via deltagelse i flere aktiviteter, deres personlige recovery, om de generelt får nemmere ved at klare hverdagen og om deres livskvalitet øges.

Projektet startes i efteråret 2018 og afsluttes i 2021.

Forskningsprojektet ledes af forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov, hos Psykiatrisk Center Københavns Forskningsenhed, og gennemføres som et Ph.d studie af Siv-Therese Bogevik Bjørkedal. Medvejledere er Tom Møller, lektor ved Københavns Universitet og Ulrika Bejerholm, professor ved Lunds Universitet i Sverige. Projektet er et samarbejde med psykiatriske ambulatorier ved Psykiatrisk Center København, Socialcenter København – Center City afdelingen, Socialpsykiatrien i Svendborg kommune og Rehabiliteringsteamet i Odense kommune, hvorfra deltagerne rekrutteres.

Projektet giver ny og vigtig viden omkring hvordan personer der rammes af psykiske sygdomme, bedre kan hjælpes til at opnå et godt og meningsfuldt hverdagsliv. Hvis Meningsfulde Aktiviteter og Recovery viser sig at være en mere effektiv, eller bedre indsats, vil der være basis for at tilbyde indsatsen til mennesker der benytter sig af tilbud i socialpsykiatrien og psykiatriske ambulatorier.




CONNECT

Baggrund og formål: For at sikre, at de der bliver ramt af psykisk sygdom, i højere grad vender tilbage i arbejde, anbefaler Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), at man i Danmark arbejder med at udvikle indsatser, der integrerer beskæftigelsesindsatsen med den psykiatriske behandling, samt at behandlingen får et større fokus på beskæftigelse. Med IPS og IBBIS indsatserne er der udviklet beskæftigelsesindsatser til mennesker med psykiske sygdomme i behandling i distriktspsykiatrien og i primærsektoren i Danmark. Men mennesker der er sygemeldt på grund af depression, angst, OCD, PTSD eller personlighedsforstyrrelse, som er i ambulant psykiatrisk behandling i 'pakkeforløb', falder udenfor målgruppen for IPS og IBBIS indsatserne. Formålet med CONNECT er derfor, i et pilotprojekt, at udvikle og afprøve en ny integreret beskæftigelses- og behandlingsindsats til denne målgruppe.

Metode: Pilotprojekt udføres i et samarbejde mellem Forskningsenheden og Psykoterapeutisk Klinik begge på Psykiatrisk Center København og Jobcenter København i Københavns Kommune.  

Beskæftigelses- og behandlingssektoren skal i højere grad samarbejde, så borgerne modtager en integreret indsats. Dette gøres ved

  • at indføre et tæt samarbejde mellem lederne i psykoterapeutisk klinik og jobcenteret.

  • afholdelse af netværksmøder mellem beskæftigelseskonsulent, behandler og borger.

  • koordinering og samarbejde mellem beskæftigelseskonsulent og behandler pr. telefon, mail eller møder efter behov.

  • fælles undervisning og supervision i integreret samarbejde.

Deltagerne vil blive tilbudt et indledende møde med deres beskæftigelseskonsulent og deres behandler hver for sig. Med beskæftigelses-konsulenten, vil der blive foretaget en systematisk vurdering af deltagerens udfordringer og hvilke skånetiltag der bedst vil kunne støtte denne i at vende tilbage til arbejde. Sammen med behandleren vil deltageren gennemgå sine symptomer i forhold til hvordan de eventuelt vil udfordre deltageren i en arbejdssituation. Efterfølgende vil beskæftigelseskonsulent og behandler dele det de hver især har fundet ved de indledende møder og forberede netværksmøde med deltageren. Ved selve netværksmødet, vil de tre parter sammen søge at opnå en fælles forståelse af deltagerens udfordringer, og hvordan borgeren bedst støttes i at overkomme disse. Der skal lægges en plan for hvordan borgeren bedst kommer tilbage i arbejde, og hvordan behandlingen bedst muligt understøtter beskæftigelsesindsatsen.

I pilotstudiet vil der blive rekrutteret 15 deltagere, der er på sygedagpenge, bosiddende i Københavns kommune og i behandling i pakkeforløb i Psykoterapeutisk Klinik i Nannasgade. Det vil blive undersøgt om den nye indsats er gennemførlig i praksis. Vi vil undersøge hvordan de professionelle og deltagerne modtager indsatsen (acceptabilitet), hvor mange der tager imod tilbuddet (efterspørgsel), om manualerne skal tilrettes (tilpasning), om det er muligt at indføre indsatserne (implementering) og om de kan implementeres direkte i den eksisterende organisering (integration). Dette undersøger vi ved at opgøre data på antal deltagere og fremmøde, samt ved fokusgruppe interviews og workshops.




DanFunD

Introduktion: DanFunD, Danish Study of Functional Disorders, er et interdisciplinært projekt, som er den første store fokuserede satsning på at afdække epidemiologien bag funktionelle sygdomme (FD). FD er tilstande præget af tilbagevendende invaliderende symptomer (f.eks. smerter og træthed) uden traditionel medicinsk forklaring. FD er udbredte i den danske befolkning, udgør 10-20% af de danske sundhedsudgifter og er forbundet med nedsat livskvalitet for den enkelte og deres nærmeste.

Formål: Det overordnede formål med DanFunD er at afdække epidemiologien af FD - herunder både biologiske, psykologiske og sociale faktorers betydning i forhold til udviklingen af FD - og dermed bane vejen for en videnskabelig baseret forebyggelse, behandling og rehabilitering af FD.

Datamateriale:

  • Befolkningsbaserede kohorter (DanFunD 1, 2 og 3; N = 20.000) Kohorterne omfatter forskellige anerkendte afgrænsninger af FD, validerede mål for fysiologiske, biologiske, psykologiske og sociale faktorer med mulig relation til FD og en biobank med DNA, serum, plasma, urin og afføring (mikrobiota).

  • Patientbaserede kohorter (N = 800) rekrutteret fra primær og sekundær sektor

  • Danske landsdækkende registre, herunder kontakt til primært og sekundær sektor, indløste recepter og information om sociale faktorer.




Strukturel diskrimination

Baggrund og formål: Strukturel diskrimination af mennesker med psykisk sygdom er et globalt problem, og overalt i verden oplever mennesker med psykisk sygdom menneskerettighedskrænkelser inden for en lang række områder. Der har i de sidste 20 år været øget fokus på strukturel diskrimination af denne målgruppe. Litteraturen viser, at forekomsten af strukturel diskrimination af mennesker med psykisk sygdom kan inddeles i ti områder; sundhed, beskæftigelse/indkomst, bolig, uddannelse, strafferet, privatliv, deltagelse i civilsamfund, rejser/immigration, medier og reproduktion/forældreskab. Med hjælp fra Institut for Menneskerettigheder, har vi defineret strukturel diskrimination som:

"Institutioners politikker og praksisser, der uden rimelig grund behandler mennesker med psykisk sygdom på en måde der reducerer deres muligheder og adgang til ressourcer".

For at få et overblik over hvordan omfanget af strukturel diskrimination er blevet undersøgt empirisk, og hvordan den eksisterende strukturelle diskrimination håndteres, det vil sige, hvilke indsatser der er blevet iværksat for at reducere den strukturelle diskrimination, har vi foretaget en systematisk gennemgang af litteraturen på området.  

I det systematiske review ønskede vi også at undersøge omfanget af strukturel diskrimination specifikt i de nordiske lande og kortlægge hvilke interventioner der her er blevet gennemført for at reducere strukturel diskrimination.




Peer-support

Systematisk review af aktiviteten skrivning som gruppepsykologisk intervention.

Spredte studier indikerer, at deltagelse i kunst- og eller skrive-workshops kan have en positiv psykologisk betydning. Dette systematiske review har til formål at afdække og kvalitetsvurdere hidtidige publicerede studier af gruppe-baserede skrive-interventioners virkning på markører for mentalt helbred. Hensigten er med afsæt i dette review at vurdere hvorvidt skrive-gruppe-interventioner har potentiale som effektfuld psykologisk intervention der eventuelt kunne afprøves i dansk psykiatrisk sammenhæng.  

Review om effekt af peer-støtte-indsatser:

"Systematic review and meta-analysis comparing the effectiveness of different types of peer support on personal and clinical recovery of people with mental illnesses".

Der udføres et systematisk review og metaanalyse af effekten af peer-støtte. Peer-støtte er indsatser, der udføres af mennesker, der selv har eller har haft psykiske lidelser.

Formålet er at sammenligne effekten af tre forskellige typer indsatser med peer-støtte på personlig og klinisk recovery for mennesker med psykiske lidelser. Indsatserne er grupperet efter, hvordan de er organiseret ift. sundhedsvæsnet. De tre grupper er (1) peers tilføjet, hvor peer-støtter har en unik rolle ud over den service, der traditionelt tilbydes i sundhedsvæsnet (eks. recovery-mentorer) (2) peers i eksisterende roller, hvor peer-støtter er ansat i traditionelle sundheds- eller socialfaglige stillinger og udfører samme arbejde som ikke-peers (3) peers i civilsamfundet, som er peer-støtte-programmer og støtte grupper, som er uafhængige af og eksisterer uden for sundhedsvæsnet.

Hypoteserne for reviewet er, at de forskellige type indsatser har forskellig indvirkning på patienternes personlige og kliniske recovery, samt at peer-støtte, som er uden for og uafhængigt fra sundhedsvæsnet, har en anden effekt, end de to andre typer af peer-støtte.  En yderligere hypotese er, at peer-støtte-indsatser, som inkluderer fortalervirksomhed (advocacy), er mere effektiv end indsatser uden.

Der søges bredt for at finde alle relevante artikler, som beskriver randomiserede kontrollerede forsøg med peer-støtte-indsatser, som herefter gennemgås systematisk og kvalitetsvurderes. På baggrund af dette laves der et narrativt review og hvor det er muligt udføres der metaanalyser af effektmål på klinisk og personlig recovery.




Projekt Håb og selvbestemmelse i hverdagslivet

Baggrund:

Antallet af danskere, der kæmper med psykiatriske problematikker og mentale sundhedsproblemer, er stigende. Der er derfor behov for nytænkning, for at gribe flere mennesker, inden de udvikler alvorlige psykiske problemer. Peer-støtte har i de senere år vundet indpas som et helt centralt element i at skabe en personcentreret indsats. Peer-støtte er: "Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery".

Formål:

Det overordnede formål med projekt 'Håb & Selvbestemmelse i Hverdagslivet' er at udvikle en civilsamfundsbaseret tidlig peer-støtte indsats målrettet mennesker med psykosociale problematikker, hvor frivillige peers, som har lignende erfaringer i livet, via introworkshop, gruppeforløb og tilbud om individuelt følgeskab arbejder ud fra et formål om at fremme personlig recovery og mental sundhed samt faciliterer yderligere deltagelse i sociale fællesskaber i lokalsamfundet.

Metode:

Peer-støtte indsatsens effekt vil blive evalueret på tre niveauer:

Individ niveau:

  • Randomiseret forsøg for at undersøge effekten af peer-indsatsen ifht. personlig recovery, håb, empowerment funktionsniveau, mestring og socialt netværk.
  • Kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelse mht. effekt af peer-indsatsen.

Systemniveau:

  • Målgruppen beskrives mht. demografiske og socioøkonomiske faktorer, henvendelsesårsag, psykiatriske problemstillinger, funktionsevne og socialt netværk.
  • Ved brug af metoden Outcome Harvesting, undersøges i hvilket omfang peer-støtte indsatsen er medvirkende til at skabe sociale forandringer der resulterer i synlige og væsentlige ændringer i sociale aktørers adfærd, relationer, aktiviteter, politikker eller praksis.
  • Ved fidelity-måling undersøges kvaliteten af implementeringen af peer-indsatsen.
  • Kvalitativ undersøgelse af centrale elementer af peer-støtte indsatsen samt de frivillige peers' oplevelse af at fungere som facilitator af peer-gruppe forløbene.

Samfundsniveau:

  • Ved samfundsøkonomisk metode undersøges peer-støtte indsatsens effekt på sundheds- og sociale ydelser 2 år efter at sidste borger er blevet inkluderet i det randomiserede forsøg.




Skriftlige gruppeinterventioner – et systematisk review

​Spredte studier indikerer, at deltagelse i kunst- og eller skrive-workshops kan have en positiv psykologisk betydning. Dette systematiske review har til formål at afdække og kvalitetsvurdere hidtidige publicerede studier af gruppe-baserede skrive-interventioners virkning på markører for mentalt helbred. Hensigten er med afsæt i dette review at vurdere hvorvidt skrive-gruppe-interventioner har potentiale som effektfuld psykologisk intervention der eventuelt kunne afprøves i dansk psykiatrisk sammenhæng



https://www.psykiatri-regionh.dk/Kvalitet-og-udvikling/udvikling/projektcollabri/Sider/default.aspx

https://www.psykiatri-regionh.dk/Kvalitet-og-udvikling/udvikling/projektcollabri/Sider/default.aspx


Redaktør