​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Recovery & Inklusion

​Formål    

Recovery & Inklusion er et forskningsprogram, der arbejder bredt for at skabe muligheder for mennesker med sindslidelser, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt i samfundet. Vi har især fokus på at udvikle og afprøve recovery-orienterede indsatser og arbejder på tværs af fag og sektorer. Vi inddrager mennesker med levede erfaringer i vores forskning.  

Projekter

Opkvalificering af de indsatser der foregår i Fountain House, så de lever op til den nyeste evidens for socialpsykiatriske tilbud. ​

Baggrund

Fonden Fountain Houses bestyrelsen har d. 9. juni 2021 drøftet beslutningsoplæg vedrørende projektforslag til Fonden Fountain House Version 2. Med udgangspunkt i formålet fra strategioplægget fra 2018 "...at fremtidssikre Fountain House København, så Hovedstadens psykisk sårbare borgere fortsat har et værdigt sted at komme på attraktive kurser, meningsfulde arbejdsfællesskaber og aktiviteter, som understøtter deres recovery proces" er det projektets formål at;  

  • ​Opdatere Fonden Fountain Houses vision og værdigrundlag på tværs af Fountain House København og Fontanaskolen
  • Skabe en overordnet ramme for Fonden Fountain Houses arbejde med udgangspunkt i  formål, vision og værdigrundlag, hvor de enkelte indsatser hænger naturligt sammen og kan supplere hinanden ift. den overordnede vision
  • Vidensbasere eksisterende indsatser som har vist gode resultater (lovende praksis), men endnu ikke er dokumenteret og videreudvikling på nuværende indsatser således at de lever op til nyeste viden på området
  • Udvikle nye relevante indsatser med udgangspunkt i allerede fremsatte ideer og eksisterende vidensgrundlag

Med dette at skabe et Fonden Fountain House version 2, der bygger på en vidensbaseret tilgang og som samtidig kan virke som en modelcelle for den fremtidige socialpsykiatri i Danmark.

 Formål

​Fountain House vil være førende i udviklingen af videns-og værdibaserede indsatser for, at mennesker med psykiske lidelser deltager ligeværdigt i samfundets fællesskaber.

Metode​

​Nye Værdier, vision, og kerneprincipper er udviklet til Fountain House i en samskabelsesproces med både interne og eksterne aktører. Dernæst er indsatser i huset kortlagt og vidensbaseret af Fountain House, CORE og Københavns Professionsskole, hvilket danner grundlag for at udvikle programteorier for de socialpsykiatriske tilbud Fountain House vil udbyde fremover. Projektet afsluttes med, at der skrives en eller flere ansøgninger om fondsmidler til at renovere bygningerne i et samspil med indsatserne sådan at bygnings-arkitekturen kan understøtte de aktiviteter der skal foregå i huset. 

​Fonde

Projektet er finansieret af Fountain House.​


​Effektevaluering af headspace med ekstern kontrolarm dannet via propensity score matching, samt sundhedsøkonomisk analyse og kvalitativ procesevaluering.

Baggrund

Både nationalt og internationalt har der været en stigning i unge, der oplever faldende skoletrivsel og øget psykisk mistrivsel. I Danmark har der i perioden fra 2009-2017 været en signifikant stigning blandt 15-årige, der oplever mistrivselssymptomer, og i samme periode er andelen af 15-19-årige, der føler sig ensomme, steget med 5%. Ydermere har der i perioden fra 2010-2017 været en stigning af børn og unges kontakter i psykiatrien på 53%. Ud over at dårlig mental sundhed er en belastning for et ungt menneske, kan psykisk mistrivsel og mentale helbredsproblemer i ungdomsårene have store konsekvenser på længere sigt i form af dårligt mentalt og fysisk helbred samt social og uddannelsesmæssig marginalisering. For at kunne bremse denne negative udvikling og undgå behovet for en mere intensiv indsats fra social- og sundhedsvæsenet, er der behov for forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der kan hjælpe og støtte de unge. 

Det anonyme og gratis rådgivningstilbud headspace Danmark til unge i alderen 12-25 år har vist sig at være et tilbud, der med konkret støtte og rådgivning kan hjælpe de unge. Headspace tilbyder ubegrænset antal samtaler til alle, der oplever udfordringer af større eller mindre grad. Dette kan være den unges indgang til andre støttetilbud, herunder kommunale tilbud, kontakt til egen læge, behandlingspsykiatrien eller andre relevante tilbud i civilsamfundet, som kan støtte den unge. ​

Formål

Formålet med studiet er at undersøge både kort- og langtidseffekter af headspace sammenlignet med en kontrolgruppe etableret med propensety score matching. Derudover er målet at dokumentere omkostningseffektiviteten, hvor alle omkostninger i forbindelse med de unge måles, samt via en kvalitativ procesevaluering at beskrive nøgleaktiviteterne i headspace og dokumentere hvordan disse kan implementeres i de lokale centre og skabe de forventede effekter for unges mentale sundhed.

Metode

Effektanalysen udføres med en ekstern kontrolarm dannet via propensity score matching som baseres på registerbaseret data der bedst muligt kan indfange den sårbarhed, de unge i headspace har. Både den matchede kontrolgruppe og headspace gruppen vil via Danmarks Statistik få tilsendt et online spørgeskema ved baseline, som er første kontakt til headspace, samt ved 6 måneders opfølgning. Effektmålene ved første opfølgning er mental sundhed, livstilfredshed, ensomhed og self-efficacy. Effektmålene ved anden opfølgning, tre år efter baseline, er fastholdelse i uddannelse eller arbejde, samt sociale ydelser under serviceloven. Alle analyser vil blive justeret for evt. baseline forskelle ved de anvendte effektmål. Målet er at inkludere 1.500 unge fra headspace og etablere en kontrolgruppe på 10.000 individer.

Omkostningseffektiviteten af headspace baseres på den samme kohorte som i effektanalysen. Omkostningerne i sundhedsvæsenet, beskæftigelses- og socialsektoren samt interventionsomkostningerne i headspace vil blive udregnet. Opfølgningsperioden er på tre år, da det forventes at der i starten af et headspace forløb vil være et øget forbrug af offentlige ydelser på grund af den brobyggende funktion, men at dette i et sundhedsfremmende perspektiv bliver reduceret med tiden og bliver mindre sammenlignet med den matchede kontrolgruppe. Forskellen i udgifter mellem grupperne vil blive udregnet og de samlede udgifter for både indsats- og kontrolgruppe vil blive sammenholdt med effektmålet uger i arbejde eller uddannelse i opfølgningsperioden.

Derudover vil der blive foretaget en procesevaluering der skal beskrive implementeringen af kerneaktiviteterne, mulige virkningsmekanismer af kerneaktiviteterne og kontekstens betydning for både implementering og virkningsmekanismer. Ved hjælp af primært kvalitative forskningsmetoder (interview og observationer) vil procesevalueringen fokusere på at beskrive de mulige virkningsmekanismer, som kerneelementerne har på de valgte effektmål i effektanalysen. Procesevalueringen vil udmunde i en standardiseret indsatsbeskrivelse med tjekliste, som kan bruges til at vurdere implementering af fremtidige headspace centre.

Samlet set vil vi med gennemførelse af de tre delstudier opnå viden om headspaces betydning som mental sundhedsfremme indsats samt bidrage med ny og anvendelig viden om de mulige afledte effekter af samtaleforløb i headspace. Det store deltagerantal samt etablering af en matchet kontrolgruppe og langtidsopfølgning gør det muligt at komme med mere sikre og præcise estimater sammenlignet med tidligere undersøgelser. Derudover vil den samfundsøkonomiske analyse bidrage med ny viden om de økonomiske konsekvenser af headspace i Danmark, som kan anvendes til en mere nuanceret samfundsmæssig priotering af ressourcer allokeret til sårbare unge.

Fonde​

​TrygFonden har bevilliget midler til gennemførelse af projektet.




​Forskningscenteret FBI har til formål at udvikle, afprøve og implementere forbedret støtte til familier, der lever med psykisk sygdom. VIA Family 2.0 har fokus på børn, hvor en eller begge forældre, lever med psykisk sygdom.

Baggrund

​​Børn af forældre med psykisk sygdom får ofte selv en psykisk sygdom og vokser ofte op i miljøer præget af ustabilitet, højt niveau af konflikter og stress, manglende overskud, stigma og begrænsede sociale ressourcer, Disse børn har oftere tidligt indsættende kognitive, sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, udviser tegn psykisk mistrivsel og oplever flere belastende livsbegivenheder end deres jævnaldrende.

Forældre med psykisk sygdom er ofte usikre på forældrerollen og finder det svært at tale med barnet om den psykiske sygdom. Den anden forælder føler sig ofte overbelastet, bekymret og alene med ansvaret. Voksenpsykiatrien fokuserer på den psykiske sygdom og inddrager sjældent familien. Her er et oplagt forebyggelsespotentiale, som forsknings-centeret gerne vil adressere og udnytte. 

Forskningscenteret er forankret i et tæt og stærkt samarbejde mellem Børne- og ungdomspsykiatrisk og voksenpsykiatrisk forskningsenhed CORE i Region Hovedstadens Psykiatri og Center for Pårørende og Forskningsenhed for Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Nordjylland.​

Formål

Forskningscenteret har til formål at udvikle, afprøve og implementere forbedret støtte til børn og unge som pårørende i psykiatrien, voksne pårørende samt familier som er ramt af psykisk sygdom i flere generationer.

 VIA Family 2.0 er et stort klinisk studie for familier med børn 0 til 17 år, hvor den ene forælder har en psykiatrisk diagnose. Formålet med studiet er at teste effekten af en multidisciplinær, helhedsorienteret og tværfaglig indsats, som støtter familier som lever med psykisk sygdom hos en forælder med henblik på at styrke barnets muligheder for at udfolde sit fulde udviklingspotentiale. Indsatsen er tilpasset børnenes alder og familiernes specifikke behov og bygger på tværfaglighed og samarbejde på tværs af region og kommune.

Metode

​Forskningscenteret tager udgangspunkt i initiativtagernes årelange erfaring fra banebrydende klinisk og registerbaseret forskning om børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom (Thorup, Ranning, Nordentoft: The Danish High Risk and Resilience Study, VIA Family Pilot, SAFIR/Family Talk mv). Centeret vil videreudvikle de grundidéer, som pilotstudiet VIA Family er baseret på:

  1. At hver familie tilknyttes et tværfagligt team, hvor ressourcer fra den kommunale sektor, fra børne-og ungdomspsykiatrien og fra voksenpsykiatrien er repræsenteret
  2. At familien tilknyttes en kontaktperson fra det tværfaglige team, som de kan henvende sig til med alle former for spørgsmål eller problemer
  3. At forløbet er længerevarende op til 2 år
  4. At der er en række fleksible tilbud, som familierne selv kan vælge imellem efter behov og motivation (bl.a. familiebaseret psykoedukation, forældrestøtte, børne- og voksengrupper, tryghedsplaner, rådgivning om økonomi og sociale støttemuligheder, Peer-støtte, samt tidlig børnepsykiatrisk vurdering).

 VIA Family 2.0

VIA Family 2.0 er et stort klinisk studie for familier med børn 0 til 17 år, hvor den ene forælder har en psykiatrisk diagnose og har været behandlet i sekundær sektor indenfor de sidste 3 år. Omkring 600 familier fra Region Nordjylland og Region Hovedstaden randomiseres til standardbehandling, som i begge regioner er 3 familiesamtaler og tilbud om børnegruppeforløb (børn fra 6 år), eller den familiebaserede indsats VIA Family 2.0. VIA Family 2.0 indebærer, at familierne får en 2-årig tilknytning til en kontaktperson og et tværfagligt team, som tilbyder familiebaseret psykoedukation, forældrestøtte, børnegrupper og forældregrupper med peer-elementer, hjælp til skole og arbejde, udbygning af socialt netværk, og tidlig børnepsykiatrisk vurdering - altid tilpasset barnets alder og familiens motivation. Desuden indebærer indsatsen samarbejde på tværs af region og kommune med en til formålet udviklet samarbejdsmodel, der skal understøtte sammenhængen på tværs for den enkelte familie.

Inklusion af familier starter i januar 2024.

 For at understøtte viden fra RCT'et gennemføres procesevaluering med et antropologisk feltstudie, der undersøger forandringsmekanismer i familien, en kvalitativ evaluering af ungegrupper og outcome harvesting, der undersøger organisatoriske forandringer som følge af indsatsens samarbejde på tværs af region og kommune. Desuden gennemføres en samfundsøkonomisk evaluering af indsatsens effekt.

 Der planlægges herudover et registerstudie for at få udvidet viden om målgruppen (børn, der er pårørende til en eller flere forældre med psykisk sygdom) med fokus på 1) underretningspraksis og servicedækning, 2) skolegang, trivsel i skolen og akademiske resultater, samt 3) en økonomisk undersøgelse af livsforløbsnettobidrag for børn af forældre med psykisk sygdom. ​​

Fonde 

TrygFonden, Ole Kirk's Fond, Liljeborgfonden, KV Fonden, Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, Region Nordjylland




Implementering af beskæftigelsesindsatsen Individuel Planlagt job med Støtte (IPS) i Danmark.

Baggrund

​Beskæftigelsesindsatsen individuel planlagt job med støtte (IPS) har internationalt vist gode resultater i forhold til at støtte personer med alvorlige sindslidelser til at opnå og fastholde ordinær beskæftigelse eller uddannelse. IPS-metoden bygger på veldefinerede principper, hvor essensen er et individuelt tilrettelagt forløb med umiddelbar fokus på det ordinære arbejdsmarked, uden eller med kun få måneders forudgående forberedelse eller træning. Indsatsen er integreret i den psykiatriske behandling og har fokus på deltagernes egne valg og præferencer. Derudover arbejdes der opsøgende med henblik på at skabe relationer på det lokale arbejdsmarked og matche deltagerne til ledige stillinger. På baggrund af positive internationale erfaringer med IPS-metoden, blev IPS tilpasset danske forhold og afprøvet i et forskningsprojekt i perioden 2012-2019. I forskningsprojektet indgik bl.a. et randomiseret forsøg og en sundhedsøkonomisk evaluering. Resultaterne fra det randomiserede forsøg viste, at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var signifikant flere deltagere i IPS-gruppen der kom i ordinært arbejde eller uddannelse sammenlignet med deltagerne i standardindsatsen. Deltagerne kom også hurtigere i arbejde eller uddannelse, de arbejdede og studerede flere timer og var signifikant mere tilfredse med den indsats de modtog, sammenlignet med kontrolgruppen. Resultater fra den sundhedsøkonomiske evaluering viste ydermere at IPS-indsatsen er omkostningseffektiv. På baggrund af disse resultater er anbefalingen at IPS-indsatsen implementeres og udbredes til flest mulige i Danmark. Det har imidlertid vist sig, at det er udfordrende at implementere IPS, hvilket er i tråd med at forskning har vist, at det generelt set kun er mellem 5-15 % af nye indsatser, der bliver implementeret, hvis man ikke systematisk understøtter implementeringen. Et af kerne-elementerne i IPS-indsatsen, er at IPS er en integreret del af den psykiatriske behandling. Derfor var den danske IPS-indsats en tværsektoriel indsats, hvor kommunen og den regionale behandlingspsykiatri samarbejder. Vores erfaring fra forskningsprojektet er, at dette stiller yderligere krav til implementeringen, hvilket bakkes op af forskningen. Der er derfor behov for en understøttelse af implementeringen af IPS, med oprettelse af et Dansk Learning Community efter amerikansk inspiration, hvor undervisning i metoden, fidelitets målinger, samt indsamling af data til videreudvikling af metoden og yderligere forskning kan udspringe fra.​

Formål

Projektet har til formål at etablere et Dansk IPS Learning Community mhp. at sikre en national implementering af indsatsen Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS). Til opnåelse af dette mål har projektet følgende delmål: ​

  • At implementere evidensbaseret IPS I minimum 7 klynger fordelt over alle regioner i Danmark.
  • Oprettelse af en national database som redskab til at sikre høj grad af implementering og evaluering af effekt.
  • Udvikle en effektiv model for implementering af den tværsektorielle IPS-indsats.
  • Sikre en fremtidig bæredygtig organisering af Det Danske IPS Learning Community

Metode

I projektet understøttes implementeringen af IPS i 7 teams, i hele Danmark. Understøttelsen består i at yde bistand på følgende områder:

  • Udarbejde relevant IPS-materiale på dansk, herunder manual og diverse guidelines.
  • Give den nødvendige information til interesserede kommuner og regionale behandlingspsykiatrier, således at de kan beslutte om de vil indføre IPS på et oplyst grundlag
  • Understøtte dannelse af lokal netværksledelse og udarbejde lokale implementeringsplaner i et samarbejde med den lokale netværksledelse herunder foretage eventuelle lokale tilpasninger der er i tråd med IPS-kerneværdierne
  • Understøtte rekruttering af IPS-medarbejdere med de rigtige kompetencer
  • Give uddannelse og supervision i IPS- metoden og det tværsektorielle samarbejde
  • Fortage fidelity-målinger ved brug af IPS-25, og udvikle handleplaner for at øge kvaliteten af indsatserne
  • Tilbyde løbende ledelsesunderstøttelse​

Derudover oprettes en national database, som har til formål at levere data til IPS-teams for at understøtte implementeringen, samt følge effekterne af IPS-indsatsen i Danmark. Alle etablerede og nystartet IPS-indsatser vil blive inviteret til at indgå i monitorerings- og forskningsdatabasen. Databasen vil indeholde følgende informationer på både individ- og organisatorisk niveau:

  • Dato for opstart i et IPS-tilbud
  • Tilfredshed med indsatsen målt med Client Satisfaction Scale.
  • Cpr-nummer som bruges til at indhente beskæftigelses- og    uddannelsesdata vis databaserne DREAM og E-indkomst.
  • Resultater fra fidelitetsmålinger
  • Registrering af organisering af IPS-indsatsen

 Ydermere vil der blive indsamlet viden om organisering og implementering af IPS i Danmark, som skal anvendes til videreudvikling af en effektiv IPS-implementeringsmodel.

Evalueringen vil bestå af to hovedopgaver:

  1. At indsamle viden om IPS implementeringsmodellens betydning på ledelsesniveau og i det udførende led   
  2. ​At analysere styrker og svagheder ved den etablerede implementeringsmodel og de strategier der ligger bag denne.

 Der foretages I alt 10 fokusgruppeinterviews med ledelsen fra begge sektorer samt IPS-konsulenter fra kommuner og behandlere fra regioner. Fundene fra dette studie samt erfaringerne fra Fidelity målingerne anvendes til udvikling af en IPS-implementeringsmodel. Den nye opdaterede model vil indeholde en mere detaljeret køreplan for selve implementeringen og udførelsen af IPS.

 Til slut sigtes mod at IPS-learning community opnår bæredygtighed ved overgangen fra projekt til fremadrettet drift. Projektet forventes afsluttet 2024.  

Fonde

Projektet er finansieret af TrygFonden.​


​Baggr​​und

Psykiske lidelser vurderes årligt at koste dansk økonomi svarende til 3,4 % af bruttonationalproduktet gennem tabt produktivitet, sociale ydelser og behandling. Depression, angst og stress fører i stigende grad til sygemeldinger og førtidspension i Danmark og andre høj-indkomstlande. Borgere, som skal vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygemelding med disse sygdomme, har brug for støtte fra flere sider: jobcenteret, sundhedsvæsenet, arbejdspladsen ligesom pårørende ofte er vigtige aktører. Projekt IBBIS har til formål at afprøve en integreret indsats, hvor indsatserne er koordineret og et tværfagligt team samarbejder med borgeren om at forbedre processen med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den integrerede sundhedsfaglige- og beskæftigelsesrettede indsats består af en række del-indsatser, som tilbydes til borgeren efter stepped care-princippet efter en grundig udredning.

Projekt IBBIS består af 6 studier. To RCT-studier undersøger om en integreret beskæftigelses- og behandlingsindsats til sygedagpengemodtagere med lettere psykiske lidelser medfører hurtigere tilbagevenden til arbejde, sammenlignet med en standardindsats på beskæftigelses- og sundhedsområdet. Det Psykiatriske Udredningsstudie undersøger effekten af en IBBIS psykiatrisk udredning sammenlignet med en standard sundhedsfaglig vurdering hos praktiserende læge, på efterfølgende beskæftigelsesstatus. Procesevalueringen evaluerer implementeringen af udvalgte processer i IBBIS interventionerne. Den Sundhedsøkonomiske Evaluering giver en økonomisk omkostningseffektivitetsvurdering af IBBIS-interventionen. Prædiktions-studiet har til formål at undersøge faktorer, som forudsiger tilbagevenden til arbejde.

Metod​er

RCT-studierne er designet som to tre-armede, parallelle, randomiserede, kontrollerede effektstudier, RCT1 og RCT2. Der inkluderes 594 personer til hver RCT, dvs. i alt 1188 personer. RCT1 tester IBBIS-interventionen over for forsøgsdeltagere med depression, generaliseret angst, social fobi eller panikangst. RCT2 afprøver IBBIS-interventionen over for forsøgsdeltagere med stresstilstandene udbrændthed, tilpasningsreaktion eller stress.

I begge studier sammenlignes return to work-raten imellem gruppe 1) sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet standardindsats, gruppe 2) sundhedsfaglig IBBIS-intervention og standard beskæftigelsesindsats og gruppe 3) sundhedsfaglig IBBIS-intervention integreret med IBBIS-beskæftigelsesintervention. Sekundære effektmål er symptomniveau, andel i arbejde, tid til gensygemelding og funktionsniveau. Da det er uklart om sundhedsfaglig behandling alene kan forkorte tiden før tilbagevenden til arbejde, sammenlignes den integrerede IBBIS-indsats også med den sundhedsfaglige indsats. Deltagere vil blive rekrutteret fra jobcentre i fire kommuner fra 1. april 2016 til ultimo marts 2018.

I Det Psykiatriske Udredningsstudie sammenlignes en interventionskohorte, der består af alle borgere, der udredes i IBBIS-teamet, men som ikke modtager IBBIS-behandling, med en kontrolkohorte, der består af borgere, der er berettiget til henvisning IBBIS-udredes, men som ikke tilbydes det. Procesevalueringen fokuserer på implementeringen af tre udvalgte kerneelementer fra IBBIS-interventionen: 1) Integration af indsatser gennem relationel koordinering mellem fagfolk i IBBIS-teamet 2) Deltagerinddragelse igennem fælles beslutningstagning ved treparts-samtalerne 3) Problemløsning på arbejdspladsen gennem samarbejde mellem jobkonsulent, arbejdsgiver og deltager. Den sundhedsøkonomiske evaluering beregner omkostningseffektiviteten af IBBIS-interventionerne sammenlignet med standardinterventioner ud fra en standard cost-benefit formel. Prædiktionsstudiet indeholder en struktureret litteraturgennemgang af prædiktorer for tilbagevenden til arbejde, samt en analyse af prædiktorer for tilbagevenden til arbejdet i IBBIS-samplet. 5

Diskuss​ion

De seks studier vil bidrage med vigtig viden om sygemeldte med lettere psykiske lidelser og integrerede sundhedsfaglige og beskæftigelsesrettede indsatser. Hvis tilbagevenden til arbejde er forbedret med de nye interventioner, kan projektet bidrage med ny viden om shared care modeller mellem behandlings- og beskæftigelses sektoren i et skandinavisk velfærdssystem.

IBBIS 2: Integreret behandling og beskæftigelsesindsats til sygedagpengemodtagere med angst, depr​​ession, personlighedsforstyrrelser, stresstilstande og funktionelle lidelser

Baggr​und

Med baggrund i erfaringerne fra det igangværende projekt IBBIS udvides indsatsen for at sikre at alle borgere, der er sygemeldte med en psykisk sygdom, eller hvor der er mistanke om en psykisk sygdom, kan tilbydes udredning og en integreret sundhedsfaglig- og beskæftigelsesrettet indsats. Den integrerede sundhedsfaglige- og beskæftigelsesrettede IBBIS indsats, udvides til også at inkludere sygemeldte personer med funktionelle lidelser og personlighedsforstyrrelser ud over depression, angst og stress-tilstande. Indsatsen er en integreret sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet indsats, som organiseres i Jobcenteret, men hvor sundhedspersonalet er ansat i en regional enhed, med henblik på en forankring i et stærkt sundhedsfagligt miljø.

Met​ode

Studiet er et klinisk randomiseret forsøg, hvor formålet er at undersøge om sygemeldte borgere med angst, depression, stresstilstande, personlighedsforstyrrelser eller funktionelle lidelser, som tilbydes en integreret sundhedsfaglig- og beskæftigelsesrettet indsats, får hurtigere og mere varig tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med personer som modtager standardindsats. 1416 deltagere randomiseres til enten IBBIS 2 elle standardindsats. Det primære effektmål er tid til tilbagevenden til arbejde fra baseline til 12 måneders opfølgning.

Disku​ssion

Såfremt at effekterne af studiet er signifikante og relevante, vil der kunne implementeres en indsats hvor personalet i de kommunale jobcentre kan henvise alle borgere, der er sygemeldt, enten med eller under mistanke om en psykisk lidelse eller funktionel lidelse, til en grundig psykiatrisk udredning. Med IBBIS indsatsen og den tidligere afprøvede IPS-indsats vil man dermed have tilgængelige tilbud til langt hovedparten af mennesker med psykiske sygdomme i Danmark.

Læs mere om projektet her: IBBIS



Bagg​​rund

Angst og depression er hyppige sygdomme, og mange mennesker der oplever symptomer på angst og depression behandles i dag i primærsektoren. Praktiserende læger har ikke altid mulighed for selv at varetage relevant behandling og har begrænsede henvisningsmuligheder; der er f.eks. ofte brugerbetaling på psykologbehandling og ventetid til privatpraktiserende psykiater, hvilket yderligere kan forhindre eller forsinke behandlingen. 

Projekt Collabri og Collabri Flex har til formål at undersøge effekterne af en særlig samarbejdsform mellem almen praksis og psykiatrien, hvor den praktiserende læge samarbejder med en care manager (har typisk en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse, erfaring fra psykiatrien og uddannelse i kognitiv adfærdsterapi) og en psykiater om at tilbyde evidensbaseret behandling til deres patienter med angst og depression. Samarbejdsformen hedder på engelsk collaborative care og har i udenlandske randomiserede studier vist positive effekter på deltagernes symptomer på angst og depression sammenlignet med almindelig behandling. I den danske model for collaborative care som afprøves i projekterne, er behandlingen baseret på en struktureret behandlingsplan, hvor der tilbydes behandling (f.eks. psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og/eller medicin) efter stepped care princippet. For at sikre høj faglighed superviseres projektets care managere i kognitiv adfærdsterapi og af en psykiater i behandlingstilrettelæggelse. For at sikre høj grad af kommunikation mellem de fagprofessionelle mødes de praktiserende læger hyppigt med care managerne og deltager i supervision og undervisning ved psykiater.

Metode​r

Projekt Collabri består af fire cluster-randomiserede studier, der undersøger effekten af collaborative care vs. standard behandling for mennesker med hhv. depression, social fobi, panikangst og generaliseret angst. Projekt Collabri blev initieret november 2014 og stoppede med inklusion af deltagere primo 2017. Det lykkedes ikke at rekruttere det forventede antal deltagere til studierne, særligt deltagere i kontrolgrupperne manglede. Derfor blev det besluttet at bruge erfaringerne fra Collabri projektet til at forbedre collaborative care modellen og ændre studiedesignet. Medio 2018 blev to nye randomiserede studier (Collabri Flex studierne) med individuel randomisering initieret. Projekt Collabri Flex afsluttede inklusion af deltagere ultimo 2019 og har til formål at undersøge effekten af collaborative care vs. consultations-liaison (praktiserende læge har mulighed for råd og vejledning fra care manager og psykiater) for hhv. depression og angst tilstande (herunder socialfobi, panikangst og agorafobi, generaliseret angst og OCD). De primære effektmål i begge projekter er angst og depressionssymptomer 6 måneder efter behandlingsstart. Indlejret i depressionsstudierne undersøges desuden to metoder til identifikation af depression; standard identifikation og case-finding (brug af screeningsinstrumentet Major Depression Inventory (MDI) ved klinisk mistanke).

​Læs mere om projektet her: Collabri

Resultater

Projekt Collabri bestod af fire cluster-randomiserede studier, der undersøgte effekten af collaborative care vs. standard behandling for mennesker med hhv. depression, social fobi, panikangst og generaliseret angst.

 Projekt Collabri inkluderede deltagere fra 2014 til 2017. I alt blev under halvdelen af det samlede forventede antal deltagere til studierne inkluderet. Pga. få deltagere og en stor skævvridning mellem collaborative care og standard behandlingsgruppen var der lavere end forventet styrke i de statistiske analyser samt risiko for selektionsbias. De følgende effektresultater skal derfor fortolkes med stor forsigtighed. I studiet der inkluderede personer med depression, var der 6 mdr. efter inklusion en statistisk signifikant forskel mellem grupperne ift. depressionssymptomer. I studiet der inkluderede personer med angst (de tre angstgrupper var slået sammen pga. for få i hver angstgruppe) var der ikke signifikant forskel mellem grupperne når der måltes på angstsymptomer. 15 måneder efter behandlingsstart var der ikke forskel mellem grupperne på de primære effektmål.

Eksterne undersøgelser viste, at Collabri collaborative care indsatsen var mulig at implementere, gav mening for fagpersonerne og øgede patienttilfredsheden. Collaborative care var ikke omkostningseffektiv baseret på 6 måneders data, hvorfor en analyse baseret på en længere opfølgningsperiode blev anbefalet. Da det ikke lykkedes at rekruttere det forventede antal deltagere til studierne blev det besluttet at bruge erfaringerne fra Collabri projektet til at forbedre collaborative care modellen og ændre studiedesignet. Heraf udsprang Projekt Collabri Flex.

​I 2018 blev to nye randomiserede studier (Collabri Flex studierne) med individuel randomisering initieret. Projekt Collabri Flex inkluderede deltagere fra 2018 til 2019. Studierne undersøgte effekten af collaborative care vs. consultations-liaison for hhv. depression og angst tilstande (herunder socialfobi, panikangst og agorafobi, generaliseret angst og OCD).

 Ved 6 måneders opfølgning var der i begge studier, til fordel for collaborative care gruppen, signifikante forskelle mellem grupperne på de primære effektmål (angst- og depressionssymptomer) samt på mål for bl.a. funktionsniveau og tilfredshed. Der var ingen indikationer på at collaborative care var skadelig, fx ift. indlæggelser eller død. For de primære effektmål var effektstørrelsen for depressionsgruppen moderat og for angstgruppen lille til moderat, hvilket er sammenligneligt med resultater fra systematiske oversigtsartikler for effekten af collaborative care. 

Publikationer

Projekt Collabri

Brinck-Claussen U, Curth NK, Davidsen AS, Mikkelsen JH, Lau ME, Lundsteen M, Csillag C, Christensen KS, Hjorthøj C, Nordentoft M, Eplov LF. Collaborative care for depression in general practice: study protocol for a randomised controlled trial. Trials (2017) 18:344.

Curth NK, Brinck-Claussen U, Davidsen AS, Lau ME, Lundsteen M, Mikkelsen JH, Csillag C, Hjorthøj C, Nordentoft M, Eplov, LF. Collaborative care for panic disorder, generalised anxiety disorder and social phobia in general practice: study protocol for three cluster-randomised, superiority trials. Trials (2017) 18:382.

Curth NK, Brinck-Claussen UØ, Hjorthøj C, Davidsen AS, Mikkelsen JH, Lau ME, Lundsteen M, Csillag C, Christensen KS, Jakobsen M, Bojesen AB, Nordentoft M, Eplov LF. Collaborative care for depression and anxiety disorders: results and lessons learned from the Danish cluster-randomized Collabri trials. BMC Family Practice (2020) 21:234.

 Eplov LF, Nadja KC, Poulsen CH, Vinding R. Evaluering af Collaborative Care i Danmark – samlet national evalueringsrapport. 2018


 Projekt Collabri Flex

Curth NC, Brinck-Claussen U, Jørgensen KB, Rosendal S, Hjorthøj C, Nordentoft M, Eplov LF. Collaborative care vs consultation liaison for depression and anxiety disorders in general practice: study protocol for two randomized controlled trials (the Danish Collabri Flex trials). Trials (2019) 20:607

 Curth NK, Hjorthøj C, Brinck-Claussen U, Jørgensen KB, Rosendal S, Bojesen AB, Nordentoft M, Eplov LF. The effects of collaborative care versus consultation liaison for anxiety disorders and depression in Denmark: two randomised controlled trials. The British Journal of Psychiatry (2023) 1-8. doi: 10.1192/bjp.2023.77

Fonde​

Projekt Collabri og projekt Collabri Flex er finansieret af Satspuljemidler og årlige midler fra Sundhedsministeriet. 


Forskningsprojektet Meningsfulde Aktiviteter og Recovery, MA&R, undersøger effekten af en nyudviklet indsats der har til formål at støtte den enkelte i at være mere aktiv i hverdagen, for dermed igen at få en større tilknytning til og del i sociale fællesskaber. Indsatsen kaldes Meningsfulde Aktiviteter og Recovery (MA&R).

Projektet undersøger om MA&R er en bedre indsats end den, der i dag tilbydes i psykiatriske ambulatorier og i socialpsykiatriske tilbud overfor mennesker der oplever at deres funktionsevne er blevet nedsat som følge af en psykisk sygdom.

Projektet gennemføres som et forskningsforsøg, hvor deltagerne tildeles enten et forløb i Meningsfulde Aktiviteter og Recovery, eller et forløb i de almindelige kommunale tilbud, via lodtrækning. 128 deltagere kommer med i forsøget, 64 i hver gruppe. Der måles på om den enkelte deltager får en større tilknytning til samfundet via deltagelse i flere aktiviteter, deres personlige recovery, om de generelt får nemmere ved at klare hverdagen og om deres livskvalitet øges.

Projektet startes i efteråret 2018 og afsluttes i 2021.

Forskningsprojektet ledes af forskningsoverlæge Lene Falgaard Eplov, hos Psykiatrisk Center Københavns Forskningsenhed, og gennemføres som et Ph.d studie af Siv-Therese Bogevik Bjørkedal. Medvejledere er Tom Møller, lektor ved Københavns Universitet og Ulrika Bejerholm, professor ved Lunds Universitet i Sverige. Projektet er et samarbejde med psykiatriske ambulatorier ved Psykiatrisk Center København, Socialcenter København – Center City afdelingen, Socialpsykiatrien i Svendborg kommune og Rehabiliteringsteamet i Odense kommune, hvorfra deltagerne rekrutteres.

Projektet giver ny og vigtig viden omkring hvordan personer der rammes af psykiske sygdomme, bedre kan hjælpes til at opnå et godt og meningsfuldt hverdagsliv. Hvis Meningsfulde Aktiviteter og Recovery viser sig at være en mere effektiv, eller bedre indsats, vil der være basis for at tilbyde indsatsen til mennesker der benytter sig af tilbud i socialpsykiatrien og psykiatriske ambulatorier.



Baggrund og for​​​mål

Strukturel diskrimination af mennesker med psykisk sygdom er et globalt problem, og overalt i verden oplever mennesker med psykisk sygdom menneskerettighedskrænkelser inden for en lang række områder. Der har i de sidste 20 år været øget fokus på strukturel diskrimination af denne målgruppe. Litteraturen viser, at forekomsten af strukturel diskrimination af mennesker med psykisk sygdom kan inddeles i ti områder; sundhed, beskæftigelse/indkomst, bolig, uddannelse, strafferet, privatliv, deltagelse i civilsamfund, rejser/immigration, medier og reproduktion/forældreskab. Med hjælp fra Institut for Menneskerettigheder, har vi defineret strukturel diskrimination som:

"Institutioners politikker og praksisser, der uden rimelig grund behandler mennesker med psykisk sygdom på en måde der reducerer deres muligheder og adgang til ressourcer".

For at få et overblik over hvordan omfanget af strukturel diskrimination er blevet undersøgt empirisk, og hvordan den eksisterende strukturelle diskrimination håndteres, det vil sige, hvilke indsatser der er blevet iværksat for at reducere den strukturelle diskrimination, har vi foretaget en systematisk gennemgang af litteraturen på området.  

I det systematiske review ønskede vi også at undersøge omfanget af strukturel diskrimination specifikt i de nordiske lande og kortlægge hvilke interventioner der her er blevet gennemført for at reducere strukturel diskrimination.



​Systematisk review af a​ktiviteten skrivning so​m gruppepsykologisk intervention

Spredte studier indikerer, at deltagelse i kunst- og eller skrive-workshops kan have en positiv psykologisk betydning. Dette systematiske review har til formål at afdække og kvalitetsvurdere hidtidige publicerede studier af gruppe-baserede skrive-interventioners virkning på markører for mentalt helbred. Hensigten er med afsæt i dette review at vurdere hvorvidt skrive-gruppe-interventioner har potentiale som effektfuld psykologisk intervention der eventuelt kunne afprøves i dansk psykiatrisk sammenhæng.  

Review om effekt af peer-st​øtte-indsatser:

"Systematic review and meta-analysis comparing the effectiveness of different types of peer support on personal and clinical recovery of people with mental illnesses".

Der udføres et systematisk review og metaanalyse af effekten af peer-støtte. Peer-støtte er indsatser, der udføres af mennesker, der selv har eller har haft psykiske lidelser.

Formålet er at sammenligne effekten af tre forskellige typer indsatser med peer-støtte på personlig og klinisk recovery for mennesker med psykiske lidelser. Indsatserne er grupperet efter, hvordan de er organiseret ift. sundhedsvæsnet. De tre grupper er (1) peers tilføjet, hvor peer-støtter har en unik rolle ud over den service, der traditionelt tilbydes i sundhedsvæsnet (eks. recovery-mentorer) (2) peers i eksisterende roller, hvor peer-støtter er ansat i traditionelle sundheds- eller socialfaglige stillinger og udfører samme arbejde som ikke-peers (3) peers i civilsamfundet, som er peer-støtte-programmer og støtte grupper, som er uafhængige af og eksisterer uden for sundhedsvæsnet.

Hypoteserne for reviewet er, at de forskellige type indsatser har forskellig indvirkning på patienternes personlige og kliniske recovery, samt at peer-støtte, som er uden for og uafhængigt fra sundhedsvæsnet, har en anden effekt, end de to andre typer af peer-støtte.  En yderligere hypotese er, at peer-støtte-indsatser, som inkluderer fortalervirksomhed (advocacy), er mere effektiv end indsatser uden.

Der søges bredt for at finde alle relevante artikler, som beskriver randomiserede kontrollerede forsøg med peer-støtte-indsatser, som herefter gennemgås systematisk og kvalitetsvurderes. På baggrund af dette laves der et narrativt review og hvor det er muligt udføres der metaanalyser af effektmål på klinisk og personlig recovery.



Baggrun​d

Antallet af danskere, der kæmper med psykiatriske problematikker og mentale sundhedsproblemer, er stigende. Der er derfor behov for nytænkning, for at gribe flere mennesker, inden de udvikler alvorlige psykiske problemer. Peer-støtte har i de senere år vundet indpas som et helt centralt element i at skabe en personcentreret indsats. Peer-støtte er: "Støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer i livet – i denne sammenhæng erfaringer med psykiske vanskeligheder samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery".

Form​ål

Det overordnede formål med projekt 'Håb & Selvbestemmelse i Hverdagslivet' er at udvikle en civilsamfundsbaseret tidlig peer-støtte indsats målrettet mennesker med psykosociale problematikker, hvor frivillige peers, som har lignende erfaringer i livet, via introworkshop, gruppeforløb og tilbud om individuelt følgeskab arbejder ud fra et formål om at fremme personlig recovery og mental sundhed samt faciliterer yderligere deltagelse i sociale fællesskaber i lokalsamfundet.

Me​tode

Peer-støtte indsatsens effekt vil blive evalueret på tre niveauer:

Individ niveau:

  • Randomiseret forsøg for at undersøge effekten af peer-indsatsen ifht. personlig recovery, håb, empowerment funktionsniveau, mestring og socialt netværk.

  • Kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelse mht. effekt af peer-indsatsen.

Systemniveau:

  • Målgruppen beskrives mht. demografiske og socioøkonomiske faktorer, henvendelsesårsag, psykiatriske problemstillinger, funktionsevne og socialt netværk.

  • Ved brug af metoden Outcome Harvesting, undersøges i hvilket omfang peer-støtte indsatsen er medvirkende til at skabe sociale forandringer der resulterer i synlige og væsentlige ændringer i sociale aktørers adfærd, relationer, aktiviteter, politikker eller praksis.

  • Ved fidelity-måling undersøges kvaliteten af implementeringen af peer-indsatsen.

  • Kvalitativ undersøgelse af centrale elementer af peer-støtte indsatsen samt de frivillige peers' oplevelse af at fungere som facilitator af peer-gruppe forløbene.

Samfundsniveau:

  • Ved samfundsøkonomisk metode undersøges peer-støtte indsatsens effekt på sundheds- og sociale ydelser 2 år efter at sidste borger er blevet inkluderet i det randomiserede forsøg.



​Spredte studier indikerer, at deltagelse i kunst- og eller skrive-workshops kan have en positiv psykologisk betydning. Dette systematiske review har til formål at afdække og kvalitetsvurdere hidtidige publicerede studier af gruppe-baserede skrive-interventioners virkning på markører for mentalt helbred. Hensigten er med afsæt i dette review at vurdere hvorvidt skrive-gruppe-interventioner har potentiale som effektfuld psykologisk intervention der eventuelt kunne afprøves i dansk psykiatrisk sammenhæng



​Afsluttede pr​​ojekter

​​En undersøgelse af effekten af programmet Illnes​​s Management and Recovery (IMR) i rehabiliteringsindsatsen til mennesker med svære sindslidelser

Helle Dalum, Sofie Bratberg Jensen, Lene Falgaard Eplov

Intro​duktion

Illness Management and Recovery er et undervisningsbaseret systematisk rehabiliteringsprogram, der bygger på recovery-tankegangen. Det er et program, der er udviklet til at hjælpe mennesker med alvorlige sindslidelser med at opsætte individuelle meningsfulde mål for tilværelsen og motivere dem til selv at bidrage til deres recovery-process. IMR-programmet handler ligeledes om, at deltagerne erhverver sig viden om og færdigheder i at udvikle mestringsstrategier i forhold til den psykiske lidelse og dermed arbejder mod opnåelse af de individuelt opsatte mål. IMR-programmet er udviklet ved en gennemgang af de eksisterende psykosociale interventioner rettet mod at udvikle færdigheder i at håndtere alvorlig psykisk sygdom. Dette resulterede i en identifikation af fem empirisk underbyggede interventioner: 1) psykoedukation, 2) kognitive- og adfærdsmæssige tilgange til at øge medicin komplians, 3) udvikling af tilbagefaldsforebyggende plan, 4) social færdighedstræning, samt 5) træning af mestringsstrategier i forhold til vedvarende symptomer. Programmet strækker sig over ni måneder med ugentlige sessioner, enten individuelt eller i gruppe. Da nærværende undersøgelse blev iværksat var der publicerede resultater fra tre randomiserede undersøgelser, alle med positivt resultat. Dog gælder det for alle forsøg, at der er forskellige metodologiske begrænsninger ved studierne, eksempelvis manglende styrkeberegning og blinding. 

Form​​​ål

Projektets formål er at undersøge effekten af Illness Management and Recovery (IMR) i forhold til klinisk 

Me​​​tode

Projektet består af 3 delprojekter:

Delprojekt 1 har til formål at undersøge effekten af IMR i et randomiseret design hhv. lige efter afslutning af interventionen og et år efter endt intervention sammenlignet med standardbehandling, hvor behandlingen er givet som gruppeintervention i distriktspsykiatrien til mennesker med skizofreni og bipolare affektive sindslidelser.

Delprojekt 2 har til formål at undersøge IMR-deltagers oplevelse af programmet, herunder om det har påvirket deres recovery-proces og i givet fald hvordan.

Delprojekt 3 har til formål at foretage et Cochrane review vedr. effekten af IMR inkluderende eget studie. 
 

Resul​​tater

Vi fandt ingen øget effekt af IMR på såvel klinisk som personlig recovery og sygdomsmestring, når man sammenlignede IMR med standardbehandling, målt lige efter afslutning af IMR-indsatsen og efter 1 år. Det kvalitative studie understøttede fundet vedr. klinisk recovery, men man fandt i disse interviews tegn på øget sygdomsmestring og begyndende personlig recovery. Vi har ikke endnu resultater på Cochrane revciewet.



​Baggrund og form​ål

For at sikre, at de der bliver ramt af psykisk sygdom, i højere grad vender tilbage i arbejde, anbefaler Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), at man i Danmark arbejder med at udvikle indsatser, der integrerer beskæftigelsesindsatsen med den psykiatriske behandling, samt at behandlingen får et større fokus på beskæftigelse. Med IPS og IBBIS indsatserne er der udviklet beskæftigelsesindsatser til mennesker med psykiske sygdomme i behandling i distriktspsykiatrien og i primærsektoren i Danmark. Men mennesker der er sygemeldt på grund af depression, angst, OCD, PTSD eller personlighedsforstyrrelse, som er i ambulant psykiatrisk behandling i 'pakkeforløb', falder udenfor målgruppen for IPS og IBBIS indsatserne. Formålet med CONNECT er derfor, i et pilotprojekt, at udvikle og afprøve en ny integreret beskæftigelses- og behandlingsindsats til denne målgruppe.

M​​etode

Pilotprojekt udføres i et samarbejde mellem Forskningsenheden og Psykoterapeutisk Klinik begge på Psykiatrisk Center København og Jobcenter København i Københavns Kommune.  

Beskæftigelses- og behandlingssektoren skal i højere grad samarbejde, så borgerne modtager en integreret indsats. Dette gøres ved

  • at indføre et tæt samarbejde mellem lederne i psykoterapeutisk klinik og jobcenteret.

  • afholdelse af netværksmøder mellem beskæftigelseskonsulent, behandler og borger.

  • koordinering og samarbejde mellem beskæftigelseskonsulent og behandler pr. telefon, mail eller møder efter behov.

  • fælles undervisning og supervision i integreret samarbejde.

Deltagerne vil blive tilbudt et indledende møde med deres beskæftigelseskonsulent og deres behandler hver for sig. Med beskæftigelses-konsulenten, vil der blive foretaget en systematisk vurdering af deltagerens udfordringer og hvilke skånetiltag der bedst vil kunne støtte denne i at vende tilbage til arbejde. Sammen med behandleren vil deltageren gennemgå sine symptomer i forhold til hvordan de eventuelt vil udfordre deltageren i en arbejdssituation. Efterfølgende vil beskæftigelseskonsulent og behandler dele det de hver især har fundet ved de indledende møder og forberede netværksmøde med deltageren. Ved selve netværksmødet, vil de tre parter sammen søge at opnå en fælles forståelse af deltagerens udfordringer, og hvordan borgeren bedst støttes i at overkomme disse. Der skal lægges en plan for hvordan borgeren bedst kommer tilbage i arbejde, og hvordan behandlingen bedst muligt understøtter beskæftigelsesindsatsen.

I pilotstudiet vil der blive rekrutteret 15 deltagere, der er på sygedagpenge, bosiddende i Københavns kommune og i behandling i pakkeforløb i Psykoterapeutisk Klinik i Nannasgade. Det vil blive undersøgt om den nye indsats er gennemførlig i praksis. Vi vil undersøge hvordan de professionelle og deltagerne modtager indsatsen (acceptabilitet), hvor mange der tager imod tilbuddet (efterspørgsel), om manualerne skal tilrettes (tilpasning), om det er muligt at indføre indsatserne (implementering) og om de kan implementeres direkte i den eksisterende organisering (integration). Dette undersøger vi ved at opgøre data på antal deltagere og fremmøde, samt ved fokusgruppe interviews og workshops.


​Introdukti​on

DanFunD, Danish Study of Functional Disorders, er et interdisciplinært projekt, som er den første store fokuserede satsning på at afdække epidemiologien bag funktionelle sygdomme (FD). FD er tilstande præget af tilbagevendende invaliderende symptomer (f.eks. smerter og træthed) uden traditionel medicinsk forklaring. FD er udbredte i den danske befolkning, udgør 10-20% af de danske sundhedsudgifter og er forbundet med nedsat livskvalitet for den enkelte og deres nærmeste.

Form​​ål

Det overordnede formål med DanFunD er at afdække epidemiologien af FD - herunder både biologiske, psykologiske og sociale faktorers betydning i forhold til udviklingen af FD - og dermed bane vejen for en videnskabelig baseret forebyggelse, behandling og rehabilitering af FD.

Datamate​​riale

  • Befolkningsbaserede kohorter (DanFunD 1, 2 og 3; N = 20.000) Kohorterne omfatter forskellige anerkendte afgrænsninger af FD, validerede mål for fysiologiske, biologiske, psykologiske og sociale faktorer med mulig relation til FD og en biobank med DNA, serum, plasma, urin og afføring (mikrobiota).

  • Patientbaserede kohorter (N = 800) rekrutteret fra primær og sekundær sektor

  • Danske landsdækkende registre, herunder kontakt til primært og sekundær sektor, indløste recepter og information om sociale faktorer.



Baggru​nd

Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) er en beskæftigelsesindsats, der internationalt har vist gode resultater i forhold til at støtte personer med alvorlig psykisk sygdom til at opnå og fastholde ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Den overordnede filosofi er, at personer med alvorlige sindslidelser kan arbejde eller tage en uddannelse, når der opnås et godt match mellem kandidaten og arbejds- eller uddannelsesstedet, samtidigt med at kandidaten modtager sideløbende intensiv støtte. IPS er integreret i den psykiatriske behandling og har fokus på kandidatens egne valg og præferencer. Derudover arbejder IPS-konsulenterne opsøgende med henblik på at skabe relationer på det lokale arbejdsmarked og matche kandidaten til ledige stillinger. International forskning med IPS-metoden har yderligere indikeret, at effekterne kan forstærkes ved at tilbyde træning i kognitive og sociale færdigheder.

M​etode

På baggrund af positive internationale erfaringer med IPS-metoden, blev det danske IPS-forsøg gennemført i perioden 2012-2017. I alt blev 720 deltagere med alvorlig sindslidelse, herunder skizofreni og andre psykoselidelser, bipolar sindslidelse og tilbagevendende depression, tilfældigt randomiseret til tre grupper: 1) IPS 2) IPS plus træning i kognitiv og sociale færdigheder (IPSE) eller 3) Standardindsatsen, som den traditionelt tilbydes i jobcenteret. Deltagerne blev rekrutteret fra distriktspsykiatriske centre og OPUS teams i København, Frederiksberg, Odense eller Silkeborg, og havde alle et ønske om at komme i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Resul​tater

Det kliniske randomiserede forsøg viste, at der i løbet af den 18 måneders opfølgningsperiode var flere deltagere der kom i ordinært arbejde eller uddannelse i IPS-gruppen sammenlignet med af deltagerne i standardindsatsen (59,9% vs. 46,5% Success Rate difference (SRD) 0.134 (95% 0.009 to 0.257 P=0.002). Forskellen mellem IPSE og SAU var 59.0% vs. 46.5% (SRD 0.126; 95% CI 0.003 to 0.256 P=0.026). IPSE-deltagerne arbejdede eller studerede derudover flere timer sammenlignet med standardindsatsen (340t vs. 488t SRD=0.151; 95% CI 0.01 to 0.295; P=0.016)). IPS-deltagerne arbejdede eller studerede ligeledes flere timer sammenlignet med standardindsatsen (410t vs. 340t. SRD=0.127; 95% CI -0.017 to 0.276; P=0.004). Deltagerne i begge IPS-grupper kom derudover signifikant hurtigere i arbejde eller uddannelse og de var signifikant mere tilfredse med den behandling de havde modtaget målt med client satisfaction scale. Der var ikke forskel mellem grupperne i forhold til depressive, psykotiske eller negative symptomer, samt kognitiv funktion eller helbredsrelateret livskvalitet, og dermed ingen indikation af at IPS leder til forværring af symptomer eller har andre negative konsekvenser. 

Kon​​klusion

Med udgangspunkt i vores resultater og den eksisterende forskning, synes IPS og IPS suppleret med kognitiv og social træning (IPSE), at være farbare metoder til at øge beskæftigelses- og uddannelsesgraden blandt personer med alvorlig psykisk sygdom, der har et ønske om at komme i arbejde eller uddannelse. Deltagerne i IPS-grupperne var signifikant mere tilfredse med indsatsen, og sammenholdt med de positive resultater i forhold til beskæftigelse og uddannelse anbefales det, at IPS-indsatsen implementeres og udbredes til flest mulige.

Igangværende studier: Igangværende studier som alle forventes afsluttet primo 2020 er analyser af effekter ved 30 måneders opfølgning, sundhedsøkonomisk analyse samt prædiktorstudier.


Individual Plac​​ement and Support, modificeret til mennesker med nyligt diagnosticeret angst, depression eller bipolar lidelse, IPS-MA.

Baggr​und

Lidelser som angst, depression og bipolar lidelse er hyppigt forekommende, og har ofte store konsekvenser for de der rammes, men også massive samfundsøkonomiske konsekvenser. Angst er den lidelse der er årsag til langt de fleste førtidspensioneringer i Danmark, langt flere end lidelser som skizofreni, lænderygsmerter og depression. Langt de fleste mennesker ønsker at komme tilbage i beskæftigelse, og forskning viser, at med det rette jobmatch og den rette tilrettelæggelse af arbejdet er det i høj grad muligt at få folk tilbage i arbejde. Individual Placement and Support (IPS) er en velundersøgt, evidensbaseret beskæftigelsesindsats målrettet mennesker med svære sindslidelser, men evidensen er ikke så stærk hvad angår mennesker med angst og depression. Individual Placement and Support (IPS) modificeret til mennesker med nyligt diagnosticeret angst, depression eller bipolar lidelse (IPS-MA) bygger på principperne bag IPS, og består af individualiseret mentorstøtte, sideløbende karriererådgivning, koordinering af de indsatser der iværksættes fra forskellige instanser, hjælp til udredning af privatøkonomi, samt kontakt til arbejdsgivere for at støtte deltagerne i at komme i beskæftigelse og fastholde det. Fokus er at borgerne skal tilbage i ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Meto​​​de

Effekten af IPS-MA indsatsen blev afprøvet i et randomiseret klinisk studie. Deltagerne, der alle havde været indlagt eller i ambulant behandling med angst, depression eller bipolar lidelse, blev randomiseret til enten at modtage sædvanlig beskæftigelsesindsats plus et IPS-MA forløb (n=162), eller sædvanlig indsats alene (N=164). Deltagerne blev interviewet og svarede på online spørgeskemaer ved start, og efter hhv. et og to år. Det primære effektmål var arbejde eller uddannelse efter to år, mens sekundære effektmål var antal uger i arbejde eller uddannelse, grad af symptomer på angst eller depression, funktionsniveau og helbredsrelateret livskvalitet.

Res​ultat

Efter to år var 44.4% i arbejde eller uddannelse i IPS-MA gruppen, sammenlignet med 38.6% i kontrol gruppen, forskellen var dog ikke signifikant (p=0.20). Efter et år var 32.5% i arbejde eller uddannelse i IPS-MA gruppen, sammenlignet med 28% i kontrol gruppen, heller ikke denne forskel var statistisk signifikant. Der var heller ikke statistisk signifikant forskel på nogle af de øvrige sekundære effektmål. De eneste signifikante fund var, at deltagerne i IPS-MA gruppen var signifikant mere tilfreds med den behandling de havde modtaget både efter et og to år, og at IPS-MA gruppen rapporterede at være mere klar til at lave den forandring der skulle til for at komme i arbejde eller uddannelse efter et år, men efter to år havde forskellen udlignet sig, og var ikke længere signifikant.

Konklus​ion

IPS-MA fik ikke flere i arbejde eller uddannelse end den sædvanlige beskæftigelsesindsats. Den manglende effekt kan skyldes, at indsatsen ikke var integreret med behandlingsindsatsen, hvilket er en vigtig del af IPS indsatsen.



Undervisningsmat​eriale

Komplekse interventioner

Recovery​


​Medarbejdere

Anne Marie Lyager Kaae, Bea Marie Kolbe Ebersbach, Cecilie Høgh Egmose, Chalotte Heinsvig Poulsen, Charlotte Tørnes, Christina Obarzanek, Kimmie Heine, Lisa Poulsen, Mads Fabricius, Marte Ustrup, Nadja Kehler Curth, Rikke Vinding, Simone Teplin, Simon Mikdal Andersen, Siv-Therese Bogevik Bjørkedal, Thomas Christensen 


Redaktør