Program for forskning i psykose og misbrugsstoffer

Formål

Programmets primære formål er at foretage forskning på højt niveau relateret til epidemiologi og behandling af psykotiske lidelser (primært skizofreni) og misbrug af euforiserende stoffer. Et videre særligt fokus er på epidemiologi og behandling af dobbeltdiagnosticerede mennesker, der både har psykose og misbrug af euforiserende stoffer.

Projekter


Evaluation of Flexible Assertive Community Treatment (F-ACT) in Denmark

Introduktion: FACT er en ambulant behandlingsmodel målrettet patienter med svær psykisk sygdom. FACT er oprindeligt udviklet i Holland og er indført i Danmark ved at integrere den Opsøgende Psykiatri (OP) og distriktspsykiatrien (DPC). Formålet med FACT er at øge kontinuiteten i behandlingen ved at kunne tilbyde behandling indenfor samme team i både stabile og ustabile perioder af patientens liv. Det fleksible ved FACT-modellen er, at indsatsen kan intensiveres i de perioder, hvor patienten har det dårligst. Når behandlingen intensiveres, registrerer personalet patientens navn på en elektronisk teamtavle og patienten får i disse perioder hjælp fra flere medarbejdere i FACT-teamet. Når patienten er i bedring, overgår behandlingsansvaret til den primære kontaktperson. FACT er implementeret i størstedelen af Region Hovedstadens Psykiatri og i mange europæiske lande på trods af mangelfuld evidens for effekten af behandlingsmodellen. Tidligere studier er primært undersøgelser uden kontrolgruppe, hvor man har fulgt den samme gruppe af patienter før og efter tilknytning til FACT. I før-og-efter undersøgelser er der stor risiko for overestimering af de positive effekter, fordi mange patienters tilstand ofte forbedres med tiden uanset behandlingen. Formålet med dette studie er derfor at gennemføre en evaluering af FACT i et design med kontrolgrupper.

Metode: Evalueringen af FACT i Danmark er baseret på et kvasi-eksperimentelt kontrolleret design med to sammenligningsgrupper: 1) Tidligere OP patienter som er tilknyttet FACT sammenlignes med OP patienter, der fortsætter i OP behandling, 2) Tidligere DPC patienter, der er tilknyttet FACT sammenlignes med DPC patienter, der fortsætter i DPC behandling.

Vi anvender en lang række undersøgelsesmetoder i evalueringen. Registerdata indsamles for at undersøge effekten af FACT på antallet indlæggelser, sengedage, ambulante kontakter, tvang, selvskade, dødsfald. Data fra FACT-tavlen vil også blive indsamlet for at belyse antallet og varigheden af perioder, hvor behandlingen intensiveres. Derudover udføres kliniske interviews med patienter for at måle funktionsniveau, patienttilfredshed og behandlingsalliance med den primære kontaktperson. Endelig gennemføres kvalitative interviews med personale og patienter i FACT teams for at få mere dybdegående viden om, hvilke fordele og ulemper, der har været i forbindelse med implementeringen af FACT i Danmark.

Resultater: Resultater forventes i starten af 2020.

Diskussion: FACT har potentiale til at øge kontinuiteten i behandlingen mellem OP og DPC samt give tidligere DPC patienter adgang til mere intensiv behandling i de perioder, hvor de har behov for det. Det er dog vigtigt at undersøge, om de mest syge patienter, der tidligere var tilknyttet OP behandling, mister den specialisering og opsøgende indsats som OP behandling er kendetegnet af. 




TAILOR - et randomiseret klinisk forsøg: Udtrapning versus vedligeholdelsesbehandling med antipsykotisk medicin

Formålet med lodtrækningsforsøget TAILOR var at undersøge effekten udtrapning af antipsykotisk medicin versus vedligeholdelsesbehandling med antipsykotisk medicin hos patienter med nydiagnosticeret skizofreni eller skizofrenilignende psykose.

Inklusionskriteriet var mindst tre måneders remission af de psykotiske symptomer og mindst 11 måneder tilbage af deres tid i et OPUS-team. Effekten blev undersøgt i forhold til psykotiske og negative symptomer, medicinforbrug, bivirkninger af antipsykotika, socialt funktionsniveau, kognition, brugertilfredshed, recovery, misbrug, seksuelt funktionsniveau og livskvalitet.

Efter 24 måneders rekruttering var der kun inkluderet 25 deltagere, svarende til 10% af det planlagte antal. Der var to forklaringer på dette. Meget få patienter opfyldte kriterierne og dem der gjorde, takkede de fleste nej fordi de gerne vil selv ville beslutte om de skulle fortsætte med medicinen eller ej.

Forsøget er derfor ophørt med at rekruttere forsøgspersoner, og proskektgruppen arbejder på et alternativt design der kan belyse spørgsmålet; Hvor længe skal jeg tage min medicin?




OPUS 20: Tyveårs opfølgning af 578 individer diagnosticeret med psykose inden for det skizofrene spektrum

Det danske OPUS I studiet inkluderede mellem 1998-2000 et antal af 578 mennesker diagnosticeret inden for det skizofrene spektrum. Deltagerne var dengang mellem 18-45 år og havde ikke modtaget mere end maksimalt 12 ugers anti-psykotisk behandling før inkludering i studiet. Deltagerne blev fulgt op både med 1, 2, 5 og 10 års-opfølgninger, hvor hhv.  77%, 68%, 57% og 68% deltog.

I øjeblikket lever 23 millioner individer på verdensplan med en psykoselidelse inden for det skizofrene spektrum. Det har store personlige så vel som samfundsmæssige omkostninger og det er vist at mennesker med denne lidelse i gennemsnit dør 20 år før baggrundsbefolkningen. Der er fortsat mangel på studier med langtidsopfølgning af repræsentative kohorter og derfor er der kun sparsom viden angående de langsigtede konsekvenser af at være diagnosticeret med denne lidelse.

Gennemførelsen af en 20 års-opfølgning af OPUS I studiet vil derfor have stor relevans for de op imod 30.000 mennesker som på landsplan lever med en psykoselidelse inden for det skizofrene spektrum samt give banebrydende indsigt i de langsigtede konsekvenser af at leve med en skizofreni diagnose gennem to årtier. Ved hjælp af klinisk diagnostiske interviews samt de danske registre vil vi bl.a. kunne afdække somatisk sygdom, familieforhold, kontakt til arbejdsmarked samt forbinde brugen af antipsykotisk medicin sammenholdt med sygdoms udvikling hvilket vil give nyt indblik i brugen af antipsykotika samt remission af psykotiske symptomer. 20 års-opfølgningen vil derfor gøre os i stand til at undersøge sygdomsudviklingen og dermed forbedre fremtidig behandling samt levevilkårene for mennesker med denne alvorlige psykiatriske lidelse.




Evaluering af OPUS panelet

Baggrund: I psykiatrien er begrebet recovery blevet et stadig mere centralt begreb de seneste 15 år. Det repræsenterer et nyt fokus på at hjælpe personer med en psykisk sygdom, til at leve et så selvstændigt liv som muligt. I denne udvikling er støtte fra ligesindede, også kaldet peer support, blevet en hel central del. Opus panelet kan ses i rammerne af peer support idet de som eksperter tager udgangspunkt i deres personlige historie når de underviser patienter, pårørende, personale og offentligheden. Panelet er som eksperter, ligesom peersupport, en støtte til forandring mod et bedre liv, som finder sted mellem to eller flere personer, der forbindes af fælles erfaringer med psykisk sygdom samt med livet som bruger af de offentlige tilbud og med recovery. Når peerstøtte i den grad er kommet på den internationale dagsorden i psykiatrien, er det fordi det kan skabe værdi på flere niveauer. Forventningen er, at en implementering af initiativer som OPUS panelet kan påvirke psykiatrien i retning mod at være stadig mere recovery-orienteret, og at en potentiel effekt også vil udspille sig som ændringer i samfundskulturen. I den sammenhæng spiller OPUS panelet en rolle idet de også underviser personale og offentligheden.

Panelet blev grundlagt i 2009 af en gruppe unge, der havde været i behandling i OPUS og deres pårørende.

Panelets deltagere tilbyder fremlæggelse af egne erfaringer i mange forskellige fora: på de obligatoriske introduktionskurser for nyansat personale i RHP, på psykoedukations-­kurser for patienter og pårørende i OPUS, deltagelse i interviews til aviser eller radio, TV og fremstillinger på internettet.

Alle panelmedlemmer modtager undervisning og træner i at fortælle deres historie offentligt og panelet mødes 8 gange i løbet af året.

Mål: Målet med denne undersøgelse er at få undersøgt om OPUS panelet fungerer som et vigtigt bidrag til afstigmatisering, recovery og supplement til OPUS-­behandlingen. I så fald bidrager studiet til at konceptet beskrives nationalt og internationalt, så OPUS panelet som koncept kan udbredes.

I dette studie ønsker vi i et kvalitativt design at identificere og belyse:

• Panelmedlemmernes egne oplevelser af at indgå i OPUS panelet. På hvilken måde påvirker det dem? Ændrer det deres opfattelse af deres egen identitet? Hvad er de positive og negative oplevelser forbundet med paneldeltagelse?

• Hvordan opleves OPUS panelets præsentationer af de som lytter til deres historie; patienter som deltager i psykoedukation for patienter og pårørende i OPUS? Af nyansat personale i Region Hovedstaden og journalister der benytter paneldeltagere som informanter?

Metode: Forskningsprojektet løber fra 2018 til ultimo 2020. Ca. 20 informanter, der på forskellige måder har berøringsflade med OPUS panelet eller selv deltager heri.

Studiet benytter et kvalitativt design med fænomenologien som underliggende referenceramme. Analysestrategien følger principperne for fortolkende fænomenologisk analyse (IPA).

Finansiering: Denne undersøgelse modtog finansiering fra TrygFonden.




SO-REAL

I SO REAL projektet sammenlignes det nuværende psykoterapeutiske gruppebehandlingstilbud til individer med socialangst, med et nyt behandlingstilbud som bruger virtual reality til at tilvænne patienterne til svære sociale situationer.  

Mennesker, der lider af socialangst (også kaldet socialfobi), er kendetegnet ved at være overdrevent opmærksomme på sig selv og at have udtalt frygt for at blive bedømt negativt af omgivelserne i specifikke - eller i alle - sociale situationer. Socialangst er en af de hyppigste psykiske lidelser og er desuden ofte langvarig og har stor indvirkning på dagligdagen for dem, der er ramt af lidelsen.

I behandlingen af socialangst indgår øvelser hvor individet udsætter sig for sociale situationer, som vedkommende plejer at undgå. Dette kaldes eksponeringsterapi. Forskning har vist, at eksponeringsterapi er et afgørende element i behandlingen af socialangst.

Eksponeringsterapi kan dog være vanskeligt at organisere og kontrollere og nogen patienter afviser at deltage i det, fordi de tror de ikke kan håndtere det. I SO REAL projektet, undersøger vi om det kan være mere effektivt at lave eksponeringsterapi i virtual reality, end i virkeligheden. Brugen af virtual reality har de fordele at det øger kontrollerbarheden, fleksibiliteten, patientens fortrolighed og mindsker logistisk besvær.

SO REAL projektet er det største projekt nogensinde som undersøger effektiviteten af at bruge virtual reality i behandlingen af socialangst og dets resultater vil vejlede fremtidig klinisk brug af virtual reality i en lang række behandlingsformer og problemstillinger.   

Udover den primære undersøgelse af behandlingens effektivitet, så undersøges det også med biometriske måleværktøjer, hvordan angstprovokerende virtual reality film påvirker fysiologien. Desuden undersøges med dybdegående interviews af behandlere og patienter, hvordan det opleves at give og modtage terapi med virtual reality.




FOCUS

FOCUS-projektet er et randomiseret forsøg, der har til formål at undersøge, hvorvidt kognitiv træning (kaldet kognitiv remediering) kan hjælpe folk i risiko for psykose til at fungere bedre i hverdagen samt eventuelt forebygge udviklingen af en psykose. Desuden undersøges det, ​om der er biologiske markører, der kan forudsige sygdomsforløbet.

Studiet inkluderer 126 patienter, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage standardbehandling eller standardbehandling samt intensiv kognitiv træning.

Der foretages grundig psykopatologisk udredning, neuropsykologisk undersøgelse samt MR-scanning ved start i projektet samt ved 6- og 12 måneders opfølgning.

Kognitiv remediering: Den kognitive træning består af 20 gruppesessioner (á 2½ time) og 12 individuelle sessioner (á 1 time). Der arbejdes med optræning af neurokognitive og socialkognitive færdigheder blandt andet ved hjælp af computerøvelser samt gruppeøvelser.

Støtte: FOCUS-projektet støttes økonomisk af Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens Forskningsfond, Trygfonden samt Det Frie Forskningsråd, bevillings-ID DFF-4004-00314.




Implementering af tidligt hjemmeophold til kvinder som føder for tidligt og udviklingen af fødselsdepressionsraten

Baggrund: Ved for tidlig fødsel er mor og spædbarn normalt indlagt på neonatal afdelingen indtil oprindelig terminsdato. Denne periode kan både vare uger og måneder alt efter hvor præmaturt spædbarnet er. Det er enormt hårdt at være indlagt så længe på hospitalet, hvor familien er splittet og spædbarnet er så sårbart. For tidlig fødsel er en kendt risikofaktor for fødselsdepressioner og fødselsdepression har både konsekvenser for mor og barn.

Tidligt hjemmeophold blev udviklet af neonatal afdelingerne og indebærer at familierne kan komme på hjemmeophold, når barnet er respiratorisk stabilt, kan holde varmen selv men stadig har brug for ekstra næring via sonde. Forældrene bliver oplært i førstehjælp og sondeanlægning. Familien er i kontakt med en sygeplejerske mindst to gange i ugen enten via hjemmebesøg, telemedicin eller fysisk besøg på hospitalet, metoden varierer blandt neonatal afdelingerne og de har altid mulighed for at ringe til afdelingen.  Således kan familierne komme hjem til vante og trygge rammer, men stadig have kontakt til neonatal afdelingen.

Studiedesign Vores forskningsprojekt er et retrospektivt registerstudie, hvor vi undersøger incidensraten af fødselsdepressioner før og efter implementeringen af tidligt hjemmeophold. Vi har benyttet designet interrupted time series analyse for at undersøge hvilken påvirkning tidligt hjemmeophold har medført på fødselsdepressionsraten. Kvinderne er blevet klassificeret med fødselsdepression, hvis de enten har indløst en recept på antidepressiv medicin eller været indlagt i psykiatrien med en ICD-10 kode for depression inden for seks måneder efter fødsel. Studiepopulationen er på 45.456 kvinder og perioden strækker sig fra 1994 til 2017.




iPSYCH

iPSYCH er et stort dansk gen-miljø studie, hvor mere end 80.000 mennesker med skizofreni, bipolar lidelse, depression, ADHD, autisme, anoreksi samt raske kontroller har fået deres gener analyseret. Disse genetiske oplysninger er koblet sammen med oplysninger fra de landsdækkende danske registre. iPSYCH er et samarbejde med flere både danske og internationale forskningsenheder. I Danmark deltager ud over Copenhagen Research Center for Mental Health – CORE, også Psykiatrisk Center Sanct Hans, Statens Serum Institut, samt Center for Registerforskning, Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. Carsten Hjorthøj foretager både rene register-baserede studier og gen-miljø interaktions-studier i denne forbindelse, med et særligt fokus på skizofreni og dobbeltdiagnose. Afsluttede studier i projektet inkluderer:

  • Genetiske prædiktorer for civilstand i mennesker med og uden psykisk sygdom (under peer review)
  • Genetiske prædiktorer for cannabis-misbrug i baggrundsbefolkningen (under peer review)
  • Konversion fra skizotypi til skizofreni (PMID:29710317)
  • Cannabis som mulig beskyttende faktor med sygdomme i mave-tarm systemet (PMID:30880659)
  • Konversion fra stofpsykose til skizofreni (PMID:29179576)
  • Meta-analyse over tabte leveår til skizofreni (PMID:28237639)
  • Misbrug som risikofaktor for selvmordshandlinger i skizofreni m.m. (PMID:28192643)
  • Sammenhæng mellem misbrugsstoffer og udvikling af skizofreni (PMID:28166863)
  • Misbrug som risikofaktor død i skizofreni m.m. (PMID:26277044

 

Igangværende og fremtidige studier i projektet inkluderer:

  • Genetiske prædiktorer for arbejdsevne i mennesker med og uden psykisk sygdom
  • Genetiske studier for at påvise mulig kausal sammenhæng mellem cannabis og psykose
  • Infektioner som risikofaktor for stof-udløste psykoser og konversion til skizofreni
  • En række gen-miljø studier vedrørende sammenhængen mellem alkohol og psykose
  • En række gen-miljø studier vedrørende sammenhængen mellem skizofreni og andre somatiske sygdomme




Evaluering af forsøgsordning med medicinsk cannabis

​I januar 2018 igangsattes en forsøgsordning med medicinsk cannabis i Danmark. Fra et sundhedsfagligt perspektiv er der to væsentlige elementer i en evaluering af en intervention såsom medicinsk cannabis. Dels skal effekten af cannabis på forskellige indikationer afdækkes (virker det?); dels skal eventuelle bivirkninger afdækkes (er effekten større end ulempen ved eventuelle bivirkninger?) På effekt-siden skal således dels afdækkes, om der er målbar effekt på den indikation, den medicinske cannabis er udskrevet for (fx kvalme efter kemoterapi eller spasmerelaterede smerter), og om der kan være andre positive effekter – her har fx stoffet cannabidiol (CBD), som findes i cannabis, vist potentielle angst-dæmpende, søvnregulerende, immunologiske samt gastro-intestinale positive effekter1–4. På bivirkningssiden er delta-9-tetrahydrocannabinol (THC, det psykoaktive stof i cannabis) og cannabis generelt påvist associeret med en række udfald såsom nedsat kognition eller intelligens, udvikling af stofpsykoser, udvikling af skizofreni, udvikling af depression, samt reduktion eller tab af studie- og arbejdsevne5–9.

Med denne undersøgelse foretages en evaluering af forsøgsordningen gennem følgende tre arbejdspakker:

  1. Registerstudie af effekt og bivirkninger hos personer, der har modtaget medicinsk cannabis, versus passende kontrolgruppe
  2. Strukturerede kliniske interviews med mennesker, der har modtaget medicinsk cannabis, med henblik på at vurdere psykologiske effekter og bivirkninger, versus passende kontrolgruppe
  3. Kvalitative interviews med mennesker, der har modtaget medicinsk cannabis

I projektet inkluderes både personer, der har fået udskrevet medicinsk cannabis på den baggrund, som Lægemiddelstyrrelsen oprindeligt har beskrevet (spasmer pga. multipel sklerose eller rygmarvsskade, neuropatiske smerter, samt kvalme efter kemoterapi), men også personer, der har fået udskrevet medicinsk cannabis på andre indikationer. Desuden evalueres alle de godkendte præparater; herunder THC-præparater, CBD-præparater samt 1:1-præperater der indeholder begge disse typer cannabinoid.

Undersøgelsen har således et bredt fokus, som gør den relevant for en samlet vurdering af effekten af medicinsk cannabis-brug i Danmark og desuden i forbindelse med dannelse af hypoteser til fremtidig afprøvning vedrørende eventuel udvidelse af ordningen i Danmark.

 

Bilag

  1. Tanasescu R. Cannabinoids and the immune system: An overview. Immunobiology. 2010;215(8):588-597. doi:10.1016/J.IMBIO.2009.12.005
  2. Goyal H, Singla U, Gupta U, May E. Role of cannabis in digestive disorders. Eur J Gastroenterol Hepatol. 2017;29(2):135-143. doi:10.1097/MEG.0000000000000779
  3. Schier AR de M, Ribeiro NP de O, Silva AC de O e, et al. Cannabidiol, a Cannabis sativa constituent, as an anxiolytic drug. Rev Bras Psiquiatr. 2012;34 Suppl 1:S104-10.
  4. Babson KA, Sottile J, Morabito D. Cannabis, Cannabinoids, and Sleep: a Review of the Literature. Curr Psychiatry Rep. 2017;19(4):23. doi:10.1007/s11920-017-0775-9
  5. Starzer MSK, Nordentoft M, Hjorthøj C. Rates and predictors of conversion to schizophrenia or bipolar disorder following substance-induced psychosis. Am J Psychiatry. 2018;175(4). doi:10.1176/appi.ajp.2017.17020223
  6. Marconi A, Di Forti M, Lewis CM, Murray RM, Vassos E. Meta-analysis of the Association Between the Level of Cannabis Use and Risk of Psychosis. Schizophr Bull. 2016;42(5):1262-1269. doi:10.1093/schbul/sbw003
  7. Moore THM, Zammit S, Lingford-Hughes A, et al. Cannabis use and risk of psychotic or affective mental health outcomes: a systematic review. Lancet. 2007;370:319-328. doi:10.1016/S0140-6736(07)61162-3
  8. Meier MH, Caspi A, Ambler A, et al. Persistent cannabis users show neuropsychological decline from childhood to midlife. Proc Natl Acad Sci U S A. 2012;109(40):E2657-64. doi:10.1073/pnas.1206820109
  9. Nordentoft M, Ege P, Erritzøe D, Hjorthøj C, Lange P, Pedersen MU. Cannabis Og Sundhed. København: Vidensråd for Forebyggelse; 2015.




Challenge-projektet: behandling af hørelseshallucinationer ved brug af virtual reality

Mange patienter med skizofreni er plaget af hørelseshallucinationer. Hørelseshallucinationer optræder i form af stemmer, som oftest har et negativt indhold. Det kan være, at de er udskældende eller truende. Medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi har en vis effekt, men der er en stor gruppe patienter, som fortsat hører stemmer, selvom de har fået den bedste medicinske og psykoterapeutiske behandling, man aktuelt råder over.

I Challenge-projektet vil vi forsøge at hjælpe patienter med hørelseshallucinationer til at få bedre kontrol over stemmerne og til at blive mindre belastede af de stemmer, de hører ved brug af en innovativ psykoterapeutisk behandling kaldet virtual reality avatar terapi. Psykoterapeutisk behandling af hørelseshallucinationer handler sædvanligvis om, at terapeuten prøver at hjælpe patienten med at ignorere stemmerne. Ideen bag virtual reality avatar terapi er, at terapeuten støtter patienten i en mere direkte i dialog med de plagsomme stemmer. Ved hjælp af et tegneprogram skaber patienten en avatar, som ligner den person, som ligger bag hørelseshallucinationerne. Ved brug af et stemmeforvrængningsprogram, skal patienten indstille avatarens stemme elektronisk, således at den lyder så præcist som muligt ligesom den stemme, som patienten hører. Terapeuten kan så skifte mellem at tale som sig selv og som den ubehagelige avatar. Igennem behandlingen opfordres og støttes patienten i at sige fra overfor stemmerne, således at stemmerne gradvist kommer til at optræde sjældnere, eller får mindre betydning for patienten.

CHALLENGE-projektet afprøver denne virtual reality avatarterapien i tre danske regioner (region Hovedstaden, Region Nord og Region Syd). Terapien vil blive afprøvet i et mobilt virtual reality format, hvilket vil muliggøre, at terapien kan gennemføres i patientens vanlige behandlingstilbud eller i vedkommendes hjem.

Projektet er et randomiseret, kontrolleret forsøg, der inkluderer 266 patienter med alvorlige hørelseshallucinationer; halvdelen skal afprøve 9 sessioner med virtual reality avatarbehandling, mens den anden halvdel får et tilsvarende antal støttende samtaler. Patienterne genundersøges ved 12- og 24 uger efter inklusion i projektet. Der startes inklusion medio 2020. Såfremt der findes en positiv effekt af behandlingen, forventes den at kunne udbredes til ambulante psykiatriske enheder i Danmark. 




Redaktør