FOCUS-projektet er et randomiseret forsøg, der har til formål at undersøge, hvorvidt kognitiv træning (kaldet kognitiv remediering) kan hjælpe folk i risiko for psykose til at fungere bedre i hverdagen samt eventuelt forebygge udviklingen af en psykose. Desuden undersøges det, ​om der er biologiske markører, der kan forudsige sygdomsforløbet.

Studiet inkluderer 126 patienter, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage standardbehandling eller standardbehandling samt intensiv kognitiv træning.

Der foretages grundig psykopatologisk udredning, neuropsykologisk undersøgelse samt MR-scanning ved start i projektet samt ved 6- og 12 måneders opfølgning.

Kognitiv remediering: Den kognitive træning består af 20 gruppesessioner (á 2½ time) og 12 individuelle sessioner (á 1 time). Der arbejdes med optræning af neurokognitive og socialkognitive færdigheder blandt andet ved hjælp af computerøvelser samt gruppeøvelser.

Støtte: FOCUS-projektet støttes økonomisk af Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstadens Forskningsfond, Trygfonden samt Det Frie Forskningsråd, bevillings-ID DFF-4004-00314.

Mange patienter med skizofreni er plaget af hørelseshallucinationer. Hørelseshallucinationer optræder i form af stemmer, som oftest har et negativt indhold. Det kan være, at de er udskældende eller truende. Medicinsk behandling og kognitiv adfærdsterapi har en vis effekt, men der er en stor gruppe patienter, som fortsat hører stemmer, selvom de har fået den bedste medicinske og psykoterapeutiske behandling, man aktuelt råder over.

I Challenge-projektet vil vi forsøge at hjælpe patienter med hørelseshallucinationer til at få bedre kontrol over stemmerne og til at blive mindre belastede af de stemmer, de hører ved brug af en innovativ psykoterapeutisk behandling kaldet virtual reality avatar terapi. Psykoterapeutisk behandling af hørelseshallucinationer handler sædvanligvis om, at terapeuten prøver at hjælpe patienten med at ignorere stemmerne. Ideen bag virtual reality avatar terapi er, at terapeuten støtter patienten i en mere direkte i dialog med de plagsomme stemmer. Ved hjælp af et tegneprogram skaber patienten en avatar, som ligner den person, som ligger bag hørelseshallucinationerne. Ved brug af et stemmeforvrængningsprogram, skal patienten indstille avatarens stemme elektronisk, således at den lyder så præcist som muligt ligesom den stemme, som patienten hører. Terapeuten kan så skifte mellem at tale som sig selv og som den ubehagelige avatar. Igennem behandlingen opfordres og støttes patienten i at sige fra overfor stemmerne, således at stemmerne gradvist kommer til at optræde sjældnere, eller får mindre betydning for patienten.

CHALLENGE-projektet afprøver denne virtual reality avatarterapien i tre danske regioner (region Hovedstaden, Region Nord og Region Syd). Terapien vil blive afprøvet i et mobilt virtual reality format, hvilket vil muliggøre, at terapien på sigt kan gennemføres i patientens vanlige behandlingstilbud eller i vedkommendes hjem.

Projektet er et randomiseret, kontrolleret forsøg, der inkluderer 266 patienter med alvorlige hørelseshallucinationer; halvdelen skal afprøve 9 sessioner med virtual reality avatarbehandling, mens den anden halvdel får et tilsvarende antal støttende samtaler. Patienterne genundersøges ved 12- og 24 uger efter inklusion i projektet. Der startes inklusion medio 2020. Såfremt der findes en positiv effekt af behandlingen, forventes den at kunne udbredes til ambulante psykiatriske enheder i Danmark. 

​I SO REAL projektet sammenlignes det nuværende psykoterapeutiske gruppebehandlingstilbud til individer med socialangst, med et nyt behandlingstilbud som bruger virtual reality til at tilvænne patienterne til svære sociale situationer.  

Mennesker, der lider af socialangst (også kaldet socialfobi), er kendetegnet ved at være overdrevent opmærksomme på sig selv og at have udtalt frygt for at blive bedømt negativt af omgivelserne i specifikke - eller i alle - sociale situationer. Socialangst er en af de hyppigste psykiske lidelser og er desuden ofte langvarig og har stor indvirkning på dagligdagen for dem, der er ramt af lidelsen.

I behandlingen af socialangst indgår øvelser hvor individet udsætter sig for sociale situationer, som vedkommende plejer at undgå. Dette kaldes eksponeringsterapi. Forskning har vist, at eksponeringsterapi er et afgørende element i behandlingen af socialangst.

Eksponeringsterapi kan dog være vanskeligt at organisere og kontrollere og nogen patienter afviser at deltage i det, fordi de tror de ikke kan håndtere det. I SO REAL projektet, undersøger vi om det kan være mere effektivt at lave eksponeringsterapi i virtual reality, end i virkeligheden. Brugen af virtual reality har de fordele at det øger kontrollerbarheden, fleksibiliteten, patientens fortrolighed og mindsker logistisk besvær.

SO REAL projektet er det største projekt nogensinde som undersøger effektiviteten af at bruge virtual reality i behandlingen af socialangst og dets resultater vil vejlede fremtidig klinisk brug af virtual reality i en lang række behandlingsformer og problemstillinger.   

Udover den primære undersøgelse af behandlingens effektivitet, så undersøges det også med biometriske måleværktøjer, hvordan angstprovokerende virtual reality film påvirker fysiologien. Desuden undersøges med dybdegående interviews af behandlere og patienter, hvordan det opleves at give og modtage terapi med virtual reality.

​CAVIR-projektet er et samarbejdsprojekt med Professor Kamilla Miskowiak fra Neurocognition and Emotion in Affective Disorders (NEAD) på Psykiatrisk Center København. Projektet har til formål at afprøve om en virtual reality-baseret test kan vurdere hverdagskognitionen til patienter hos psykosespektrum- og affektive lidelser. Yderligere skal et pilotstudie undersøge effekten af et virtual reality baseret træningsprogram til at forbedre hverdagskognitionen.

Projektet er et stort randomiseret, klinisk forsøg, der har til formål at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapi suppleret med virtual reality eksponering (KAT-VR) overfor traditionel kognitiv adfærdsterapi (KAT) til patienter med paranoide symptomer.

Projektet inkluderer 256 personer fra Region Hovedstadens Psykiatri, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage 10 sessioners KAT-VR eller 10 sessioners KAT som supplement til deres standardbehandling. Der foretages undersøgelser ved behandlingsafslutning samt ved 9 måneders opfølgning.

Behandlingen forventes at reducere paranoide symptomer, social angst og socialkognitive vanskeligheder. Yderligere foretages der sundhedsøkonomiske beregninger til at afklare, om behandlingen er cost-effective.

Et longitudinelt, internationalt multicenter-studie, der har til formål at undersøge kliniske, kognitive og biologiske markører for psykoseudvikling.

I alt 1000 personer i ultra-høj risiko (UHR) for psykose inkluderes i studiet og følges i to år.

Patienterne modtager grundig udredning inden for psykose spektrum symptomer og følges tæt med kliniske ratings. Undersøgelserne omfatter bl.a. positive og negative symptomer, selvforstyrrelser, neuro- og socialkognition, MR-skanninger og blodprøver.

Studiet har til formål at afdække multimodale prædiktorer for psykoseudvikling og dagligdags funktion. Hvis der findes signifikante prædiktorer herfor, kan det medvirke til at avancere risiko-beregninger i UHR grupper, hvilket kan forsinke eller afbøde psykoseudvikling. Yderligere kan det medvirke til at optimere og targetere interventionstiltag i UHR grupper.

UHR patienter har subtile til nærpsykotiske oplevelser (f.eks. atypisk tankemønster eller -indhold, sanseforstyrrelser, forstyrret selvbillede, derealisation, grandiøse tanker eller atypiske sanseoplevelser), men ikke psykose varende >1 uge.

Studiet inkluderer aktivt deltagere.​

Kittelkort - Prescient.pdf

For henvisninger, kontakt da:

Kristina Ballestad Gundersen, psykolog 
Kristina.Ballestad.Gundersen@regionh.dk, tlf: 21291564

​Eller

Helle Gade Andersen, læge:

Helle.Gade.Andersen.02@regionh.dk, tlf: 24800969

Vi ved, at personer med svær somatisk sygdom har gavn af virtual reality oplevelser til f.eks. beroligelse eller underholdning. Det er dog endnu ikke undersøgt, om personer, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, kan have gavn af virtual reality oplevelser til at opnå beroligelse, distraktion fra ubehagelige tanker og følelser eller som underholdning under en indlæggelse. Virtual reality oplevelserne er scenarier, der virke beroligende/afslappende f.eks. gå i en skov, strand eller guidet mindfulness, en virtuel gåtur i forskellige byer verden, samt et spil, hvor man skal ramme flyvende objekter med et lyssværd.

Formålet med dette forsøg er at undersøge, om disse virtual reality-baserede oplevelser er virkningsfulde i forhold til at reducere brugen af behovsbaseret medicin og tvangsforanstaltninger på en psykiatrisk afdeling, samt om de kan reducere stress/ubehag og øge tilfredsheden med en indlæggelse i psykiatrien.

I et halvt år afprøver to lukkede, psykiatriske sengeafsnit i Region Hovedstaden effekten af virtual reality oplevelser. Dette sammenlignes med en 6-måneders periode uden tilgængelighed af virtual reality oplevelser. Resultater fra projektet forventes i december 2023.​

Der er udviklet en psykoterapeutisk behandling, kaldet avatar-terapi, der målrettet stiler mod at reducere hørelseshallucinationer hos patienter med psykose. Vi har videreudviklet denne terapiform til patienter med spiseforstyrrelse. Størstedelen af personer med spiseforstyrrelse (ca. 94%) identificerer en "spiseforstyrrelses-stemme", der taler kritisk og nedladende til dem og kommenterer på deres kropsform, vægt, spisning eller selvværd. Behandlingen går ud på, at patienten skaber en visuel repræsentation af hans/hendes "spiseforstyrrelses-stemme" samtidig med, at der bruges et lydprogram til at transformere terapeutens stemme, så den matcher patientens forestilling om, hvordan spiseforstyrrelsen lyder. Dette giver mulighed for, at patienten og terapeuten kan indgå i en dialog, hvor terapeuten kan veksle mellem at optræde som den generende "spiseforstyrrelses-stemme", og støttende terapeut. Da patienten på denne måde indgår i en direkte dialog med sin spiseforstyrrelse, antages det, baseret på psykologiske teorier, at vedkommende får øget kontrol og magt over stemmen, og kan reducere symptomer og ubehag forbundet med spiseforstyrrelsen.

Forsøget har til formål at undersøge gennemførlighed og accept af en virtual reality-baseret terapeutisk intervention til personer med spiseforstyrrelse samt om der kan ses signal til, at terapien kan reducere spiseforstyrrelsessymptomer, angst- og depressive symptomer, og forbedre livskvalitet i patientgruppen.

Forsøget er et pilot-projekt, der inkluderer 30 personer med en spiseforstyrrelse fra de ambulante psykiatriske spiseforstyrrelses-behandlingsenheder på Psykiatrisk Center Ballerup. Alle patienter modtager en 7-sessioners virtual reality-baseret intervention, der retter sig mod at reducere spiseforstyrrelsens magt og kontrol. Til start i behandlingen skaber patienten en virtuel avatar, der matcher den forestilling patienten har af spiseforstyrrelsens visuelle udtryk. Derefter vil et program ændre terapeutens stemme, så den matcher den forestilling patienten har om, hvordan spiseforstyrrelsen lyder. Derefter indgår patienten og terapeuten i en dialog, hvor terapeuten veksler mellem at være “spiseforstyrrelses-stemmen" og støttende terapeut. Dette forventes at mindske ubehag og sværhedsgrad af spiseforstyrrelsessymptomer, da patienten får mere magt over den.

Projektet opstarter sommeren 2023 og resultaterne forventes medio 2025.​

Social fobi er en hyppig forekommende lidelse, der har tidlig debut og kan udgøre en risikofaktor til udvikling af andre psykiske lidelser såsom depression. Forskning tyder på at personer med social fobi kan være tilbageholdende mod at søge behandling og at social fobi kan risikere at blive overset af behandlere. Derudover ses der et behov for at få en bedre forståelse af adfærdsmarkører for social fobi da teoretiske modeller og empiriske studier peger på blikadfærd for værende abnorm i social fobi. Formålet med projektet er dels at bruge Virtual Reality (VR) til at undersøge adfærdsmarkører for social fobi og dels at undersøge VR Eye-Tracking som et potentielt screeningværktøj, der på sigt kan bidrage til en tidlig opsporing af social fobi.

iSCAN projektet er et eksperimentelt forsøg, der har til hensigt at undersøge hvordan blikmønstre adskiller sig hos en gruppe med social fobi sammenlignet med en rask kontrolgruppe. Blikmønstre undersøges ved brug af Eye-Tracking, et teknologisk device, der kan måle den visuelle opmærksomhed, ved at tracke øjenbevægelser i reel tid mens man ser high-resolution 360° film af sociale situationer i Virtual Reality. Til studiet inkluderes 29 forsø​gsdeltagere med en social fobi diagnose og 29 raske kontroller.

Studiet vil bidrage med værdifuld viden om adfærdsmarkører for social fobi. Hvis studiet viser den forventede forskel i blikmønstre i en gruppe med social fobi sammenlignet med en rask kontrolgruppe, kan det danne grundlag for udførelse af et andet studie, hvor VR Eye-Tracking som et objektivt automatiseret screeningredskab for social fobi kan evalueres.

Projektet er opstartet i januar 2023 og resultaterne forventes i slut 2023.

Personer med autismespektrumforstyrrelser (ASF) udviser ofte atypiske blikbevægelsesmønstre (eye gaze) under sociale interaktioner, og disse mønstre synes at være kendetegnende for gruppen. Sporing af øjets bevægelser er oftest blevet foretaget med et øjesporingsapperat, der er fastgjort til en monitor der viser forskellige stimuli. For nylig er brugen af Virtual Reality (VR) til sporing af blikkets bevægelsesmønstre dukket op som en lovende metode, der har flere fordele, herunder mere modificerbare miljøer og større kontrol. I EYEdentify studiet undersøges brugen af VR til at afdække mønstre for visuel skanning  sociale situationer hos voksne med ASF. Mere specifikt ønsker vi at undersøge, om sporing af blikket (eye gaze) i VR i en gruppe bestående af 139 voksne med ASF og 50 raske kontroller kan:

a) Differentiere patienter med ASF fra raske kontroller.

b) Differentiere mellem to undergrupper af patienter med ASF bestående af dem, hvor social kommunikation/interaktion er mest fremtrædende og dem, hvor begrænset/repetitiv adfærd er mest fremtrædende.

Studiet udføres som led i STEPS-projektet og opstarter december 2023. Resultaterne forventes ultimo 2025.

Der er en øget forekomst i diagnosticeringen af voksne med en autismediagnose. Det er velbeskrevet, at patienter med autisme oplever socialkognitive vanskeligheder (bl.a. evnen til at genkende følelsesudtryk, forstå social kommunikation etc.) og funktionsmæssige vanskeligheder

(indgå i sociale fællesskaber eller job/uddannelse). Trods den øgede forekomst af autismediagnoser hos voksne, er der imidlertid aktuelt ingen målrettet og evidensbaseret behandling, der søger at bedre socialkognition og funktionsniveau i denne patientgruppe. Der er således et stort behov for at udvikle effektive behandlingsmetoder til denne patientgruppe. Med STEPS-projektet, der er det største forsøg af sin art i verden, vil vi afprøve, om voksne med en autismediagnose gennem virtual reality (VR) baseret kognitiv adfærdsterapi kan hjælpes til at opnå øgede socialkognitive færdigheder og funktionsniveau. Behandlingen antages at kunne bedre deres dagligdags funktionsniveau (f.eks. at kunne fungere på arbejde/studie, have sociale relationer) samt øge livskvaliteten betydeligt. Projektet er et randomiseret klinisk forsøg, der inkluderer 140 voksne med autisme, der ved lodtrækning bliver fordelt til at modtage 10-sessioners VR-behandling eller standardbehandling. Behandlingseffekt undersøges efter behandlingsafslutning og efter 6 mdr. Sundhedsøkonomiske analyser i studiet vil afklare behandlingens "omkostningseffektivitet".

Projektet opstarter december 2023 og resultaterne forventes ultimo 2025.

​RUFUS er et pilot-projekt, der gennemføres i OPUS Glostup. Projektet undersøger  gennemførlighed, accept samt mulig effekten af gruppebaseret, ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi til unge med en psykosespektrum-lidelse. Målet er gennem nedsat ruminiationsadfærd at afsvække negative- og depressive symptomer og forbedre hverdagsfunktionsniveauet. 60 patienter inkluderes i projektet, der ved lodtrækning fordeles til enten at modtage 12-ugers ruminationsfokuseret behandling eller 12-ugers standardbehandling. Alle patienter undersøges ved start i projektet og ved 12-ugers opfølgning. Yderligere gennemføres kvalitative analyser til at afdække patienternes oplevelse af at modtage interventionen. Projektet opstarter august 2023 og data forventes i august 2024.