NORDENTOFTPRISEN 2018

Vi ønsker hermed at opfordre til indstillinger til Nordentoftprisen. I 2018 uddeles prisen til en forsker som har udviklet eller undersøgt aspekter af selvmordsforebyggelse med høj metodisk kvalitet samt publiceret arbejdet i et videnskabeligt tidsskrift.

Vent...
Nordentoftprisen er blevet indstiftet af Foreningen til Undervisning og Forskning i Selvmordsforebyggelse (FUFS) for at markere Professor Merete Nordentoft’s store indsats for forebyggelse af selvmord herhjemme både forsknings- og forebyggelsesmæssigt. Prisens formål er at synliggøre det selvmordsforebyggende
arbejde i et bredere offentligt forum.

Prisen består af en check på 10.000 kr. som overdrages ved den årlige netværksdag for de Selvmordsforebyggende Klinikker den 6. november, 2018. I forbindelse med overrækkelsen vil prismodtageren blive opfordret til at holde en præsentation på 20-30 min. 

Formålet med prisen

Formålet er at vise anerkendelse for en særlig, ’prisværdig’ indsats indenfor de seneste år på det selvmordsforebyggende område med vægt på forskning og udvikling. Dette inkluderer også indsatser indenfor praksisfeltet. I ulige år uddeles prisen til en praktiker og i lige år uddeles prisen til en forsker. I 2018 uddeles prisen således til en forsker.

Af forskere forventes det at, arbejdet/forskningsprojektet har haft til formål at udvikle eller undersøge aspekter af selvmordsforebyggelse i Danmark eller internationalt. Ligeledes forventes det at projektet er af høj metodisk kvalitet samt er publiceret i peer-reviewed tidsskrift.

Krav til skriftlig indstilling
  • Kort beskrivelse af projektet.
  • Argumentation, motivation for indstilling med særligt fokus på nyhedsværdi/innovation/omfanget af indsatsen/hvilken forskel gør indsatsen og for hvem.
  • Bilag (link, dokumentation).
  • Indstillingen bør max. fylde 1 side.
Indstillingsfristen er den 1. juni, 2018. Indstillingen bedes sendt til 
FUFS
c/o Forskningsenheden Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Bakke 23
Bygning 13A, 3. sal
2400 København NV. 

Eller via e-mail til:

Valg af prismodtager

En komité nedsat af FUFS vurderer indkomne indstillinger og udpeger prismodtager.

Tidligere modtagere af Nordentoftprisen:
2013: Elene Fleischer
2014: Annette Erlangsen
2015: Lone Fogholm
2016: Erik Christiansen
2017: Jan-Henrik Winsløv


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor