F-ACT er en behandlings- og organiseringsmodel inden for psykiatrien. Modellen er baseret på tværfaglige teams, der besidder en bred vifte af kompetencer, fx recoverymentor, psykiater, psykolog og jobkonsulent som stilles til rådighed for patienterne. Modellen anviser en fast struktur, som b.la. sikrer fremdrift i behandlingen, gør det muligt fra dag til dag at kunne op- og nedskalere behandlingsintensiteten efter den enkelte patients aktuelle tilstand og situation, større tilgængelighed for patienter, pårørende og samarbejdspartnere og bedre opfølgning efter fx en indlæggelse, ved opstart af et forløb, eller hvis der opstår perioder med forværring af sygdom.
Her på sitet finder du information om F-ACT-modellen og anvisninger på, hvordan den kan implementeres i eget regi.