​​​​​

Har terapeuters efterlevelse af de terapeutiske principper i mentaliserings-baseret terapi betydning for hvor godt patienter mentaliserer i løbet af en terapisession?

​​Svenske forskere har undersøgt hvorvidt man kan finde en sammenhæng mellem terapeuters efterlevelse af de terapeutiske principper i mentaliserings-baseret terapi (heri hvilke typer spørgsmål de stiller) og patientens niveau af mentalisering i sessionen.​

​​​​Dette kvartals forskningsresumé er udarbejdet af Frederik Weischer Frandsen, ph.d. studerende, psykolog (cand.psych.aut.).

Bag​​grund

Evnen til at mentalisere – at kunne forstå egne og andres indre mentale tilstande – er relateret til en bred vifte af psykologiske symptomer og problemer. I mentaliserings-baseret terapi (MBT) arbejder man målrettet med at træne patientens evne til at mentalisere i terapien, for herved at øge patientens generelle mentaliseringsniveau og bedre patientens symptomer. På nuværende tidspunkt mangler der empiriske undersøgelser der specifikt undersøger virkningsmekanismerne i MBT – altså hvorvidt de anbefalede terapeutiske interventioner øger patientens mentaliseringsniveau i selve terapisessionen. 

Form​​ål

Formålet med nærværende studie er at undersøge interaktionen mellem terapeuters interventioner og patienters niveau af mentalisering i løbet af en enkelt terapisession for herved at kunne teste om de terapeutiske principper i mentaliserings-baseret terapi (og de specifikke spørgsmål terapeuten bruger) har den forventede effekt.

Deltager​​e/Metode

Studiet inkluderede 15 patienter diagnosticeret med både emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (borderline) og misbrug.

To individuelle terapisessioner fra hver af disse patienters behandlingsforløb blev videooptaget og analyseret. Alle 30 sessioner blev vurderet for graden af efterlevelse af de terapeutiske principper i MBT. Derudover blev alle patient-udsagn vurderet for deres niveau af mentalisering via skalaen for refleksiv funktion og alle terapeut-udsagn blev vurderet som enten demand eller permit spørgsmål ift. om spørgsmålet afkrævede et mentaliserende svar (demand) eller ej (permit). Et eksempel på et demand spørgsmål er, "hvorfor tror du din kæreste sagde det?".

Patientens mentaliseringsniveau inden behandlingsstart blev ligeledes vurderet ud fra et kort semi-struktureret interview, der blev vurderet med skalaen for refleksiv funktion.

Ovenstående data blev brugt til statistisk at undersøge sammenhængen mellem terapeut-interventioner og patientens niveau af mentalisering på to niveauer.
- 1/ På et niveau blev det undersøgt, hvorvidt terapeutens grad af efterlevelse af MBT-principperne i løbet af en hel session prædikterede patientens gennemsnitlige mentaliseringsniveau i session.
- 2/ På et andet niveau blev der analyseret på udsagn i løbet af en session og undersøgt, hvorvidt terapeutens brug af demand spørgsmål prædikterede højere niveau af mentalisering i patientens efterfølgende svar.

Hov​​edfund​

De statistiske analyser kunne bekræfte de hypoteser der forventedes ud fra MBT-modellen. Resultaterne viste således, at terapeutens grad af efterlevelse af de terapeutiske principper i MBT var en prædiktor for patientens mentaliseringsniveau i løbet af en hel session – altså at bedre efterlevelse hos terapeuten gav højere mentalisering hos patienten. Dette fund var tilstede selvom man kontrollerede for patientens niveau af mentalisering ved behandlingsstart.

Derudover viste resultaterne, at terapeutens brug af demand spørgsmål prædikterede højere mentalisering i patientens efterfølgende svar. Selvom dette fund var statistisk signifikant var effekt dog ikke ren, forstået på den måde, at der var mange eksempler på, at terapeuterne stillede demand spørgsmål, uden at patienten gav et mentaliserende svar. 

Konklus​​ion

Studiet bidrager til empirisk at belyse og underbygge, at de terapeutiske principper i MBT-modellen har den tilsigtede og forventede effekt. Implikationen af dette er, at terapeuter må træne deres evne til at efterleve de terapeutiske og metodiske principper i MBT-manualen for bedst muligt at understøtte, at deres patienter træner deres mentaliseringsevne. 

Komme​​​ntarer - herunder styrker/svagheder

Studiet har flere styrker og svagheder.

Som en primær styrke må det fremhæves, at studiets design og analyse er et eksempel på nyere psykoterapiforskning, hvor man kommer tættere på at kunne afdække de kausale mekanismer i løbet af en terapisession. Som studiet viser, kan man ved eksternt at vurdere alle terapeutens og patientens udsagn lave mere stringente statistiske analyser af, hvilken effekt den enkelte terapeutiske intervention har i sessionen. 

Tre svagheder kan fremhæves ved studiet.

For det første er det vigtigt at bemærke, at selvom studiet efterviser, at patienterne mentaliserer mere i sessionen når terapeuten efterlever de terapeutiske principper og stiller demand spørgsmål, så ved vi ikke i hvilken grad denne terapeutiske proces rent faktisk betyder, at patientens generelle mentaliseringsniveau udenfor terapien har forbedret sig.

For det andet må det bemærkes, at terapeuternes niveau af efterlevelse af de terapeutiske principper generelt ikke kan anses for værende særlig høj i dette studie, hvorfor det vil være interessant at gentage studiet med mere trænede MBT-terapeuter.

Slutteligt må man være opmærksom på det lille sample studiet baserer sig på.​​


Redaktør