Modellen er baseret på tværfaglige teams, der besidder en bred vifte af kompetencer, som stilles til rådighed for patienterne, fx recoverymentor (Peer-specialist), psykiater, psykolog, sygeplejerske, ergoterapeut, socialrådgiver og jobkonsulent. Nogle få teams i Danmark har også andre faggrupper, som fx fysioterapeut, social- og sundhedsassistent eller socialpædagog. Modellen anviser en fast struktur , der sikrer fremdrift i behandlingen, gør det muligt fra dag til dag at kunne op- og nedskalere behandlingsintensiteten efter den enkelte patients aktuelle tilstand og situation, større tilgængelighed for patienter, pårørende og samarbejdspartnere og bedre opfølgning efter fx en indlæggelse, ved opstart af et forløb, eller hvis der opstår perioder med forværring af sygdom.
F-ACT-modellen er udviklet i Holland og anvendes i en række andre lande. I Danmark anvendes modellen i alle 5 regioner.
F-ACT-modellen hviler på følgende 6 byggesten:
| - F-ACT bygger på ACT- tilgang – dvs. en mere udgående og når nødvendigt opsøgende indsats
- Behandling og støtte i patientens nærmiljø
- Bolig og nærmiljø
- Arbejde/uddannelse
- Familie/venner
- Behandlingen tager afsæt i patientens egne mål, ønsker og styrker
|
| - F-ACT er baseret på et tæt samarbejde med andre
- Samarbejdet skal sikre at en indsats fortsætter, uanset hvor patienten befinder sig, og at patienten fortsat får støtte efter afslutning, varetaget af andre
- Ambulant indsats kan understøttes af indlæggelse
|
| - Fremme patientens inklusion i samfundet
- Fx IPS konsulent til at indgå i behandlingstilbuddet (IPS står for: individuelt planlagt job med støtte)
- Bidrage til at patienten opnår gode relationer og kontakt til fx familie og venner, kommunale medarbejdere, boligforeninger, egen læge, politi og andre som patienten kan have/eller ønsker at få eller genetablerekontakt med fx en svømme – eller skakklub
- Tæt samarbejde med kommunale instanser, - fx ift. behandling af patienter med dobbeltdiagnoser m.m.
|
| - Teamet (re)vurderer løbende behandlingsbehovet sammen med patienten og triagere dagligt teamets patienter
- Den udgående og opsøgende indsats (ACT) organiseres dagligt og efter faste kriterier til teamets patienter
- Teamet er, når nødvendigt, opsøgende over længere tid
- Teamet skal kunne monitorer behandlingseffekt og tilpasse tilbud derefter
|
| Et team skal sikre at behandlingen kontinuerligt er opdateret ift. gældende faglige retningslinjer, dokumenterede metoder og erfaringer med best practice fx: - Nationale kliniske retningslinjer og patientforløbs-beskrivelser
- Samarbejde ift. dobbeltdiagnose behandling
- Udgående og opsøgende indsats
- Behandlingsplan
- Screening for somatisk sygdom
- Psykoedukation, også til pårørende
- Kognitiv adfærdsterapi
- Recoveryorienteret tilgang
- Individuelt planlagt job med støtte (IPS)
|
| - Fokus på ressourcer i og omkring patientens liv
- Støtte og inspiration til at tage ansvar i eget liv
- Fælles beslutninger
- Empowerment
- Respekt og håb - CHIME
- Recoverymentorer i alle teams og Recoverygrupper
|
Forstå F-ACT på 10 minutter
F-ACT er en behandlings- og organiseringsmodel, der anvendes inden for psykiatrien, og som tilbyder patienterne mere kontinuitet i behandling, mere hjælp når behovet opstår og mere kontakt og opfølgning end hidtidig praksis.
F-ACT er bygget op af tværfaglige psykiatriske teams, der yder længerevarende ambulant behandling og opfølgning af patienter, som oveni deres psykiske lidelse ofte også er ramt ift. det sociale liv, oplever ustabil arbejds- og boligsituation samt har økonomiske og familiemæssige udfordringer, der påvirker den enkelte
Med udgangspunkt i en biopsykosocial tænkning arbejder F-ACT-teams med følgende:
- At sikre at behandlingen følger patientens sygdoms- og symptomudvikling
- At behandlingen har fokus på at få patientens hverdag til at fungerer bedre
- At støtte patientens recoveryproces og få viden om forebyggelse af forværring
- At vejlede andre omkring patienten ift. psykiatrisk støtte og forebyggelse af forværring
- At arbejde med rehabilitering
Det tværfaglige F-ACT-team veksler imellem to niveauer i behandlingsintensitet:
- Intensiv behandling af patienter, der har behov for en særlig indsats i en periode. Disse patienter påføres en liste (F-ACT-boardet), som teamet gennemgår på alle hverdage For patienter 'på boardet' bliver der hver dag og fælles i teamet, taget stilling til, , hvem i teamet der skal følge op og med hvilken indsats – og med fokus på hvad den enkelte gerne vil have hjælp til Når patientens tilstand og situation igen er mere stabil, tages patienten af F-ACT boardet igen.
- Ordinær individuel behandling fra teamet: Patienten står ikke opført på F-ACT-boardet, men er tilknyttet en kontaktperson i teametsamt en psykiater, som er hovedansvarlig for behandlingen. Om nødvendigt kan a ndre teammedlemmer – fx psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver eller recoverymentor – hjælpe med bestemte opgaver.
Ordinær individuel opfølgning
Erfaringer med F-ACT modellen viser, at ca. 85 % af F-ACT-teamets patienter har , på et givet tidspunkt, behov for ordinær individuel behandling (og er derfor ikke på boardet). De modtagerbehandling efter en behandlingsplan, der revurderes 1 gang årligt. Patientens behandling og situation drøftes på tværfaglig konference efter behov og patienten har adgang til alle faglige kompetencer i teamet, hvis der skulle opstå behov for det.
Behandlingen har fokus på at integrere patienten i eget nærmiljø, at patienten shverdags liv fungerer og er stabilt og give støtte til patientens recoveryproces.
Kontakthyppighed er meget fleksibel og aftales mellem patient og behandler– fra 2-3 -1 gang om måneden. Kontakten kan være udgående, og der kan laves aftaler i behandlingsenheden.
Intensiv behandling
10-15 % af F-ACT-teamets patienter har på et givet tidspunkt behov for et mere intensivt behandlingsniveau. Når en patient kommer på boardet, tager alle i teamet, herunder teamets behandlingsansvarlige psykiater stilling til patientens tilstand og situation og følger den fra dag til dag på alle hverdage.. Patientens behov for behandling og støtte i den aktuelle tilstand og situation bliver gennemgået på et dagligt F-ACT-boardmøde, hvor der er fokus på stabilisering af tilstanden. Nye patienter møder 4 af teamets medlemmer inden for de første ugeruger, så kontakten er etableret – og dermed kender flere fra teamet.
Hyppigheden af kontakt er meget fleksibel og individuelt tilpasset– men oftest 2-3 gange om ugen, evt. brug af telepsykiatri, eller telefonopkald hvis dette hjælper patienten bedst. Alle i teamet deler ansvar for den opsøgende og udgående behandling, men patienten beholder sin faste kontaktperson og behandlingsansvarlig læge
Når en patient kommer på boardet og får intensiv behandling, informeres patient og pårørende om, hvad det betyder at behandlingen intensiveres. . Hvis det er mest hensigtsmæssigt, tager F-ACT-teamet kontakt til døgnafsnittet og melder snarlig indlæggelse.
Kriterier for at komme på boardetDe fleste patienter har behov for den ordinære individuelle behandling og opfølgning. For at være sikker på at alle i teamet tilbyder alle patienter den intensive behandling og opfølgning, når der opstår behov for det, bruger teamet faste kriterier for at komme på boardet. De faste kriterier omhandler når der er tegn på forværring af en patients tilstand, en opstået livskrise, risiko for tilbagefald, misbrug eller udadreagerende adfærd, udskrivelse fra et døgnafsnit eller hvis patienten udebliver fra aftaler. Nye patienter kommer rutinemæssigt på boardet de første to uger, de er i kontakt med teamet.
Patienter, pårørende og teamets samarbejdspartnere opfordres til at tage kontakt hvis de oplever tegn på forværring, så patienten kan komme på boardet – jo før jo bedre, så kriser kan tages i opløbet eller helt forebygges.
F-ACT-teamets sammensætning
F-ACT-teamet er en tværfaglig gruppe med følgende kompetencer:
- 1 teamkoordinator har ansvar for fordeling af opgaver i teamet, koordinering af teamets ressourcer. Teamkoordinator indgår i et makkerpar med teamets psykiater ift. at understøtte et effektivt og velfungerende team.
- 1 psykiater har ansvaret for al udredning, behandling, monitorering og effektmåling for alle patienter i teamet, og har det overordnede behandlingsansvar for det alle i teamet tilbyder patienter. Psykiateren ordinerer og følger den medicinske behandling i teamet, fornyer recepter og ordinerer og reagerer på undersøgelser fx blodprøver, Ekg, CT-scanning m.m. Psykiateren i teamet har også ansvar for at teamet afslutter patienter på en holdbar måde, så teamet altid har plads til nye patienter. Dertil har psykiateren ansvar for at alle patienter har en behandlingsplan, og at denne revurderes ved væsentlige ændringer i behandlingen, og at teamet håndterer akutte og subakutte situationer omkring teamets patienter.
- 1 specialpsykolog/psykolog står for primært udredningsopgaver og kan have korte terapiforløb primært, kognitiv terapi, motiverende samtaler og er sparringspartner for psykiater og teamkoordinator ift. teamudvikling..
- 1 socialrådgiver har det primære ansvar for kontakt til kommuner, foretager social sreening af teamets patienter, har et særligt fokos på børn som pårørende og tilbydervejledning og støtte i social og økonomiske spørgsmål og til forældrerollen.
- 6-7 kontaktpersoner, oftes sygeplejersker og ergoterapeuter, hvoraf nogle har den psykiatriske specialuddannelse, er ressourcepersoner ift. patienter med dobbeltdiagnose, eller primært varetager behandlingen til patienter med retslige foranstaltninger
- Ergoterapeuter tilbyder, udover varetagelse af kontaktpersonsfunktionen, også vurderinger ift. patientens evne til at fungere i sit hverdagsliv (ADL), lave sanseprofiler og har særligt fokus på at hjælpe patienter med at få en bedre hverdagsliv.
- Sygeplejersker tilbyder udover varetagelse af kontaktpersonsfunktionen, også støtte ift. den medicinske behandling, har et særligt fokus på patientens almen fysiske helbred og velvære, støtter ift. eventuelle somatiske sygdomme og behandlingen af disse, og varetager ofte koordinerende opgaver på tværs i teamet, herunder fx uddannelsesopgaver ift. studerende, opgaver ift dokumentation m.m.
- 1 peerspecialist (medarbejder med brugerbaggrund, recoverymentor) kan støtte patienter i at være i et behandlingsforløb samt fremme recoveryprocessen primært i grupper, men også ved individuelle samtaler og lykkedes ofte med at skabe kontakt til patienter, som teamet har svært ved at få kontakt til.
- 1 job- og uddannelseskonsulent (IPS), er kommunalt ansat, men har faste arbejdsdage i ambulatoriet og får via teamet kontakt til patienter, der geren vil i gang med uddannelse eller i lønnet job, og har kontakter i områdets erhvervsliv og giver støtte i forbindelse med jobsamtaler og ansættelses – og uddannelsesforløb
Fordele og ulemper ved F-ACT
Fordele:
- F-ACT boardmøder giver et godt overblik over alle patienter i et team
- Alle patienter i et team kan få tilbudt udgående behandling ved behov (ACT).
- Ved shared caseload oplever patienter at få meget hyppig kontakt, at der et team der vil hjælpe og ikke kun en medarbejder, at få flere kompetencer (personlige og faglige) tilknyttet sit forløb, mulighed for at øve sig i at danne relationer til andre, flere forskellige perspektiver /tilgange måder at sige ting på
- F-ACT betjener et mindre område end ACT teams . Derved opnås bedre kendskab til et optageområde
- F-ACT giver bedre kontakt til lokalmiljøet og til psykiatriske sengeafsnit.
- I F-ACT-teams er der fælles ansvar for teamets patienter. Dermed er der mindre stressbelastning for den enkelte i medarbejdergruppen.
- Der er mindre udbrændthed for medarbejderne, fordi de oplever hele behandlingsforløb.
- Gør det muligt at være der, når patienten har brug for det. Følge patientens op og nedture
- Bedre arbejdsmiljø (Man er ikke alene om dårlige patienter, man kan være syg, gå på kursus mv)
- Mere fleksibilitet ift. patientens og egen kalender
- Udøve psykiatrisk behandling på en mere tværfaglig måde
- Får inspiration og viden af hinanden i teamet ved hurtigere, holdbar og konkret vidensdeling i hverdagen
- Selvstændige, selvledende teams – giver ledelsen mere tid til strategisk ledelse, driftledelse og lign.
- Færre udfordringer ved sygdom/kursus etc
- Mindre brandslukning for ledelsen
- Øget tid til patienter
- Bedre samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
|
Ulemper:
- F-ACT-modellen er ikke tilstrækkeligt videnskabeligt belyst i Danmark.
- Der er risiko for, at der kommer for stort fokus på ustabile patienter (og tilsvarende mindre fokus på andre patienter).
- Shared caseload indebærer kontakt til flere og for nogle få patienter kan det opleves som overvældende
- Det tager lang tid og kræver stor omstrukturering at implementere F-ACT. Der må regnes med en periode på 1 år. ift. at få boardmøderne til at fungerer godt og effektivt og yderligere 2 år til at få shared caseload til at fungere godt og effektivt.
- Der er flere elementer i F-ACT modellen, som kræver ressourcer at udvikle og implementere, fx kompetencer ift. patienter med dobbeltdiagnose og en række andre kompetencer eller tilbud i teamet, som oftes ikke er tilstede eller til rådighed i teamet, når et team starter med at implementere F-ACT. Det er en udvikling over en lang årrække og kræver et vedholdende langsigtet fokus og strategi i en politisk ledet organisation.
- At bryde med gamle vaner ift. 1:1 kontakt mellem behandler og patient
- At dele patienter man er kontaktperson for, kan være følsomt for medarbejdere – gør jeg mit arbejde godt nok?
- F-ACT påvirker samarbejdet med andre fx døgnafsnit, egen læge eller kommuner, hvorfor der også i dette samarbejde kræves ressourcer til at tilpasse samarbejdet
|