Ph.D.-projekter Forskningspuljen 2024

Signe Wegmann Düring

I 2020 fik 60.915 individer udskrevet medicin, til behandling af ADHD(CS), en stigning på 70.5% fra 2011. I samme periode har kliniske observationer fra på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og i rusmiddelcentre som varetager integreret behandling af dobbeltdiagnose, vist en stigning i antallet af patienter, der indlægges med kombinationsbehandling af antipsykotika (AP) og CS, Samtidig behandling med AP og CS bør være velindiceret, da den samtidig ordination umiddelbart ikke anbefales pga.præparattypernes modsatrettede virkningsmekanismer. Konsekvenserne af denne kombination er meget sparsomt belyst, og vi mangler viden om gruppen af patienter, der får udskrevet begge præparater samtidigt. 
Projektet fokuserer på udskrivningsmønstre som et mål for lægers vurdering og behandling af voksne, med tre centrale formål: At beskrive udviklingen i antal af patienter der har været ibehandling med CS og AP samtidigt i årrækken 2011-2022 inddrage demografi, diagnoser og sygdomshistorik. At undersøge effekten af kombinationsbehandlingen på social- og sundheds forhold, samt forskelle i geografi og placering af udskrivende sektor. 
Resultaterne fra dette forskningsprojekt forventer vi kan bidrage til afklaring af en voksende problemstilling i behandlingssystemet, øge bevågenheden hos behandlere og beslutningstagere, og forbedre den fremtidig prognosefor en gruppe patienter der i forvejen er meget sårbare.


Klaus Martiny​

​Depression er en lidelse, med store menneskelige og samfundsmæssige omkostninger. Søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer er hyppige ledsagesymptomer til en depression. På trods af udviklingen i psykoterapi og psykofarmaka rapporterer patienter fortsat restsymptomer på depression og søvnforstyrrelser, efter behandling med antidepressiva. Det er derfor vigtigt at finde nye effektive metoder der kan bruges i behandlingen af depression. Tidligere studier har vist, at transkranielle pulserende elektromagnetiske felter (T-PEMF) er en skånsom form for behandling, der kan give en antidepressiv effekt for patienter diagnosticeret med en depression, der ikke tidligere har haft fuldgod effekt af antidepressivmedicin eller terapi.
Det aktuelle studie har til formål at undersøge hvorvidt behandling med T-PEMF kan give en antidepressiv effekt hos patienter der er diagnosticeret med depression af moderat til svær grad. Studiet vil besvare dette spørgsmål ved at undersøge hvorvidt depressive symptomer mindskes i løbet af en 8-ugers periode med daglig T-PEMF behandling samt om der ses en bedring i patienternes kognitive evner og søvn i løbet af studieperioden. Studiet vil inkludere 80 patienter. T-PEMF behandlingen vil blive givet ved hjælp af et MoodHeadBand. Projektet vil foregå i samarbejde med Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk klinik på Frederiksberg Hospital.


Nadia Micali​

Binge eating (BE) og Binge Eating Disorder (BED) er hyppigt forekomne tilstande (også hos unge), og er hos voksne forbundet med både psykisk og fysisk sygdom. Der findes kun meget få undersøgelser af det langsigtede forløb og konsekvenserne af BE og BED hos unge. Den aktuelle undersøgelse er baseret på den unikke forekomst af sammenlignelige data i to store befolkningsbaserede fødselskohorter(ALSPAC, UK; CCC2000, Danmark). Formålet med studiet er at undersøgeforløbet af BE og BED i ungdomsårene/unge voksne og vigtige korrelationer; så som den fremtidige virkning af BE/BED i ungdomsårene på metaboliske parametre, vægt og kropssammensætning, og livskvalitet, samt kontakt til sundhedsvæsnet. Den ph.d.-studerende vil medvirke til dataindsamling i den kommende opfølgning i CCC2000 og lære at anvende den nyeste longitudinelle modellering på store datasæt. Hun/han vil drage nytte af et tværfagligt internationalt forskerhold medekspertise inden for epidemiologi, longitudinel statistisk modellering og psykiatri samt unik erfaring med de to kohorter, der undersøges, og hun/han vil være førsteforfatter på 3 eller 4 artikler. Dette stipendium vil medvirke til forbedring af tidlig identifikation og opsporing af BE/BED mhp forebyggelse af de negative følger heraf og behandling af denne patientgruppes fysiske, mentale og sociale behov.



Kamilla Miskowiak​

Tiden omkring graviditet og fødsel indebærer en øget risiko for psykisk mistrivsel og fødselsdepression. Desværre er fokus i dag primært rettet mod behandling af fødselsdepression, når den allerede er til stede, og der mangler opmærksomhed på medforældrenes trivsel. Selv om virkningerne af forældres psykiske mistrivsel måske ikke er synlige med det blotte øje, kan selv små ændringer i adfærd eller negative kognitive mønstre have en negativ effekt på barnet. PreParent-studiet sigter mod at forbedre det mentale helbred for alle kommende forældre ved hjælp af innovative internetbaserede redskaber.
Projektet består af to delundersøgelser: Den første har til formål at afprøve og forbedre et internetbaseret screeningsredskab til at identificere individuelle risici for fødselsdepression, og den anden undersøger, om internetbaseret kognitiv træning for kommende forældre mindsker risikoen for fødselsdepression. Den kognitive træning involverer innovative metoder som kognitiv bias-modifikation og træning i regulering af følelser. Et centralt fokus i projektet er at sikre lige adgang til forebyggende tiltag for alle kommende forældre, uanset deres køn, nationalitet eller socioøkonomiske status. Dette opnåsved at tilbyde gratis digitale redskaber, der kan hjælpe med at screene for risici og forebygge fødselsdepression. Resultaterne kan danne grundlag foren ny digital løsning med potentiale til at forbedre mental sundhed og trivsel for kommende forældre og deres børn.


 Postdoc-projekter Forskningspuljen 2024

Julie Rosenberg

Der er i Danmark en stigning i antallet af børn og unge, der henvises og diagnosticeres med mentale problemer. Genetiske såvel som miljømæssige risikofaktorer er involverede i udvikling af psykiatrisksygdom. Fosterlivet og de første leveår udgør en helt afgørende og sensitiv periode for neurologiskudvikling. Eksponeringer med potentiale til at påvirke denne udvikling kan have varige konsekvenser for den neurologiske udvikling i form af psykopatologiske deficits og strukturelle afvigelser i hjernen. Inflammation, som dækker kronisk lav-grads inflammation samt akutte infektioner forårsaget af vira eller bakterier er et eksempel på en sådan miljømæssig eksponering. Der er en stigende mængde forskning, der peger på inflammation som en vigtigrisikomarkør for udvikling af psykiatrisk sygdom, men betydningen af timing, type og sum af inflammation er stadig ukendt. Vores hypotese er, at den samlede mængde af inflammation i fosterliv og første leveår (0-3år) er en vigtig biologisk, og potentielt modificerbar, risikofaktor for senere afvigende neurologisk udvikling. Målet er, at undersøgebetydningen af inflammation i en veletableret kohorte bestående af 700mor-barn par, som repræsenterer et befolkningsudsnit. Dette ved brug af biologiske inflammationsmarkører målt i blod på gravide mødre og senere på deres børn samt ved hjælp af hjerne skanninger og undersøgelser af børnenes neurologiske udvikling ved 10-års alderen.


Nicoline Hemager

Individer med skizofreni og bipolar lidelse har ofte nedsat evne til at udvise tilpasset social adfærd og engagement i det sociale hverdagsliv. Nedsat social funktion er også fundet hos individer, som er i klinisk højrisiko for psykose, hos voksne førstegradsbeslægtede til individer med bipolar lidelse og helt ned i 7-årsalderen hos børn af forældre med skizofreni. Langtidsstudier af voksne patienter med psykose tyder på flere forskellige udviklingsveje for social funktion fra ingen forstyrrelser til varierende grader af forstyrret social funktion på tværs af diagnoser. 

Formålet med dette studie er - som det første hidtil at: 1) sammenligne udvikling af social funktion fra barndom (7 år) til ungdom (15 år) i en gruppe børn af forældre med skizofreni (N = 202), bipolar lidelse (N = 120) eller ingen disse to (N = 200), 2) identificere forskellige typer udviklingsveje på tværs af de to grupper børn i familiær risiko og 3) undersøge hvordan problemadfærd og kognitive forstyrrelser ved 7 år er relateret til forstyrret udvikling af social funktion ved 15 år. 

Studiet vil belyse udviklingsveje for social funktion samt mulige tidlige sårbarhedsmarkører eller beskyttende faktorer hos børn i familiær risiko for skizofreni eller bipolar lidelse. Dernæst vil det kunne informere interventionsstudier og -programmer med fokus på at forbedre den sociale funktion og potentielt mindske risikoen for senere udvikling af alvorlig psykisk sygdom hos børn med forstyrret udvikling af social funktion.​


Morgan Hermann Thomsen​

I Danmark estimeres 620.000 mennesker at have et skadeligt forbrug af alkohol, 147.000 opfylder kriterierne for alkoholafhængighed (AD) og 3.900 dør som resultat af alkoholbrug hvert år. Globalt forårsager alkohol 4,6% af dødsfald. Ophør med at drikke forårsager abstinenser, der ubehandlet kan lede til død eller hjerneskade. Længerevarende abstinenser som søvnforstyrrelser, angst og depression driver tilbagefald. AD er underbehandlet, og de nuværende behandlingsformer har begrænset virkning da 40% af patienterne oplever tilbagefald indenfor tre år. Vi har brug for bedre, tilgængelige, behandlingsformer. Ændret stofskifte i hjernen betragtes nu som en bidragende faktor til alkoholabstinenser. Ny forskning viser at ketogen diæt og ketonstoffer kan afhjælpe abstinenssymptomer. Her vil vi teste, om specifikke mellemkædede triglycerider (MCT) kan dæmpe alkoholabstinenser og neurotoksisitet endnu bedre. Protokollerne er baseret på tidligere arbejde med ketoner og undersøgelser af astrocytfunktion i mus. Vi vil sammenligne to typer af MCT i adfærdsforsøg samt deres indflydelse på biokemiske markører i hjernen i alkoholafhængige og kontrol mus. MCT er godkendt til klinisk behandling af epilepsi og som kosttilskud. Hvis vores projekt viser fordelagtige effekter af MCT, kan de derfor hurtigt blive testet klinisk og tages i brug. At MCT er et kosttilskud kan også tilskynde nogle patienter til at søge behandling, da de kan undgå ”afhængighedsmedicin” stigmatisering.



Sophie Juul

Borderline personlighedsforstyrrelse (BPD) er en alvorlig psykisk lidelse, der ofte er karakteriseret ved selvskade og selvmords-relaterede symptomer. Der er på nuværende tidspunkt begrænset viden omkring, hvor meget behandling det kræver at lindre disse symptomer. Det er desuden relevant at finde ud af, om der er nogle subgrupper af BPD-patienter, der kan hjælpes tilstrækkeligt med korterevarende psykoterapi, mens det i andretilfælde kan kræve mere langvarig behandling. Og i så fald, hvordan kan klinikere blive vejledt af evidens til at lave den rigtige udvælgelse, når behandling skal igangsættes. BPD-IPD-projektet har til formål at undersøge disse klinisk relevante spørgsmål ved at samle data fra to (og potentielt flere) randomiserede kliniske forsøg, der undersøger kortids- (omkring et halvt år) versus langtids- (et år eller mere) psykoterapi for BPD. Herved bliver det muligt at identificere potentielle subgrupper af BPD-patienter, der responderer forskelligt på forskellige længder af specialiseret psykoterapi. Dette projekt vil hjælpe forskere og klinikere til at skræddersybehandlingslængden til den individuelle patients behov, hvilket kan være fordelagtigt for både patienter, familier og psykiatrien i en tid præget af begrænsede ressourcer.