Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.
Ifølge førsteforfatteren Johannes Lieslehto, fra University of Eastern Finland i Kuopio, får op til 90% af patienterne med en borderline personlighedsforstyrrelse psykofarmakologisk behandling. Det kan være enten som følge af psykiatriske komorbiditeter såsom angst eller depression, eller til behandling af symptomerne associeret med personlighedsforstyrrelsen.
"Kliniske retningslinjer mangler en konsensus vedrørende farmakoterapi i behandlingen af borderline personlighedsforstyrrelse", skriver forfatteren.
Evidensen er ifølge forfatterne også begrænset. En metaanalyse af randomiserede undersøgelser som vurderede farmakoterapi inkluderede 21 studier med i alt 1.768 patienter, og konkluderede at antidepressiva, stemningsstabiliserende præparater og antipsykotika ikke var associeret med lindring af symptomerne.
I studiet identificerede forskerne via landsdækkende registre 17.532 patienter med borderline personlighedsforstyrrelser, som havde haft kontakt med sundhedsvæsnet mellem 2006 og 2018.
Patienterne var i gennemsnit 30 år gamle, og 85% var kvinder. De fleste (78%) havde på et tidspunkt været i behandling med antidepressiv medicin, mens andelen af dem, der havde været i behandling med antipsykotika, stemningsstabiliserende, benzodiazepiner og ADHD-præparater var 41%, 32%, 58% henholdsvis 23%.
Ved at følge de enkelte patienter gennem årene, og ved at sammenligne de forskellige patienters ordination af medicin, kunne forskerne konstatere, at behandling med benzodiazepiner er associeret med en næsten 40% højere risiko for genindlæggelse på en psykiatrisk afdeling, selv når man tager højde for risikoen for, at ordination af benzodiazepin skulle være sket på grund af en forværring af symptomerne (hazard ratio = 1,38, 95% CI = 1,32-1,43).
Det samme var tilfældet med antipsykotika (hazard ratio: 1,19) og antidepressiva (hazard ratio: 1,18).
Det samme var også tilfældet vedrørende risikoen for indlæggelse på enten psykiatrisk eller somatisk afdeling eller død. Den øgede risiko forbundet med behandlingen med benzodiazepiner, antipsykotika og antidepressiva var henholdsvis 37%, 21% og 17%.
Behandling med stemningsstabiliserende præparater blev ikke associeret med påvirkning af disse risici.
Behandling med visse ADHD-præparater (lisdexamfetamin og methylphenidat) blev associeret med 20% henholdsvis 10% lavere risiko for psykiatrisk indlæggelse.
Blandt antidepressiva blev bupropion, som det eneste i klassen, associeret med en mindre risiko for psykiatrisk indlæggelse (16% lavere risiko). Bupropion øger, som ADHD-præparaterne, koncentrationen af dopamin og noradrenalin i hjernen.
Blandt antipsykotika blev clozapin, som det eneste, associeret med en klart nedsat risiko for psykiatrisk indlæggelse (54% lavere risiko).
"Vores resultater peger på, at behandling med centralstimulerende præparater [såsom ADHD-præparater] potentielt kan være effektivt ved borderline personlighedsforstyrrelse", konkluderer forskerne. "Men der er behov for randomiserede undersøgelser for at afklare, om disse behandlinger kan gives til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse uden komorbide ADHD-symptomer".