Konklusionerne stammer fra en metaanalyse publiceret i Lancet Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Sarah Neil-Sztramko, fra McMaster University i Hamilton, Canada, er angstlidelser den mest forekommende gruppe af psykiske lidelser og de rammer over en tredjedel af befolkningen.

"På grund af de kendte risici forbundet med psykofarmakologiske behandlinger hos ældre, bør man basere den kliniske beslutningstagning på den stærkest mulige evidens", skriver forfatteren.

I studiet identificerede forfatteren 19 randomiserede og kontrollerede kliniske undersøgelser som vurderede farmakologiske behandlinger af angstlidelser (generaliseret angst, panikangst eller blot angstsymptomer) hos personer på 60 år eller ældre.

Undersøgelserne omfattede i alt 2.336 deltagere (68% kvinder). De vurderede effekten af SSRIer (citalopram, escitalopram, sertralin, paroxetin), SNRIer (duloxetin, venlafaxin), benzodiazepiner (alprazolam, ketazolam, oxazepam, tofisopam), buspiron, quetiapin og pregabalin.

SSRI'er og SNRI'er var mere effektive end placebo til at reducere sværhedsgraden af angstsymptomer, og SSRI'erne førte til større reduktion af symptomerne end SNRI'erne (standard mean difference -1,84 vs. -0,46).

"Benzodiazepinerne reducerer muligvis angstsymptomer bedre end placebo, men evidensen er meget usikker, og med høj risiko for bias", skriver forfatterne, som påpeger, at der kun findes meget få undersøgelser, af kort varighed og lav kvalitet, samt med meget usikker evidens vedrørende bivirkninger.

Forskerne fandt også, at evidensen for effektiviteten af quetiapin og buspiron er usikker, og at den for pregabalin er meget usikker.  

De konkluderer, at resultaterne understøtter anvendelsen af antidepressiva som førstevalgspræparater.