Konklusionen er fra en artikel publiceret i Nature Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Vahe Khachadourian, fra NYU Grossman School of Medicine, er der evidens, der tyder på, at der findes en association mellem autisme og morens helbred under graviditeten, herunder depression, diabetes og infektioner.

"Men gravide kvinder kan opleve mange andre helbredsproblemer, og de fleste har ikke været undersøgt for mulige associationer med autisme i barnet", skriver forfatteren.

Der er også andre forhold i familien, ifølge forfatteren, som kan forklare mulige associationer, for eksempel genetiske variationer delt blandt familiemedlemmer eller ikke-genetiske forhold, såsom bopæl i forurenede områder.

I studiet inkluderede forskerne alle børn, der er født i Danmark mellem 1998 og 2015 og deres forældre.

Der var i alt 1,1 millioner børn, hvoraf 18.374 (1,6%) havde fået en autismediagnose i løbet af en gennemsnitlig 10-årig opfølgningsperiode. 

Ud af 236 diagnoser fandt forskerne 30 diagnoser hos moren, som havde en signifikant association med autisme hos barnet, efter at have taget højde for en række sociodemografiske faktorer, komorbiditet og kronicitet. Diabetes og depression var blandt de diagnoser, som fortsat havde en signifikant association med autisme.

​Derefter tog forskerne højde for familiære forhold, herunder søskendes og farens mulige diagnoser. Dette medførte, at de fleste associationer ikke længere var signifikante. Blandt de diagnoser som forblev signifikante var for eksempel "psykisk lidelse, uspecificeret" eller "graviditet med anden abnorm tilstand eller skade hos foster".

"Resultaterne […] bestyrker opfattelsen af, at mange af de observationelle associationer mellem perinatale forhold og barnets udvikling sandsynligvis ikke har en årsagssammenhæng", konkluderer forskerne.