Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Lancet Psychiatry.

Ifølge førsteforfatteren Jurjen Luykx, fra Amsterdam University Medical Center, har der været stigende interesse for antistoffer mod neurotransmitternes receptorer, herunder N-methyl-D-aspartate receptor (NMDAR).

"Det estimeres, at mere end 60% af patienterne, som ender med at få diagnosen anti-NMDAR encefalit starter med at se en psykiater på grund af nyudviklede psykiatriske symptomer eller abnorm adfærd", skriver forfatteren.

Tidligere resultater om emnet har dog ikke været entydige.

Nuværende studie er ifølge forfatterne det største af typen og det første der, hos personer med skizofreni, sammenligner kliniske forskelle på dem med og dem uden antistoffer mod NMDAR.

Forskerne analyserede data fra deltagerne i fire skizofreni-kohorter med i alt 1.114 personer, som blev rekrutteret fra mindst 15 europæiske lande samt Israel.

Deltagerne var i gennemsnit 29 år gamle, og 34% var kvinder.

I alt havde 3,7% af deltagerne en positiv test for anti-NMDAR-antistof, og prævalensen var ens på tværs af kohorterne (varierende fra 3,1% til 4,0%).

De deltagere der testede positivt for autoantistoffet, havde lavere sværhedsgrad af negative symptomer som målt ved hjælp af Positive and Negative

Syndrome Scale (PANSS)-subskala i forhold til dem, der ikke havde antistoffet i blodet (15,8 vs. 18,2; Cohen's d = 0,36; p = 0,026).

De havde også signifikant mildere symptomer på subskalaen for generelle symptomer og på den totale PANSS-score, men ikke på subskalaen for positive symptomer.

De deltagere der havde anti-NMDAR antistoffer, havde signifikant bedre psykosocial funktion målt ved hjælp af Personal Social Performance (PSP).

Forskerne konkluderer, at hvis resultaterne kan bekræftes i flere studier, vil de kunne påvirke fremtidige undersøgelser af, hvorvidt anti-NMDAR-antistoffer er associeret med et specifikt sygdomsforløb eller med behandlingsrespons.