Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Translational Psychiatry.
 
Ifølge førsteforfatteren Chathura Gunasekara, fra Baylor College of Medicine i Houston, Texas, er det velkendt, at skizofreni har en genetisk komponent, men klassisk genetisk arvelighed kan ikke alene forklare denne psykiske lidelse. Han tilføjer, at selv blandt identiske tvillinger er andelen af tvillingepar, hvor begge har skizofreni ikke mere end 50%.
 
”Udover genetiske og miljøfaktorer er det muligt, at [andre faktorer] også spiller en vigtig rolle i udviklingen af skizofreni”, skriver forfatteren.
 
Forskergruppen vurderede methyleringsgraden i bestemte DNA-områder (CoRSIV – correlated regions of systemic interindividual epigenetic variation) i blodprøver fra 414 personer med skizofreni. De anvendte derefter den samme teknik i blodet fra 433 kontrolpersoner (uden kendt psykisk lidelse).
 
Ved hjælp af en machine-learning tilgang, udviklede de en algoritme, som kan skelne mellem epigenetiske ændringer i de to kohorter.
 
De testede derefter algoritmen i et nyt dataset fra 353 personer med skizofreni og 322 personer uden kendte psykiske lidelser. Algoritmen identificerede korrekt 303 personer med skizofreni (85% korrekt klassificering).
 
Til sammenligning kunne en anden genetisk baseret metode, som der også forskes i (polygenic risk score), kun klassificere deltagerne korrekt i 32% af tilfældene.
 
Idet psykofarmakologisk behandling kan påvirke methyleringsprofilen i blodet, undersøgte forskerne også, hvorvidt anvendelse af medicin påvirkede klassifikationsmetoden, og fandt ud af, at algoritmen virkede uanset medicinering. Tobaksrygning påvirkede heller ikke algoritmen.
 
”Vores resultater peger på to forskellige dimensioner af medfødte risici for skizofreni, den ene baseret på genetik og den anden baseret på systemiske epigenetiske variationer”, konkluderer forskerne.