Gå til hovedindhold

​​

En tredjedel af befolkningen søger specialiseret behandling for psykiske lidelser

​Cirka en ud af hver tre personer i Danmark søger behandling for en psykisk lidelse ved en psykiatrisk afdeling inden de er 80 år gamle. Cirka halvdelen af disse patienter vil have udviklet deres psykiske lidelse inden de er 22 år gamle.

Konklusionerne er fra en artikel publiceret i Acta Scandinavia Psychiatrica.

I dette registerbaserede opfølgningsstudie undersøgte førsteforfatteren Christopher Beck fra Aarhus Universitet, sammen med kollegaer, data fra alle personer med bopæl i Danmark fra 2004 til 2021.

Dataene omfattede 6.2 millioner personer i alderen fra 1 til 80 år, svarende til 91,6 millioner personår.

Derefter identificerede de alle de personer, som blev behandlet ved enten psykiatrisk døgnafsnit, psykiatrisk ambulatorium eller psykiatrisk skadestue.

I alt var der 463.000 personer, som havde begyndt at have kontakt med psykiatrien, svarende til cirka 30% af alle. Blandt mænd var incidensen 31%, mens incidensen blandt kvinder var 34%.

De hyppigste diagnoser blandt mænd var depression (9%), ADHD (8%) og alkoholmisbrug (4%). De hyppigste diagnoser blandt kvinder var depression (15%), ADHD (5%) og borderline personlighedsforstyrrelse (3%).

Angstlidelserne som gruppe (F40-48 i ICD-10) havde dog de højeste incidenser for begge køn (16% henholdsvis 23%).

Halvdelen af personerne havde fået deres psykiske lidelser inden de fyldte 22 år, og tre fjerdedele havde haft kontakt med psykiatrien da de fyldte 36 år.

Forfatterne konkluderer, at de nye estimater af incidensrater af psykiske lidelser kan hjælpe beslutningstagerne i planlægningen og udformningen af tiltag i sundhedsvæsenet.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden