Konklusionen er fra en stor randomiseret, placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i New England Journal of Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Nina Andersen-Ranberg, Sjællands Universitetshospital, Køge, udvikler mellem 30 og 50% af patienterne på intensive afsnit delir, og cirka halvdelen af dem bliver behandlet med haloperidol. "Men der er begrænset evidens for effektivitet", skriver hun.

I studiet rekrutterede forskerne 1.000 patienter fra 18 intensive afsnit i fem lande. De var i gennemsnit cirka 70 år gamle, og cirka en tredjedel var kvinder.

Delir blev identificeret ved hjælp af blandt andet Confusion Assessment Method for the ICU (CAM-ICU).

Patienterne blev randomiseret til at modtage enten intravenøs haloperidol eller placebo så længe de var i delir. Doseringsregi for haloperidol var 2,5 mg tre gange dagligt samt 2,5 mg p.n. op til 20 mg i døgnet.

Tre måneder efter randomiseringen var der ingen forskelle grupperne imellem på det kombinerede primære effektmål, defineret som antal dage i live uden for hospitalet (35,8 dage i haloperidol-gruppen og 32,9 dage i placebo-gruppen).

Mortaliteten efter 3 måneder var høj i begge grupper (36,3% henholdsvis 43,3%). "Selvom mortaliteten kan være lavere i haloperidol-gruppen end i placebogruppen, kan man ikke drage nogen konklusioner", skriver forfatterne.

Alvorlige bivirkninger skete for 11 patienter i haloperidol-gruppen og for 9 patienter i placebogruppen.

"Når haloperidol er sikkert i svært multisyge patienter på intensive afsnit, som i forvejen har en meget høj mortalitet, er det rimeligt at antage at haloperidol også er sikkert i mindre syge almenpatienter med delir i ikke-intensive senge", tilføjer medforfatteren Bjørn Ebdrup, fra Psykiatrisk Center Glostrup.