Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Bipolar Disorders.

Ifølge førsteforfatteren Bashkim Kadriu, fra National Institute of Mental Health, i Bethesda, Maryland, er der en række forskningsresultater, der peger på, at overvægt og fedme, især abdominal fedtlejring, er associeret med metaboliske og proinflammatoriske ændringer, som kan påvirke hjernen.

Samtidig, fortsætter forfatteren, er der andre forskningsresultater der antyder, at en systemisk inflammationstilstand som følge af højt BMI kan medvirke til et sværere forløb af bipolar lidelse.

I studiet analyserede forskerne data fra Systematic Treatment Enhancement

Program for Bipolar Disorder (STEP-BD), en stor multicenter prospektiv opfølgningsundersøgelse.

I alt blev der rekrutteret 2,790 personer med bipolar lidelse og beslægtede diagnoser. De var i gennemsnit 40 år gamle, og 54% var kvinder. En stor række sociodemografiske og kliniske data blev indsamlet ved studiestart og ved prospektive opfølgninger i op til fem år.

Deltagerne blev inddelt ifølge deres BMI, som i gennemsnit var 28.

Deltagerne med høj BMI, og især over 35, havde sværere symptomer og højere prævalens af psykiatrisk komorbiditet, såsom angstlidelser. De havde også ved studiestart haft flere ECT-behandlinger. Høj BMI var også forbundet med højere risiko for recidiv af affektive episoder.

Derudover fandt forskerne, at høj BMI, og især BMI over 40, var associeret med flere selvmordsforsøg inden studiestart (men ikke efter).

"Samlet set peger resultaterne på, at høj BMI har påvirket både sygdomsforløbet samt sværhedsgraden af symptomerne", skriver forskerne.

De konkluderer, at resultaterne understreger vigtigheden af at tage højde for overvægt og fedme ved behandling af neuropsykiatriske lidelser.