​Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i Psychological Medicine.

Ifølge førsteforfatteren Ricardo Twumasi, fra King's College London, anbefaler aktuelle kliniske retningslinjer kontinuerlig vedligeholdelsesbehandling med antipsykotika på baggrund af solid evidens for, at seponering øger risikoen for tilbagefald.

"Men denne anbefaling prioriterer symptomatisk stabilitet frem for funktionelle effektmål", skriver han, og tilføjer, at nyere undersøgelser rejser mistanke om, at strategier med dosisreduktion eller seponering af antipsykotika kan være associeret med større sandsynlighed for bedre langsigtede funktionelle effektmål som for eksempel beskæftigelse.

Et problem med disse undersøgelser er ifølge forfatterne, at de kan være påvirkede af en "skævvridning": patienter med mere alvorlig sygdom får normalt mere antipsykotika, og den mere alvorlige sygdomsgrad, og ikke nødvendigvis medicineringen, kan muligvis forklare de dårligere funktionelle effektmål.

I nuværende studie anvendte forskerne en statistik metode, som tager højde for sygdomssværhedsgrad og dermed behovet for antipsykotika, ved at sammenligne (for den samme person) perioder med og uden antipsykotisk behandling og ved at sammenligne, hvordan personens funktionelle effektmål såsom tilknytning til uddannelse eller arbejde var i disse perioder.

Forskerne brugte data fra 65.000 personer, som fik diagnosticeret skizofreni eller lignende lidelser i Danmark mellem 1998 og 2023. Cirka halvdelen (51%) var mænd, og de var ved diagnosetidspunktet i gennemsnit 30 år gamle.

Sociodemografiske og kliniske oplysninger blev indhentet ved hjælp af diverse landsdækkende regi, og opfølgningsperioden for de enkelte deltagere var ti år. Dette resulterede i data fra 27 millioner person-uger.

I de første to år med antipsykotisk medicin havde deltagerne en 9% lavere (hazard ratio: 0,908) chance for at være i uddannelse eller arbejde i forhold til de perioder, hvor personerne ikke var i antipsykotisk behandling. Forskellen blev mindre i de efterfølgende tre år (hazard ratio: 0,946), men i den resterende opfølgningsperiode blev associationen positiv: antipsykotisk behandling blev associeret med en lille øget chance for at være i arbejde eller uddannelse.​

Forfatterne konkluderer, at klinisk praksis i højere grad bør tilpasses disse tre faser, med særligt fokus på støtte til arbejde eller uddannelse i konsolideringsfasen to til fem år efter diagnosen, hvor balancen mellem symptomkontrol og funktionel bedring er særlig vanskelig.