Det fremgår af en registerundersøgelse publiceret i Acta Psychiatrica Scandinavica.

Ifølge førsteforfatteren Patrick Bach, fra Karolinska Instituttet i Stockholm, er der evidens fra randomiserede undersøgelser for, at diverse farmakologiske behandlinger er effektive til behandling af alkoholafhængighedssyndrom, men der er også evidens for varierende effektivitet. Derudover findes der data om, at kun en mindre andel af patienterne får ordineret denne type medikamentel behandling.

"Tvivlen vedrørende den reelle effektivitet og vedrørende risikoen for bivirkninger kan muligvis medvirke til en lav ordinationsrate", skriver han. "Kun omkring 3- 25% af personer med alkoholmisbrug modtager farmakologisk behandling".

I studiet identificerede forfatterne alle personer i Sverige, som mellem 2009 og 2019 fik stillet en diagnose relateret til alkoholmisbrug.

Der var i alt cirka 94.000 personer. De var i gennemsnit 37 år gamle, og 62% var mænd.

Behandling med disulfiram kombineret med acamprosat blev associeret med en 43% lavere risiko for indlæggelse på grund af alkoholrelaterede problemer i forhold til ingen farmakologisk behandling (hazard ratio: 0,57; 95% CI 0,44-0,74).  

Behandling med disulfiram kombineret med naltrexon blev associeret med en risikoreduktion på 32%.

Monoterapi med naltrexon blev associeret med en risikoreduktion på 20%, mens monoterapi med disulfiram blev associeret med en risikoreduktion på 17%.

Behandling med acamprosat som monoterapi og med nalmefen som monoterapi blev ikke associeret med lavere indlæggelsesrisiko. Kombinationsbehandling med acamprosat og naltrexon blev heller ikke associeret med lavere indlæggelsesrisiko.

En undergruppeanalyse viste, at den lavere risiko for indlæggelse, associeret med medicinsk behandling af alkoholmisbrug, kun gælder for personer, der er 35 år eller ældre. Der var ingen risikoreduktion blandt yngre personer.

Forfatterne konkluderer, at behandlingerne kan reducere risikoen for alkoholrelaterede indlæggelser i denne patientgruppe.