Konklusionerne stammer fra en randomiseret, placebokontrolleret og dobbeltblindet undersøgelse publiceret i JAMA Psychiatry. 

Ifølge førsteforfatteren Inder Kaul, fra Karuna Therapeutics i Boston, Massachusetts er der evidens for, at muskarinacetylkolinreceptorer er involveret i skizofreniens psykopatologi. 

Tidligere forskningsresultater har vist, at xanomelin kan have antipsykotisk effekt, men som monoterapi er det også forbundet med svære antikolinerge bivirkninger, især gastrointestinale. 

I nuværende undersøgelse vurderede forskerne effekten af xanomelin i kombination med trospium, et allerede tilgængeligt antikolinergt middel med udelukkende perifer aktivitet (midlet blokeres af blod-hjerne-barrieren). 

I studiet blev der rekrutteret 256 patienter med indlæggelseskrævende symptomer på skizofreni. 

De var i gennemsnit 43 år gamle, og de fleste var mænd (75%). 

De blev randomiseret til at modtage peroralt xanomelin-trospium eller placebo to gange dagligt i løbet af fem uger. 

Det primære effektmål var reduktion i Positive and Negative Syndrome Scale (PANSS). 

Efter fem uger oplevede deltagerne i interventionsgruppen et signifikant større fald i PANSS i forhold til deltagerne i placebogruppen (reduktion på henholdsvis 20,6 og 12,2; Cohen's d effect size: 0,60).

​Der var ingen forskelle grupperne imellem i andelen af patienter, som ophørte med behandling på grund af bivirkninger eller i hyppigheden af ekstrapyramidale bivirkninger, vægtstigning eller sedation. 

De hyppigste bivirkninger i interventionsgruppen var kvalme (19% hhv. 2%) og dyspepsi (16% vs. 2%). 

Forfatterne konkluderer, at xanomelin-trospium potentielt kan blive den første af en ny klasse antipsykotika, som ikke blokerer D2-dopaminreceptorer.