​Konklusionerne stammer fra en singleblindet randomiseret undersøgelse publiceret i JAMA Psychiatry.​

Ifølge førsteforfatteren Iris Sommer, fra Medical Center Groningen i Holland, ønsker mange patienter at nedtrappe og seponere den antipsykotiske behandling efter remission af en førstegangspsykose. 

"Retningslinjerne anbefaler dog fortsat behandling i et til to år efter den første psykose, da risikoen for tilbagefald stiger markant ved ophør, selv ved gradvis nedtrapning", skriver forfatteren. ​

Men ifølge hende er der modstridende resultater vedrørende langtidsfunktionsniveauet.

I studiet undersøgte forskerne effekten af ned- eller udtrapning af medicin sammenlignet med uændret medicinering over en fireårig periode. Patienterne var i gennemsnit 28 år gamle, og de fleste (70%) var mænd.​

Der blev rekrutteret 347 patienter, fra 26 centre, med en første psykotisk episode. De blev randomiseret til enten fortsat medicinering eller til ned- eller udtrapning af medicin.

Efter det første år havde deltagerne, som fik deres medicin ned- eller udtrappet, en signifikant højere risiko for tilbagefald (odds ratio 2,84; 95% CI 1.08 to 7.66; p = 0,04) samt lavere livskvalitet.

Men efter fire år var både det patient- og forskervurderede funktionsniveau det samme i begge grupper.

Forskerne vurderer dog, at den relative bedring i funktionsniveauet blandt de deltagere, der blev randomiseret til ned- og udtrapning af medicin, ikke er en følge af lavere medicindoseringer, men af at disse patienter begyndte af få højere doser igen efter det første år.

"Antipsykotiske doseringer var den samme i begge grupper efter det første år", skriver de. "Det kan være, at resultatet skyldes [den positive] erfaring med at anvende antipsykotisk medicin for bedre at kunne håndtere den psykotiske sårbarhed".

Forskerne konkluderer, at oplevelsen af at tage styring over medicineringen ved ned- eller udtrapningsstrategi bør overvejes grundigt i lyset af risikoen for forværring på kort sigt.