Konklusionen stammer fra en artikel publiceret i JAMA Psychiatry.
Ifølge førsteforfatteren Samuel Westwood, fra King's College London, og kollegaer fra European ADHD Guidelines Group (EAGG) har neurofeedbacks effektivitet været kontroversiel, på trods af cirka 50 års forskning i emnet, især på grund af den lave videnskabelige kvalitet af de mange randomiserede undersøgelser.
Forfatterne forklarer at neurofeedback er en behandlingsmodalitet, hvor man sigter mod at træne selvregulering af hjerneaktiviteten ved at anvende realtids audiovisuel feedback af hjerneaktiviteten ved hjælp af for eksempel EEG. "Præmissen er, at ved at lære at selvregulere eller normalisere den ADHD-relaterede hjerneaktivitet bliver det muligt at lindre adfærdssymptomer".
Den sidste opdaterede metaanalyse, som EAGG publicerede, er fra 2016, og resultaterne kunne allerede dengang ikke understøtte neurofeedback som behandling af ADHD. Siden da er der publiceret et betydeligt antal af randomiserede undersøgelser om neurofeedback.
I studiet identificerede forskerne 38 randomiserede undersøgelser med i alt 2.472 deltagere med alder varierende fra 5 til 40 år. I metaanalysen inkluderede de dog kun 20 undersøgelser, som af forskerne blev vurderet til at have en tilstrækkeligt blindet vurdering af effektmål. I disse undersøgelser indgik i alt 1.214 deltagere.
Neurofeedback havde ingen statistisk signifikant effekt på ADHD-symptomer (standardised mean difference, SMD 0,04; 95% CI -0,10 til 0,18).
Der var heller ingen signifikant effekt på længere sigt, defineret som mindst tre måneder efter endt behandling.
Blandt specifikke kognitive parametre fandt forskerne dog en signifikant effekt på processeringstempoet, både efter interventionen og på længere sigt. "Betydningen af denne effekt er tvivlsom, idet de næsten ikke var signifikante og var præget af meget heterogenitet", skriver forskerne.
Metaanalysen viste heller ikke signifikante forskelle på neurofeedback og andre ikke-farmakologiske behandlinger, såsom kognitiv træning og motion. "Det tyder på, at ikke-farmakologiske interventioner ikke er effektive ved ADHD-kernesymptomer", skriver de.