Konklusionerne stammer fra en artikel publiceret i Advances in Methods and Practices in Psychological Science. 

Ifølge forfatteren Poul Bogdan, fra Duke University i Durham, North Carolina, er forskningen indenfor psykologi for cirka ti år siden blevet ramt af en ”replikationskrise”, som afslørede, at mange af psykologiens banebrydende og indflydelsesrige forskningsresultater ikke kunne reproduceres.  

I nuværende studie undersøgte forskeren om den efterfølgende reaktion, som følge af replikationskrisen, har medført ændringer i forskningspraksis.  

Forfatteren identificerede 240.000 forskningsartikler indenfor psykologi, som blev publiceret mellem 2004 og 2024. 

Han inddelte artiklerne baseret på deres ”p-værdier”, som er et mål for statistisk signifikans. Det ”siger en masse om, hvordan undersøgelsen blev gennemført og om, hvorvidt resultaterne forventes at kunne reproduceres”, skriver forskeren.  

Artikler med en p-værdi under 0,01 blev klassificeret som statistisk robuste. Artikler med en p-værdi mellem 0,01 og 0,05 blev betragtet som mere statistisk skrøbelige, idet resultaterne var tættere på grænsen for statistisk signifikans. 

I 2004 havde 32% af artiklerne en skrøbelig p-værdi, hvilket er mere end de 26% som ellers ville være forventet ved statistisk tilfældighed. Denne overrepræsentation af skrøbelige p-værdier kan være tegn på bias, så som ”cherry-picking” af resultaterne. 

I 2024 var andelen af artikler med skrøbelig statistik faldet til omkring 26%, hvilket kan være tegn på, at forskerne gennemfører forskning med højere kvalitet. 

Forbedringen var ikke lige stor på alle forskningsområder. Bedringen i forskning indenfor klinisk psykologi og udviklingspsykologi var mindre udtalt end på andre områder såsom socialpsykologi. 

Forfatteren konkluderer, at resultaterne peger på, at akademiske initiativer er begyndt at fremme bedre psykologisk forskning.